Danmark og de mange Tysklande

Rasmus Mariager og Niklas Olsen (red.): Venskab og fjendskab: Danmark og Tyskland i det 19. og 20. århundrede: Festskrift til Karl Christian Lammers i anledning af hans 75 års fødselsdag 4. september 2018 (Den danske historiske forening, 2018) 336 sider. Pris: 195 kr.

Ofte anklages festskrifter for at være et sammenskudsgilde af artikler, som bidragsydere har liggende i skuffen, indtil de ved lejlighed kan få dem skudt afsted. Undertegnede anmelder har selv bidraget til og redigeret festskrifter, og jeg må derfor sige, at det ofte er en uretfærdig anklage.

Dette er ikke mindst tilfældet i det festskrift, der i 2018 blev udsendt til Karl Christian Lammers i anledning af hans 75-års fødselsdag, og hvor emnet Tyskland går igen i næsten alle artiklerne.

Efter en oversigt over Lammers virke og forskning ved Københavns Universitet, og Uffe Østergaardsgivende oversigt over, hvad danskere gennem tiden har forstået ved begreberne Tyskland og tyskere i både positiv og negativ betydning, indeholder festskriftet 13 artikler.

De er alle (med en enkelt afstikker til Italien) i kronologisk fremadskridende rækkefølge og beskæftiger sig med aspekter af temaet Tyskland.

Jes Fabrcius Møllerfølger op med en artikel om det negative danske syn på tyskerne i det lange 19. århundrede, som især syntes at bygge på nationalsindede idealer, der blev forstærket af det slesvigske spørgsmål om krige.

Palle Roslyng-Jensenviser, hvordan danske historieundervisningsbøger til brug for gymnasieskolen især i 1930’erne og 1940’erne måtte tilpasse sig det nazistiske Tysklands fremkomst og fald.

Allan Boruptager hul på et tema om populisme og viser, hvordan et begreb vi i dag kender som ”udkanstdanmark” med populistiske overtoner ikke er et nyt fænomen. Også i 1920’erne udspillede det sig f.eks. i grænselandet i form af bevægelser som Selvstyrbevægelsen og Landvolkbewegung, dog mere blodigt og voldsomt syd for grænsen end nordfor.

Nils Arne Sørensenviser med fascistiske monumenter i Italien som eksempel, hvor vanskeligt et opgør med en fascistisk fortid kan vise sig at blive. Christoph Cornelissendiskuterer og afviser, om man kan betragte perioden 1914-1945 som en samlet set ”anden trediveårskrig” baseret på emner som f.eks. elite kontrabredde, et eventuelt ideologisk modsætningsforhold mellem kommunisme og fascisme, fortsatte krigshandlinger eller brutaliseringen af politik.

Per Øhrgaardgennemgår det officiøse tidsskrift Le Nord, der 1938-44 var et et fællesnordisk forsøg på kulturdiplomati, der skulle sikre international anerkendelse af de nordiske landes neutralitetspolitik under væbnede konflikter mellem de europæiske stormagter, samt en scrapbog fra den danske udgiver Ejnar Munksgaards Forlag om reaktioner på udgivelsen 1938-40.

Joachim Lundhar begået en biografisk artikel om økonomen Julius Hirsch som et eksempel på tyske intellektuelle, der som følge af politisk eller racemæssig forfølgelse måtte forlade Nazityskland.

Julie Lindholmbringer forholdet til (Vest)tyskland op til efterkrigstiden med sin artikel om danske fredskrav til (Vest)tyskland, og hun viser, hvordan den danske politik sigtede imod at skabe en sikkerhedspolitisk fordelagtig situation og nye muligheder for samhandel med det store tyske marked.

Axel Schildtundersøger det antikommunistiske element i fødslen af Forbundsrepublikken og peger på en kombination af krigserfaringer på østfronten under Anden Verdenskrig, et kritisk billede af det sovjetisk kontrollerede DDR, vesttysk ”frihedspolitik” over for østtysk ”fredspolitik”, en vis kontinuitet i temaer og persongalleri i den anti-sovjetiske statslige propganda samt en afvisning af bolsjevismen som ideologi.

Jesper Vestermark Køberfremdrager i sin artikel den oversete tyskfødte, men i Danmark virkende sociolog Theodor Geigers deltagelse i den store demokratidebat i Danmark i de første efterkrigsår og dokumenter, at Geiger ud fra et delvist marxistisk influeret standpunkt argumenterede i retning af et planøkonomisk samfund, hvor man måtte søge at bevare så mange demokratiske elementer som muligt.

Detlef Siegfriedser nærmere på danke ungkommunister på skolingsophold ved Jugendhochschule Wilhelm Pieck, og han fremdrager mange eksempler på, at undervisningen på grund af dens form, indhold og indlæringsmetoder ikke vakte megen genklang hos de kritiske danske kursister. Desværre udebliver overvejelserne om, hvorfor skoling ved østtyske og sovjetiske instituioner så vedblev at være en så fast og højt prioriteret aktivitet hos DKU (og – for den sags skyld – DKP).

Poul Villaumesamler op på de nye forskningsresultater om dansk-vesttysk integration på forsvarsområdet inden for rammerne af NATO. Thomas Boring Olesenog Niels Wium Olesenafslutter festskriftet om danske politikeres støtte til tysk genforening, så længe den foregik inden for rammerne af internationale organisationer som NATO, EF (EU) og CSCE (OSCE), i dén rækkefølge.

Der er tale om en meget velgennemtænkt og veltilrettelagt udgivelse, der skal anbefales for gennem en lang række velskrevne og velformidlede artikler at give læseren nye vinkler på forholdet mellem Danmark og vores sydlige nabo, i de forskellige former, statsdannelse(rne) har taget gennem de seneste på århundreder.

Kim Frederichsen, Ph.d.