Plakathistorie: Ungdommens Ø

Ude i Øresund ved den østlige indsejling til København ligger tre kunstige øer, de tre gamle søforter Trekroner-, Middelgrunds- og Flakforterne. Engang udgjorde de samlet en del af byens befæstning, men i den nyere civile historie gik de hver sin vej. Ét fort blev sat til salg, et andet blev forpagtet bort og et tredie blev besat.

Fornylig, den 24. august 2019, åbnede Middelgrundsfortet for offentligheden. Verdens største søfort var blevet til ”Ungdommens Ø”.

Med økonomisk støtte fra Nordea-fonden og A.P. Møller Fonden havde den danske spejderbevægelse den 1. april 2015 købt det gamle Middelgrundsfort. Spejderne fik selv ansvaret for projektet, og endnu en donation skulle sikre en nyrenovering. Målet var at omdanne fortet til et aktivitetscenter for børn og unge med fokus på fællesskab og friluftsliv. Øen skulle være platform for næste generations samfundsbevægelser.

”Ungdommens Ø” havde engang haft en makker!

Den 25. august 1985 besatte omkring 200 aktivister Trekronerfortet. Det lille smukke søfort var i en uge omdøbt til ”Ungdommens Ø”.

FN havde udnævnt året til internationalt ungdomsår, og for i det mindste at bakke op om sagen samledes danske uddannelsessøgende i ”Ungdom 85”. Parolerne handlede om retten til uddannelse, kampen mod ungdomsarbejdsløsheden og nej til raketter og atomvåben.

Kommunisternes ungdomsforbund DKU ville samtidig forsøge sig med nye politiske aktions- og udtryksformer uden dog at anfægte den ideologiske substans. På denne baggrund opstod fortællingen om en gruppe hjemløse rumvæsener, som med fredelige hensigter var landet i Danmark, og nu ville lære vort samfund at kende.

DKU havde trukket på alle gode kreative kræfter. Først og fremmest var der hentet økonomisk støtte fra venstredrejede fagforeninger, dernæst havde et håndværkersjak under påskud af filmoptagelser gjort øen beboelig, og fiskere havde hjulpet med overfarten.

Intet overgik dog den triumf det var, da et syv meter langt krydsfinérrumskib – tegnet af en designer fra LEGO – blev båret gennem Københavns gader af en stor skare rumvæsener.

Som noget nyt var der lavet en klar mediestrategi. Hver aktionsdag i besættelsesugen var helliget et nyt tema eller paradoks i det danske samfund. Fiktivt aktiesalg på Børsen, plyndringen og uddelingen af EFs overskudskød og falske ufo-observationer plantet i pressen.

Med rumfolk som talerør blev det en erkendelsesproces om godt og skidt i Danmark.

På den sidste besættelsesdag afslørede unge på et pressemøde, hvem de var. Pressen havde forstået, at aktivisterne kom fra mange lag og organisationer, men i praksis var det blevet styret af DKU.

Plakaten blev sat op over hele København, inden besættelsen af Trekronerfortet fandt sted. De unge kunne ikke forestille sig, at deres ”udknaldede” ide ville blive så stor succes.

Rum-konceptet  var oplagt og indeholdt et billedunivers, folk allerede kendte. Det var rumskibets designer Mads Rye, som stod bag plakaten. Han forevigede sig selv iført stribet T-shirt og fik selskab af to venner – et søskendepar – Jan og Anette. Manden med det grønne ansigt er Venstres Bertel Haarder, som var undervisningsminister i første omgang det meste af 1980’erne. Han var voldsomt upopulær blandt ungdommen, som ikke mindst i ungdomsåret følte sig svigtet af hans manglende engagement og sympati.

Ordlyden på plakaten giver associationer til en film.

Nogen film lå ikke bag, skønt pressen havde filmet ivrigt. Plakatens titel var inspireret af det gamle italienske ordspil ”Se Neapel og dø”.

Spejderne vil med egne ord bruge Ungdommens Ø til at skabe ”morgendagens ledere”, mens DKU ville bruge deres ø til at skabe fred og en masseungdomsbevægelse.

Af Dorte Ellesøe Hansen

Plakaten er stillet til rådighed af Arbejdermuseet og ABA. Stor tak til kunstneren Mads Rye, som ikke alene gav os tilladelse til at bruge den, men forsynede os med mange informationer fra om hændelsen.