Plakathistorie: Nøden fortsætter …

Den 11. november 1918 kom omsider en våbenhvile i stand, og Første Verdenskrig nærmede sig sin afslutning. Krigen havde i længde, omfang og rædsler overgået alt, hvad nogen havde troet var muligt. 9-16 millioner mennesker mistede livet, og civilbefolkningen i Europa var så hårdt ramt, at 13 millioner børn havde brug for akut hjælp. Som sejrherrer stod overordnet set Storbritannien, Frankrig og Rusland og fredsbetingelser var hårde mod krigens tabere, som var Tyskland og Østrig-Ungarn.

De afstod penge, flåde og kvæg som krigsskadeerstatning, og en blokade af fødevarer blev iværksat mod dem. Befolkningerne i øst- og centraleuropa stod overfor en humanitær katastrofe. En gruppe engelske kvinder forsvarede stædigt barnets sag, medens myndighederne ikke var tilbøjelige til at hjælpe arvefjenden. Alligevel stiftedes i maj 1919 ”Save the Children Fund”. Den første opgave var en pengeindsamling til kondenseret mælk til udsultede børn i Wien. Allerede fra starten var det den mindrebemidlede del af den engelske befolkning, der bakkede stærkest op om arbejdet.

Samme år dannedes en svensk søsterorganisation, mens den danske pendant først så dagens lys, da en ny storkrig havde knust det meste af Europa. Belært af det tyske riges nederlag i 1918 var der i 1945 forståelse for, at nødhjælp også var nødvendig til de besejrede.

I marts 1945 blev den danske Red Barnet dannet og et arbejdsudvalg nedsat med repræsentanter fra danske kvindeorganisationer. Blandt disse sås Ellen Henriksen, som var Kvindeligt Arbejderforbunds kongresvalgte næstformand.

Organisationen byggede på frivillig arbejdskraft, og udvalget var den politiske ledelse.

Blandt de mere spektakulære indsamlingsordninger var Statsradiofoniens Ønskekoncerter, der fra 1947 blev sent til fordel for Red Barnet. Senere kom andre organisationer med i ordningen, men Red Barnet modtog frem til slutningen af 1957 jævnligt store bidrag fra den navnkundige Giro 413.

Organisationens eksplosive vækst kort efter befrielsen var tæt forbundet med det umiddelbare hjælpebehov ude i Europa. Da behovet her svandt ind, rettedes fokus i stigende grad på danske børn samt på udenlandske projekter under parolen: Børns ret til et trygt liv.

Først i 1994 blev Red Barnet omdannet fra at være en hjælpeorganisation til en medlemsorganisation, og der blev således sat punktum for mange års strukturdebat.

Plakaten var blevet trykt på papir af ringe kvalitet og stammede sandsynligvis fra tiden 1945-48, en periode med netop mangel på papir til f.eks. plakater og indpakning.

Den illustration, Red Barnet brugte, var tegnet af den tyske kunstner Käthe Kollwitz (1867-1945). Børnene med de tomme suppeskåle havde fået næsten ikonisk status, og en oplagt grund til, at organisationen brugte så gammel et billede. Det var et udsnit af en større tegning oprindeligt tegnet til et tysk socialdemokratisk flyveblad i 1911 og siden ofte brugt. I 1923 havde organisationen Den Internationale Arbejderhjælp bestilt den som plakat i forbindelse med nøden efter 1.verdenskrig.

Hjælpearbejdet var underlagt statens love og vareudførselsregler, og store udenlandske bespisningsaktioner og forsendelser af nødhjælpspakker blev ind i mellem brat stoppet. Det var ikke uden grund, at plakaten og andet samtidigt materiale bar parolen: Nøden fortsætter – fortsæt hjælpen!

Af Dorte Ellesøe Hansen

(Plakaten et stillet til rådighed af Arbejdermuseet & ABA)