Selskabet for
Arbejderhistorie

Arbejderhistorieprisen 2023: Vinderforedrag om straf og kriminalitet i Dansk Vestindien 1770-1900

Kristoffer Edelgaard ChristensenNicklas Freisleben-LundKristina KrakeCharlie Krautwald

Vinder af Arbejderhistorieprisen 2023, Kristoffer Edelgaard Christensen holdt foredrag, 6. juni

GOVERNING BLACK AND WHITE
A History of Governmentality in Denmark and the Danish West Indies, 1770-1900Torsdag den 6. juni kl. 16 – 17.30 på Arbejdermuseet, Rømersgade 22, Kbh. K.

Kristoffer Edelgaard Christensen

Vinderen af Arbejderhistorieprisen 2023, ph.d. Kristoffer Edelgaard Christensen holdt foredrag om udviklingen af nye måder at straffe kriminalitet og især tyveri på i Dansk Vestindien.

Prisen er indstiftet af Selskabet for Arbejderhistorie, Arbejdermuseet og museets venneforening. Kristoffer er den seneste prismodtager.

Deltag i konkurrencen 2024 om 30.000 kr. til årets bedste bidrag.

Læs mere – klik her: https://sfah.dk/arbejderhistorieprisen-2024-2/

Nicklas Freisleben-Lund

Tidligere har NICKLAS FREISLEBEN-LUND fik prisen i 2019 for sin ph.d-afhandling ”I ambivalent kamp. Strejken og romanen, 1850-1950”:

– Mange ting, vigtige ting. Jeg modtog den relativt kort efter at have forsvaret min ph.d., og det var en stor anerkendelse og styrkelse af min forskningsmæssige (selv)identitet. Prisen, der trods det ’historiske’, er af tværfaglig karakter, har også udvidet mit netværk blandt ligesindede forskere. Sidst men ikke mindst har prisen været en bekræftelse af, at politisk/socialt engagement og akademisk arbejde ikke er hinandens modsætninger, ikke er gensidigt udelukkende.

Kristina Krake

KRISTINA KRAKE fik prisen i 2018 for sin ph.d-afhandling “Skandinavien i ekstremernes tidsalder. – Systemkritik og demokratiforsvar i mellemkrigstiden 1919 – 1939”:

– Arbejderhistorieprisen var først og fremmest en anerkendelse af mit arbejde. Prisen har desuden støttet min videre forskning i arbejderbevægelsens historie. Her har jeg anvendt prisen som rejsemidler til at komme i arkiver. Endelig var det en mindeværdig oplevelse at få overrakt prisen i Arbejdermuseets historiske festsal.

Charlie Krautwald

CHARLIE KRAUTWALD fik prisen i 2022 for sin ph.d-afhandling ”Kampen om gaderne. Gadepolitik og rumlige krav i 1930’ernes politiske kultur”:

– For mig betød det rigtigt meget at modtage. Ikke kun på grund af den flotte anerkendelse af mit arbejde, som prisen indebærer, men først og fremmest fordi den anerkendelse er vigtig for at holde arbejdernes og arbejderbevægelsens historie i bredeste forstand levende som forskningsfelt for nye generationer af studerende og historikere.

https://www.arbejdermuseet.dk/…/prisforedrag-tyveri-og…/

Arbejderhistorieprisen 2023: Vinderforedrag om straf og kriminalitet i Dansk Vestindien 1770-1900