Selskabet for
Arbejderhistorie
Selskabet for
Arbejderhistorie
Arbejderhistorie
Den tyske novemberrevolution 1918
Blandt de mange jubilæer, der finder sted i disse år, er der et, der er særligt overset. Det er årsdagen for den tyske revolution i november 1918. Heldigvis har det tyske bogmarked i forbindelse med sidste års runde jubilæumsår set en del udgivelser, der råder bod på dette misforhold, og som er af en kvalitet, at de godt kan tåle en omtale trods dette års lidt skæve jubilæum.
Et eksempel på dette er en kildeudgivelse, der byggende på et bredt udvalg af kildematerialer lige fra breve og dagbøger til trykte og utrykte dokumenter. Udgivelsen dokumenterer, hvordan Tyskland gik fra håbet om det store gennembrud i verdenskrigen i foråret til sammenbrud og revolution i efteråret. Der er med redaktørernes ord tale om et kalejdoskop over de begivenheder, der i 1918 førte til monarkiets sammenbrud og novemberrevolutionen, som for nogen gjorde 1918 til det værste år i Tysklands historie, men for andre blev den største revolution af alle, og som også stiller spørgsmålstegn ved, om udviklingen i Tyskland i 1918 alene førte til et systemsammenbrud. Dissse emner er også hovedpunkterne i den grundige indledning, bogens redaktører har begået. Her vises fint de mange sider af et tysk samfund, der heller ikke først på året, trods Brest-Litovsk-freden efter sejren på Østfronten og trods utallige forgæves forsøg håbede på et endeligt gennembrud på Vestfronten. Det var et samfund, der ikke kan siges at have været i harmoni med sig selv og fuldt ud støttet op om den totale krigs forsøg på at skabe den totale mobilisering også af hjemmefronten. Det kom blandt andet til udtryk i arbejderdemontrationer allerede i januar 1918.
Hermed er der dog ikke lagt op til en tilslutning til den såkaldte ”dolkestødslegende” om den ubesejrede tyske hær, der blev stukket i ryggen af hjemmefronten. Forfatterne gør nemlig også opmærksom på, hvordan håbløsheden ved fronten efter den fejlslagne forårsoffensiv førte til en betydelig stigning i antallet af desserteringer blandt menige soldater.
Også blandt de tilbageblevne menige soldater dokumenterer forskelligt kildemateriale en betydelig krigstræthed og ønske om en snarlig krigsafslutning. Dette kom mest dramatisk til udtryk, da matroserne i den tyske højsøflåde i Kiel og Wilhelmshaven begik mytteri for at undgå at blive ofret på slagtebænken i et sidste unødvendigt og selvmorderisk angreb på den engelske flåde.
Sammen med denne udvikling førte den politiske udvikling og folkelige utilfredshed efterhånden til dynastiske sammebrud i de mange småriger, der tilsammen udgjorde det tyske kejserrige. Kejseren endte med at flygte, og derefter overgav det tyske rige sig.
Endelig lægger det indledende kapitel vægt på, at den tyske revolution ikke som den russiske var centalt styret, men et udtryk for en reaktion hos en krigstræt befolkning, og hvor de moderate eller reformistiske socialdemokrater i modsætning til i Rusland lykkedes med at sætte sig i spidsen for en samfundsomvæltning snarere end en egentlig revolution, også fordi socialdemokraterne lykkedes med at bevare kontrollen over de opståede soldater- og arbejderråd, der ellers i Rusland var blevet så stærkt radikaliserede.
På den baggrund er bogen opdelt i fire hovedkapitler: ”Håbets forår”, ”Sommerens skuffelse”, ”Efterårets nederlag” og ”Revolutionens vinter”. Hvert kapitel indledes med en særdeles grundig tidstavle, der giver læseren uden forudgående kendskab en grundig indføring i udviklingen i Tyskland såvel ved krigsfronten som på hjemmefronten.
Herefter følger så udpluk af forskellige kildematerialer, der især i de tidlige kapitler stammer fra breve og dagbøger skrevet af især militærpersoner, men efterhånden også inkluderer politikere, kulturarbejdere og andre samfundsgrupper. Udviklingen i Tyskland i 1918 ses således fra mange synsvinkler, hvilket er en af bogens store styrker.
Bogen slutter med en artikel, der diskuterer mellemkrigstidens politiske (mis)brug af erindringskulturen om Første Verdenskrig samt en biografisk oversigt over ophavsmændene (m/k) til de optrykte kildeudpluk.
Når det kommer til store verdenshistoriske begivenheder og perioder, er Danmark et underligt navlebeskuende land. Vi beskæftiger os mere med danske krigsdeltagere i Den Store Krig, Besættelsen (naturligvis med stort begyndelsesbogstav) af Danmark og den politiske-ideologiske systemkonflikt inden for rigets grænser (muligvis med et par udenlandske aktører indblandet) end med Første Verdenskrig, Anden Verdenskrig eller Den Kolde Krig i et større eller internationalt perspektiv.
Derfor kan man allerede nu forestille sig, hvordan næste års genforeningsjubilæum vil indskrænke sig til et dansk-slesgvisk perspektiv. Men heldigvis findes der på det internationale bogmarked værker som nærværende udgivelse, der kan bibringe læseren indsigt i den udvikling, der gjorde, at denne mulighed for genforening opstod. Det her omtalte værk skal derfor anbefales til den læser, der interesserer sig for politiske udviklinger og oversete revolutioner under Første Verdenskrig.
Kim Frederichsen
Ph.d. i russisk historie og samfundsforhold
