Selskabet for
Arbejderhistorie
Selskabet for
Arbejderhistorie
Arbejderhistorie
Plakathistorie: Fra før klima blev en sag
Små to uger før denne aften havde de europæiske befolkninger valgt medlemmer til Europaparlamentet. Også ved dette valg kom klimaspørgsmålet til at stå højt på dagsordenen – signaler ikke alle partier havde fanget.
En global bevægelse, der var startet af klimabekymrede børn og unge var vokset frem, krævede at blive taget alvorligt og krævede handling nu fra den tidligere så skruppelløse generation. Midlerne til at skabe sig opmærksomhed i kampen mod klimaforandringerne var civil ulydighed, strejker og demonstrationer. Var arven fra forgængerne en klimakatastrofe?
Miljøspørgsmålet er et relativt nyt politikområde. Interessen for forurening og forureningens konsekvenser begyndte i Danmark i 1960erne, men den var ikke populær i en tid med kun vækst for øje. De miljøorganisationer, der blev dannet i perioden, ville kortlægge problemerne, bevidstgøre befolkningen og skubbe til myndighederne.
I Socialdemokratiets arbejdsprogram fra 1969 sås for første gang et afsnit om natur og forurening. Indsatsen mod forgiftning af vand, luft og jord samt håndtering af affald kunne ses som en del af naturfredningsbegrebet.
Samme år blev et beslutningsforslag om bekæmpelse af forurening fremsat i Folketinget. Det var et ønske om at kunne gennemføre ensartede regler over for svinende virksomheder i hele landet. Dog med den bekymring, at de foreslåede foranstaltninger kunne få uheldige økonomiske virkninger – altså tab af arbejdspladser.
Indtil da havde fokus været på lokale virksomheder. Det drejede sig primært om at lede forureningen væk – en periode i miljøpolitikkens historie, som blev kaldt ”de høje skorstenes og lange kloakrørs politik”.
Erkendelsen af jordens knappe ressourcer, ideer om genanvendelse og nøjsomhed var en del af tidsånden, og den sneg sig lige så stille ind på de miljøbevidste, men blev af andre mødt med skepsis..
Netop på dette tidspunkt søsatte DsU sin kampagne mod miljøforurening: Gift og affald – vor arv til næste generation?
Kampagnen blev støttet af Forsikringsselskabet ALKA og Fælleorganisationen af Almennyttige Danske Boligselskaber, og var DsU’s største satsning.
Ideen kom fra Sverige, og startskuddet var en kronik i dagbladet Aktuelt den 15. marts 1969. Derefter fulgte fire kurser tilbudt både til medlemmer og den lokale befolkning. 12 ”båndfilm”, der var lånt i Sverige, blev en del af undervisningsmaterialet.
Tre plakater var kampagnens farverige blikfang. Et lille duplikeret debatoplæg supplerede plakaterne. De blev trykt i et oplag på 5.000 eksemplarer og kom i flere forskellige udgaver,.
På forsiden af pjecerne blev der bragt et essay om vor lille klode og menneskeslægtens overlevelse på den, mens resten af debatoplægget var nøgtern læsning om ny viden.
Dette meget tidlige bud på en miljødebat blev fremlagt af de unge før området knapt havde fået sit eget ministerium. Det var før oliekrise, og derfor før debatten om vedvarende energi, alternative energikilder og atomkraft. Ingen brugte eller kendte endnu ord og begreber som drivhuseffekt, bæredygtighed, øko-katastrofer, tsunami, Agenda 21, Det grønne Flertal og slet ikke ordet ”klima”.
I de efterfølgende 40-50 år voksede miljøområdet hastigt, og der blev lagt en langt mere aktiv miljøpolitisk linje.
På det internationale plan var Danmark i 2015 med til at vedtage FN’s 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling samt de tilhørende 17 verdensmål.
Målene handler om at løse vores største udfordringer, blandt andet afskaffe fattigdom og bekæmpe klimaforandringer.
På det hjemlige plan bakker danskerne markant op om et borgerforslag til en ny ”ambitiøs” klimalov.
Vores langsigtede mål var blevet, at vi i 2050 skulle være et klimaneutralt samfund, hvor der ikke udledes mere drivhusgas, end der blev optaget.
Det retoriske spørgsmål, som de unge stillede i 1969 om ”Vor arv til næste generation?”, var fremsynet og viste sig med tiden at blive helt relevant.
Af Dorte Ellesøe Hansen
(Plakaten er stillet til rådighed af Arbejdermuseet & ABA)
