Sommertid er læsetid - i regn og sol!

 

Da det sandelig ikke skal hedde sig, at du bliver nødt til at dyrke mord, kærlighed og kogebøger hele tiden i din sommerferie, har vi bedt en række historikere om at anbefale nogle arbejderhistorisk relevante bøger, som kan adsprede dig og på den måde fralede din opmærksomhed fra tidens ‘strandlitteratur’ og i stedet henlede den på spændende nyt og gammelt inden for vores interesseområde.

Pre-hva’-for-noget?
Ønsker man at udnytte sommerpausen til at blive klogere på et højaktuelt samfundsfænomen, vil jeg bestemt anbefale “Prekarisering – og akademisk arbejde”. Det er et ambitiøst værk, som indledes med en omfattende historisk

gennemgang af, hvordan prekarisering – kort sagt usikre ansættelsesformer – som fænomen har udviklet sig igennem kapitalismens historie. Bogen peaker efter min mening, når forfatterne fra det forkromede overblik dykker ned i 16 meget forskellige og meget personlige beretninger om livet med prekære forhold. Forfatterne, alle forskere på Roskilde Universitet, formår altså både at belyse prekarisering som samfundsmæssigt fænomen og se det ud fra et subjektivt perspektiv. Og for at det ikke skal være nok, rundes bogen af med en diskussion af, hvad der kan gøres ved problemerne med prekarisering. Det er interessant, lærerigt og tankevækkende. (Rasmus Ravnholt Johnsen, arkivar)

Janne Gleerup, Janne m.fl.: “Prekarisering – og akademisk arbejde”, 440 sider, 299 kr. Frydenlund Academic, 2018

Sovjetmennesket taler ud
Hvad sker der med mennesker, hvis land ophører med at eksistere? Hvad sker der med landet? Det spørgsmål kredser den nobelprisvindende Svetlana Aleksijevitj om i dette portræt af Rusland før, under og efter Sovjetunionens sammenbrud. Aleksijevitj tager udgangspunkt i homo sovieticus, sovjetmennesket eller, som den ny tids russere nedladende kalder dem ”sovjetspader”. Mennesker, som ikke har forstået, hvad der er sket og ikke har formået at følge med tiden.

Aleksijevitjs forfatterskab er baseret på interviews, som gengives i bidder og som stykkes sammen til en kakofoni, der bringer os vidt omkring: fra Gulag-lejrene til 1990’ernes etniske konflikter i Kaukasus. Fra NKVD-bødler til nynazister. Den handler om kærlighed, arbejde, hverdagsliv og overlevelse dengang og nu.

Fra flertallet af de interviewede får man det indtryk, at tingene er gået fra slemt til værre. Det er ikke til at sige, om det er repræsentativt for russerne som sådan, eller om det skyldes at Aleksijevitj har udvalgt særligt lidelsesfulde historier – måske er også hun influeret af at være sovjetmenneske. Man får særligt et indtryk af 1990’erne som et rent vilde vesten – de stærke og driftiges slaraffenland, som efterlod almindelige mennesker uden arbejde, hjem og forsørgelsesgrundlag.

Det gennemgående tema, lidelse, som ikke så få af interviewpersonerne dvæler ved, som noget der måske er nødvendigt, for at ’den russiske sjæl’ kan trives.

Det lyder måske som deprimerende læsning, hvilket det også er på mange måder. Til gengæld er det afsindigt tankevækkende og interessant, nok særligt for den som er nysgerrig det store land mod øst og de mennesker, som lever i det, på godt og ondt. (Iben Bjørnsson, ph.d., inspektør på Koldkrigsmuseum Stevnsfort)

Svetlana Aleksijevitj: Secondhand-tid. Forlaget Palomar, 2016. 548 s., 349,95 kr.

Marx – fra start til slut og derimellem
Der er skrevet mange Marx-biografier, men denne må være en af de bedste. Gareth Stedman Jones følger Marx fra fødsel til død som menneske såvel som teoretiker, og det gør han med stor grundighed. Han dækker også ‘arven efter Marx’ og punkterer her mange myter i et opgør med de socialdemokratiske (inklusive Engels) og kommunistiske efterfølgeres omdannelse af hans relativt åbent teorikompleks til en ‘verdensanskuelse’, der var givet en gang for alle

Biografien er levende fortalt, og Marx placeres fint i 1800-tallets materielle såvel som intellektuelle kontekst. Således bliver det også en historie om et århundrede, der var sprængfyldt af nye ideer om Gud, menneskets muligheder, imperier, industriel udvikling og politiske systemer. Marx selv aftegnes uden retouche, som et modsætningsfyldt menneske, opslugt af tanken om at forstå og forbedre verden. Eneste anke er, at alle citater, selv Marx’ tidlige kærlighedsdigte, er på engelsk og ikke på Marx’ eget sprog, tysk. (Claus Bryld, professor emeritus)

Gareth Stedman Jones: “Karl Marx. Greatness and Illusion”, Allen Lane, Penguin, London 2016. 749 sider.

Et liv blandt de fattigste
Da syndikalisten Chr. Christensen (CC) døde i 1960, havde han skrevet to bind erindringer, som digteren Halfdan Rasmussen fik Hans Reitzel til at udgive med et næsten ikonisk fotografi af CC på omslagene, som Halfdan Rasmussen også havde taget. CC var en trænet skribent, han havde skrevet i hundredvis af artikler til sit blad Solidaritetog en bestseller om sexoplysning. Erindringerne foregår i Rabarberlandet, som lå i København mellem Ladegården (hvor Åboulevarden i dag løber) og Kapelvej i 1880erne og 1890erne. En fantastisk og medrivende beskrivelse af livet blandt nogle af Københavns fattigste. Man når ikke så langt i hans liv, så vi også får at høre om hans liv i arbejderpolitik. De to bøger er blevet optrykt seks gange og kommet en gang (1992) i et bind, så den må være let at finde antikvarisk eller på biblioteket. (Morten Thing, kulturhistoriker)

Chr. Christensen: En rabarberdreng vokser op og Bondeknold og rabarberdreng, Hans Reitzels Forlag, 1961 og 1962.

Voldsarbejde
Afskaf politiet. Det er det grundlæggende budskab i Micol Seigels historisk anlagte analyse af den vold, som staten udøver gennem en institution, der har fået stadigt mere magt, bedre teknologier og færre grænser i en verden med stigende ulighed. Politiets magt ligger mindre i den konkrete udøvelse af fysisk vold og mere i den potentielle vold, argumenterer Seigel.

Hun punkterer myten om politifolk som helte, der sætter livet på spil i folkets tjeneste: I USA er der langt større risiko for arbejdsskader, hvis man arbejder inden for landbrug, minedrift og transport, og ’æren’ for mest hyppigt at dø i tjeneste tilfalder ikke politiet, men «frontlinjearbejdere inden for detailvirksomhed».

Begrebet voldsarbejdere vil formentlig virke provokerende på nogle, men for Seigel er det blot en konstatering af det simple faktum, at politiets arbejde hviler på (truslen om) vold og retten til at udøve denne. Uden den erkendelse kommer vi aldrig til at kunne diskutere de grundlæggende problemer i fænomenet politi, mener Seigel. (Nina Trige Andersen, cand.mag. i historie og journalistik)

Micol Seigel: Violence Work. State Power and the Limits of Police, Duke University Press, 2018