Tidsskriftet Arbejderhistorie

Forord

Hvert år har sine historiske jubilæer, således også 2026. I år er det 100 år siden at Arbejdersangbogen udkom første gang, og i den anledning bringer Arbejderhistorie et tema om arbejdersang og arbejdersangkultur.

Men nummeret indledes med Roland Arnrups artikel “Revolutionen mot Kapitalet”, hvor han fremhæver Lenins brud med den teleologiske marxisme i både 2. og 3. Internationale. Dernæst går turen til København med Henning Bros “Hovedstadens Shanty Towns? Lysthuse i hovedstadens første forstadsdannelse” og Nikoline Erlandsens “Kokspilleri i kolonihaver: En kulegravning”. De fortæller dels om udviklingen af de københavnske forstæder i den første halvdel af det 20. århundrede, dels om brændselssituationen under verdenskrigene.

Dernæst rykker vi tilbage i tiden med Emil Als’ artikel “At tage Danmark som nyt fædreland: Indfødsretsansøgning og medborgerskab i Danmark i begyndelsen af 1890’erne” med en analyse af 1890’ernes indfødsretsansøgninger som en forhandling af medborgerskab mellem ansøger og myndigheder.

Nummeret indeholder desuden Erik Rasmussens essay om den antifascistiske journalist Maria Osten, som led en krank skæbne i Stalins Sovjet. Lars K. Christensens essay fokuserer på Russeltribunalet i 1967, hvor anti-Vietnamkrigsaktivister og intellektuelle samledes i Roskilde.

Endelig bringer vi Viggo Toften-Jørgensens rettelse til Martin Kryhls anmeldelse af Rasmus Mariagers Kampen om sjælene: Danskernes kolde krig (trykt i Arbejderhistorie nr. 1, 2025), samt Martin Kryhls replik hertil.

Temaet om arbejdersang tager udgangspunkt i en af klassikerne i det danske sanglandskab gennem de sidste 100 år: AOFs røde arbejdersangbog, som nu udkommer i en jubilæumsudgave. AOF understreger sangbogens fortsatte aktualitet, og historien viser, at sange altid har spillet en stor rolle, når mennesker i Danmark og rundt om i verden har kæmpet mod undertrykkelse og uretfærdighed. Mange totalitære kræfter har forsøgt at forbyde folkets sange og har forsøgt at forhindre kulturarbejdere i at fremføre deres kritik.

I Arbejdersangbogen er der lagt vægt på, at sangene skal være velegnede som fællessange og samtidig bidrage til udbredelsen af den sangskat og det menneske- og fællesskabssyn, som arbejderbevægelsens ideer og sange rummer i bredeste forstand. Et andet vigtigt mål med sangbogen er, at samværet om sangen i sig selv kan bidrage til at skabe fællesskab. Fællesskaber, hvor begreber som solidaritet, tolerance, livsglæde og medmenneskelighed kan udvikles som modvægt til intolerance, uretfærdighed, egoisme og snæversyn.

Arbejdersangbogens 100-års jubilæum markeres flere steder. Udover indeværende tema afholder AOF 100 sangarrangementer over hele Danmark i løbet af jubilæumsåret. Jubilæet markeres også på Arbejdermuseet med særudstillingen Alting begynder med en sang, der kan opleves fra 5. juni 2026 og frem til udgangen af marts 2027. Plakaten til udstillingen er skabt af kunster Nina Ferlov, og det er den, der også pryder dette nummers forside.

Temaet indledes af to artikler. Josefine Albris stiller skarpt på redaktør Oluf Bertolts kurateringsproces i arbejdet med første udgave af sangbogen i “Rundt om Arbejdersangbogen fra 1926.” Bertel Nygaards artikel “Arbejdersang i Danmark siden 1800-tallet” følger arbejdersangens udvikling og forgreninger fra 1870’erne til i dag.

Derudover belyser Ditte Scharnberg, i essayet “‘Han er klassens digter. Arbejderklassens!’ Aktivisten og digteren Carl Scharnbergs kulturpolitiske virke i fag- og arbejderbevægelsen.” betydningen af Carl Scharnbergs kulturarbejde for fagbevægelsen, som også omfattede sang. Benedicte Toftegård dokumenterer arbejdersangenes betydning gennem hendes liv fra ung aktivist til fagligt aktiv.

En del læsere vil kende Jørn Petersen og Bjarne Ørbekker under navnet “Strejkedrengene,” duoen der spiller og synger arbejder- og strejkesange. De to dokumenterer deres arbejde med at indsamle og levendeholde arbejdersangtraditionen, ikke mindst den del, der handler om strejkesang.

En særlig tak rettes til AOF for støtte til produktion af temaet om arbejdersang.

Til sidst følger som vanligt sektionen af anmeldelser, bl.a. af bøger om boligpolitik i et arbejderhistorisk perspektiv, bøger med fokus på kønshistorie samt en ny bog om den pågående arbejds- og strejkekamp mod Tesla, der viser, hvorfor det stadig er så vigtigt med stærke fagforeninger, der tager disse kampe.

I redaktionen af dette nummer indgik Bent Gravesen, Jesper Vestermark Køber, Jytte Nielsen, Nina Trige Andersen og Rikke Lie Halberg samt gæsteredaktør Josefine Albris.