Pjalteproletariats Danmarkshistorie i 1800-tallet

Poul Duedahl: Velkommen på bagsiden (Gads Forlag, 2018) 383 sider. Pris: 349,95 kr.

I 2018 satte historieformidlingsfestivalen Golden Days fokus på historiens b-sider. I den forbindelse blev lektor i historie ved Aalborg Universitet Poul Duedahl opfordret til at stå for festivalens bogudgivelse. Resultatet blev en bog om underklassen i 1800-tallets Danmark. For bogen har Poul Duedahl – nu for tredje gang – vundet Dansk Historisk Fællesråds pris for årets historiske bog.

Poul Duedahl tager udgangspunkt i begrebet Glemmebogenog argumenterer for, at den er opsamlingsplads for alt det, der glimrer ved sit fravær, når Danmarkshistoriens store linier trækkes op. Eller, som man også kan sige, alle dem, der glimrer ved deres fravær. For langt størstedelen af de mennesker, der gennem tiden har levet i Danmark, er havnet der. Det gælder ikke mindst for den store gruppe af mennesker, der udgjorde underklassen i 1800-tallets danske samfund, og det er Poul Duedahls store fortjeneste at fremdrage en lang række menneskeskæbner som eksempler på en række tendenser eller temaer, som han behandler under syv hovedoverskrifter, hver med flere forskellige underemner.

Bogen starter lige på og hårdt med sit første tema; slaveri. Vi hører undervejs om slaver i Danmark i 1800-tallet, lige fra kancelliråden, der bestilte sig en slave i USA og til de danskere, der tog slaver med hjem fra Vestindien og kaldte dem ”tjenere”, om dværge, der måtte tjene som hofnarre ved danske hoffer og herregårde, om mennesker fra Afrika og Asien, der blev udstillingsgenstande både på markedspladser og i Zoologisk Have. Men også straffefanger, der på den tid blev dømt til slaveri, altså arbejdstjeneste i og uden for fængslet.

Her er også et af de mange eksempler på, hvor godt forfatteren er inde i sit stof og evner at formidle det; ”slavekrigen” i 1848, der var jyske indbyggeres overreaktion på et rygte om, at 600 staffefanger (”slaver”) var sluppet fri i Rendsborg og nu efter sigende skulle drage hærgende gennem Jylland. Rygtet havde intet på sig, men giver anledning til mange morsomme anekdoter.

Næste tema handler om 1800-tallets Danmark som et voldssamfund. Statens lovgivning byggede på straf, lige fra brændemærkning til halshugning. Samtidig blev vold brugt til at holde alle på deres plads i klassesamfundet lige fra herremændene, der pryglede bønder og husmænd, skolelærere, der pryglede eleverne (især opdragelsesanstalter som Flakkebjerg, hvor opdragelse bestod af tærsk, tegner et forfærdende billede af tidens terrormetoder, der blev taget i brug i børneopdragelsen), til husfædre, der tævede koner og børn efter behag.

Alt var dog ikke vold, også seksualdriften var fremherskende, hvad enten det gjaldt samleje, især før ægteskabet, men som blev resultatet af den megen aktivitet i sengehalmen, ”offentlige fruentimmere” eller den udbredte pornografi, som staten bekæmpede sammen med homoseksualitet og dyresex, de to sidstnævnte kunne straffes med forvisning eller bål og brand. Til den mere muntre side hører flere historier om problemer med at bestemme nyfødte børns køn og de problemer, det kunne forvolde senere i livet, når de juridisk og i påklædning skulle skifte køn.

Emnet om tro handler mere end noget andet om overtro. Både overtroen på forskellige overnaturlige væsner, levn af førkristne overbevisninger og ritualer samt – i voldssamfundet – brugen af vold og straf til at bekæmpe overtroen, som for eksempel jagten på hekse, uddrivelsen af forbandelser eller tvivlsomme metoder som levende begravelse af dyr for at bekæmpe sygdomsudbrud i dyrebesætninger. En del af underklassen i Danmark levede af at være rottemænd eller lignende. Det vil sige, at de påtog at forkynde retssager mod rotter eller andre skadedyr for at få dem til forsvinde fra egnen. Emnets omhandling af religion handler mest om modretninger til den luteranske danske statsreligion i form af for eksempel baptister eller mormoner, der især fandt deres medlemmer blandt landets fattigste. Men også kyssesekten på Mors behandles undervejs.

Under emnet lidenskab kommer forfatteren både ind på mange opfinderes forgæves bestræbelser på at opfinde en evighedsmaskine, men kapitlet kommer også ind på den i 1800-tallet udbredte tilslutning til teorien om frenologi, altså at man ud fra hovedskallens form kunne aflæse et menneskes personlighed. I Danmark var især fængselslæge Carl Otto stærkt optaget af teorien og opbyggede en større samling af kranier, især fra forbrydere og andre repræsentanter fra underklassen for at underbygge teorien. Endelig når kapitlet også omkring forskellige sindsyge personers lidelser og gerninger.

Dette emne bæres videre i bogens næste del, hvor vi når omkring den drakoniske behandling af sindslidende lige fra indespærring og behandling i form af bevidst nedværdigelse af patienterne og til 1800-tallets universalmiddel – prygl. Opbevaring fremfor behandling synes at have været tidens løsen i omgangen med de sindslidende. Det var ikke kun sindslidende, der kom i livsfare ved behandlingen. Ofte krævede det et stærkt helbred at overleve lægelig behandling – eller at gå til egnens kloge mænd og koner, som det store befolkningsflertal foretrak – eksemplificiseret af syfilis- og malariaepidemier. Den manglende hygiejne var også en stor dræber.

Dette bringer os videre til bogens sidste emne; døden. Det var farligt at leve og vanskeligt at overleve i 1800-tallets Danmark. Hvad enten faren kom fra røverbander, selvtægtsmænd eller selvmord (der var en udbredt dødsårsag trods den kirkelige fordømmelse).

Poul Duedahls bog om underklassen i 1800-tallets Danmark er et væsentligt bidrag til vores forståelse af leveforholdene for det store befolkningsflertal i Danmarkshistorien – underklassen – og dermed et vigtigt supplement til den gængse historieundervisning i konger og krige, som også undertegnede husker fra sin skoletid. Fra den store glemmebog har Poul Duedahl i sin velskrevne og flot illustrede bog fremhævet en række menneskeskæbner, der blev født, levede og døde i den yderste fattigdom i et samfund uden social forsorg eller interesse herfor. Og dermed er den også med til at vise, hvordan samfundet har ændret sig til det bedre, ikke mindst takket være arbejderbevægelsens organisationers mange kampe og sejre.

Bogen skal varmt anbefales både til den almindeligt interesserede læser og undervisningsbrug.

Kim Frederichsen, Ph.d.