For tredje gang deltog SFAH med en stand på Historiske dage, der fandt sted i weekenden den 29. – 30. marts i Øksnehallen i København.
Der blev solgt bøger og fortalt om Radio Stjernen samt de øvrige aktiviteter, som SFAH står for, blandt andet arbejderhistoriefestivaler og sommerhøjskole
Der var stor interesse for både bøger og for at høre nærmere om vores podcasts på www.radiostjernen.dk, som bringer udsendelser om en bred vifte af historier fra arbejderbevægelsens faglige, politiske, sociale og kulturelle udvikling.
Også i år var interessen stor for at besøge de mange stande og høre foredrag på Historiske dage, der kunne melde udsolgt lørdag.
Information med program om alle events og liste over alle udstillere kan findes på Historiske Dages hjemmeside.