Selskabet for
Arbejderhistorie

Arbejderhistorieprisen 2024

Nicklas Freiesleben-Lund fik prisen i 2019 for sin ph.d-afhandling ”I ambivalent kamp. Strejken og romanen, 1850-1950”.Charlie Krautwald fik prisen i 2022 for sin ph.d-afhandling ”Kampen om gaderne. Gadepolitik og rumlige krav i 1930’ernes politiske kultur”.Kristina Krake fik prisen i 2018 for sin ph.d-afhandling “Skandinavien i ekstremernes tidsalder. – Systemkritik og demokratiforsvar i mellemkrigstiden 1919 – 1939”.

Selskabet for Arbejderhistorie (SFAH), Arbejdermuseet og Arbejdermuseets Venner uddeler årligt Arbejderhistorieprisen. Den er på 30.000 kr.

  • Prisens formål er blandt studerende ved universiteterne og andre højere læreanstalter at inspirere til og fremme studiet af arbejdernes og arbejderbevægelsens historie og kultur.
  • Prisen tildeles den student, som har skrevet den bedste hovedfagsopgave, speciale- eller ph.d.-afhandling om et tema inden for dansk eller international arbejderhistorie. Indleverede opgaver skal være afleveret inden for de seneste to år. Også opgaver, hvor hovedvægten er lagt på det formidlingsmæssige, kan komme i betragtning.
  • Bedømmelsesudvalget kan efter nærmere vurdering af de indkomne bidrag beslutte at dele beløbet på to eller flere prismodtagere, eller slet ikke at uddele prisen, ligesom det kan vælge at nominere flere inden prisoverrækkelsen.
  • Prismodtageren er forpligtet til at skrive et bidrag til SFAH’s tidsskrift Arbejderhistorie inden for det prisbelønnede bidrags emne.
  • Prisen uddeles af et uafhængigt bedømmelsesudvalg, nedsat af Arbejdermuseet, Arbejdermuseets Venner og SFAH.
  • For at deltage skal afhandlingen være indsendt til: jjo@arbejdermuseet.dk inden 1. juni 2024.


Tidligere vindere: Hvad har prisen betydet for dig?

Nicklas Freiesleben-Lund fik prisen i 2019 for sin ph.d-afhandling ”I ambivalent kamp. Strejken og romanen, 1850-1950”.

“Mange ting, vigtige ting. Jeg modtog den relativt kort efter at have forsvaret min ph.d., og det var en stor anerkendelse og styrkelse af min forskningsmæssige (selv)identitet. Prisen, der trods det ’historiske’, er af tværfaglig karakter, har også udvidet mit netværk blandt ligesindede forskere. Sidst men ikke mindst har prisen været en bekræftelse af, at politisk/socialt engagement og akademisk arbejde ikke er hinandens modsætninger, ikke er gensidigt udelukkende.”

Charlie Krautwald fik prisen i 2022 for sin ph.d-afhandling ”Kampen om gaderne. Gadepolitik og rumlige krav i 1930’ernes politiske kultur”.

“For mig betød det rigtigt meget at modtage. Ikke kun på grund af den flotte anerkendelse af mit arbejde, som prisen indebærer, men først og fremmest fordi den anerkendelse er vigtig for at holde arbejdernes og arbejderbevægelsens historie i bredeste forstand levende som forskningsfelt for nye generationer af studerende og historikere.”

Kristina Krake fik prisen i 2018 for sin ph.d-afhandling “Skandinavien i ekstremernes tidsalder. – Systemkritik og demokratiforsvar i mellemkrigstiden 1919 – 1939”.

“Arbejderhistorieprisen var først og fremmest en anerkendelse af mit arbejde. Prisen har desuden støttet min videre forskning i arbejderbevægelsens historie. Her har jeg anvendt prisen som rejsemidler til at komme i arkiver. Endelig var det en mindeværdig oplevelse at få overrakt prisen i Arbejdermuseets historiske festsal.”

Også i år efterlyses kandidater til Arbejderhistorieprisen

Også i år efterlyses kandidater til Arbejderhistorieprisen

Postet d. 9. april 2024

Deltag i konkurrencen om 30.000 kr. for årets bedste bidrag til arbejder­historie­n × Selskabet for Arbejderhistorie (SFAH), Arbejdermuseet og Arbejdermuseets Venner uddeler årligt Arbejderhistorieprisen. Den er på 30.000 kr. Prisens formål er blandt studerende ved universiteterne og andre højere læreanstalter at inspirere til og fremme studiet af arbejdernes og arbejderbevægelsens historie og kultur. Prisen tildeles den student, som har skrevet den bedste hovedfagsopga

Postet d. 24. marts 2024

Arbejder­historie­prisen 2024 × Arbejderhistorieprisens formål er blandt studerende ved universiteterne og andre højere læreanstalter at inspirere til og fremme studiet af arbejdernes og arbejderbevægelsens historie og kultur. Prisen tildeles den student, som har skrevet den bedste hovedfagsopgave, speciale- eller ph.d.-afhandling om et tema inden for dansk eller international arbejderhistorie. Indleverede opgaver skal væ

Postet d. 5. september 2023

Arbejder­historie­prisen 2023 × HVEM FIK ARBEJDERHISTORIEPRISEN 2023? Det blev afsløret på Arbejderhistoriefestivalen lørdag den 7. oktober 2023 på Arbejdermuseet. Vinder blev Kristoffer Edelgaard Christensen (th) for ph.d.-afhandlingen Governing Black and White. A History of Governmentality in Denmark and the Danish West Indies, 1770-1900. Med afsæt i den franske filosof Michel Foucaults teori. Bedømmelsesudv

Postet d. 4. september 2023

Arbejder­historie­prisen 2023 × HVEM FÅR ARBEJDERHISTORIEPRISEN 2023? Det afsløres på Arbejderhistoriefestivalen lørdag den 7. oktober 2023 kl 11:30 på Arbejdermuseet. Vinderen vil blive fundet blandt tre nominerede bidrag. Prisen uddeles af Selskabet for Arbejderhistorie (SFAH), Arbejdermuseet og Arbejdermuseets Venner. Bedømmelsesudvalget har indstillet følgende: Troels Nørgaard Skadhauge for ph.d.-afhandlingen Reformist

Postet d. 28. oktober 2021

Og Arbejder­historie­prisen gik i 2021 til ... × … Søren Pietch-Thomsen for specialet: Kuglestøbere og regnedrenge. En analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråds rolle inden for arbejderbevægelsen (Aarhus Universitet, vejleder: Thorsten Borring Olesen). Gennem en velstruktureret analyse af AE’s historie med særligt fokus på aktørniveauet gør specialet os klogere på politikudviklingen i den socialdemokratiske arb

Postet d. 8. september 2019

Hvem får Arbejder-historieprisen 2019? × På årets Arbejderhistoriefestival afsløres vinderen af Arbejderhistorieprisen blandt de tre nominerede bidrag. Prisen uddeles af SFAH, Arbejdermuseet og museets venneforening. En bedømmelsesudvalg har indstillet følgende: Lasse Klitgård Kønig og Frida Julie Jessen for specialet DKP’s anden store splittelse 1985-1990 (vejleder: Michael Kjeldsen, Roskilde Universitet). Undersøgelsen giver nye ind