Erik Kulavig: Vi river himlen ned på jorden: Drøm og hverdag i revolutionens Rusland 1917-1922
Vinteren 2015 var den koldeste nogensinde i Boston. Der var døgnfrost, og sneen lå over en meter høj. Det muligvis koldeste lokale i byen var læsesalen på Lamont Library, der er et af Harvards biblioteker. Som omtalt i Arbejderhistorie 2011:3 indeholder biblioteket en stor mikrofilmsamling af kopier af sovjetiske arkivalier. I flere måneder sad Erik Kulavig ved den ene maksine, og over for ham sad forfatteren til denne bogomtale. Mange gange, mens vi arbejdede os gennem denne guldgrube af materialer i forbindelse med hvert vores forskningsprojekt, hviskede vi til hinanden: ”Prøv at se her, se her”, når endnu en arkivguldklump dukkede frem på skærmen.
Erik Kulavig har i første omgang anvendt de arkivalier, han hjembragte i elektronisk form, til at skrive en af de tre danske monografier, der er udkommet i forbindelse med 100 året for de russiske revolutioner i 1917.
Bogen falder i to dele. Først del er en gennemgang af udviklingen i Rusland i perioden henover de to revolutioner. Er man som læser interesseret i at få uddybet denne del, kan man med fordel læse Kulavigs tidligere bog Den russiske revolution 1917: Et folks tragiske kamp for frihed, der også er blevet genudgivet i forbindelse med 100 årsjubilæet. Nærværende bogs anden halvdel er samtidig dens hoveddel og beskriver med udgangspunkt i autentiske sovjetiske arkivalier, hvordan der var en afgrundsdyb forskel mellem bolsjevikkernes forventninger til det samfund, de ville indføre, og hvor nemt det ville blive, når de først tog fat, og så den reelt eksisterende virkelighed, som de endte med at stikke fingrene i. Igennem otte tematisk inddelte kapitler viser Erik Kulavig i case study efter case study en lang række eksempler på inkompetence, magtmisbrug, korruption, vilkårlighed i retsvæsnet, folkelig modvilje, arbejdsnedlæggelser og opstande.
Erik Kulavig viser for det første, at værker, der er skrevet af forskere, der rent faktisk behersker sproget for det sted i tid og geografi, de arbejder med, er andre fremstillinger langt overlegne. For det andet, at Lenin, Trotskij og andre ledende bolsjevikker hurtigt gav køb på deres principper, teorier og forventninger, når de med vold og magt forsøgte at skabe et nyt sovjetisk samfund ud af det for dem chokerende møde med det reelt eksisterende russiske samfund. Og for det tredje, at deres voldelige fremfærd betød, at det mistillidsforhold, der allerede i zartiden fandtes mellem statsmagten og indbyggerne, fortsatte med at eksistere.
Der er således tale om en bog, der meget varmt kan anbefales som læsestof for de læsere, der gerne vil vide mere om, hvordan tingene i praksis forløb udover Rusland i forbindelse med bolsjevikkernes magtovertagelse.
Kim Frederichsen, ph.d. i russisk historie og samfundsforhold.
Erik Kulavig er blandt oplægsholderne på den konference, der vil finde sted på Arbejdermuseet den 7. november, netop på 100 årsdagen for bolsjevikkernes magtovertagelse. Følg også med på Arbejdermuseets Facebookside for yderligere information.
En anmeldelse af Erik Kulavigs bog Vi river himlen ned til jorden af lektor i historie ved Aarhus Universitet Rosa Magnusdottir bringes i førstkommende nummer af Arbejderhistorie.