Danmarks kommunistiske Partis formand, Aksel Larsen, blev ekskluderet fra partiet. En række af hans støtter fulgte efter, og sammen stiftede de et nyt parti, Socialistisk Folkeparti. Partiet stod svagt organisatorisk ved dannelsen, og havde kun få medlemmer. Medlemstallet voksede, men ikke nok til at opbygge et stærkt organisatorisk partiapparat. Det var en stor overraskelse, da SF i november 1960 kom i Folketinget med 11 mandater.
Over 60 års forskellige valgkampe, folkeafstemninger, politiske møder og fester har sat sine spor i mængden af de tryksager partiet har stået bag. Serier af store kulørte plakater, reklamelignende kampagner og slogans som ”Holger og konen sir’ nej til Unionen” og ”Rødt er sundt” er blevet husket, mens den lokale opfindsomhed hurtigt er helt glemt.
Den lille sort-hvide tekstplakat, der minder om en rebus, indkalder til et noget alternativt vælgermøde. Den er ganske vist trykt i partiets centrale trykkeri SP-Tryk, men brugt i ”Herstedøster-Herstedvester” i forbindelse med kommunalvalget i 1970.
SF-partiforeningen, som var dannet allerede i 1963, stillede op til kommunalvalget i 1966 og fik to medlemmer i bystyret. Kommunen hed tidligere. ”Herstederne”, men da man i Danmark ikke accepterede kommunenavne i grammatisk flertalsform blev ”Albertslund” det ny navn på den ekspansive kommune, stationsby og indkøbscenter.
”Mini”, ”midi” og ”maxi” var i datidens sprogbrug smarte ord, og brugt især om kvinders kjolelængde i 1960erne og begyndelsen af 1970erne. Stilen kom fra London, og blev både kortskørtet mode og oprørssymbol. Skræddersaksen kom i sving som aldrig før. ”Maxi”-moden bestod af gulvlange nederdele og kjoler eller lange frakker over de korte kjoler. ”Midi” var et eksempel en moderat længde, som fremover afløste det stumpede look.
Plakaten lokkede med et ”mini-møde”, og ret provokerende var der kun afsat 10 minutter til det.
De tre ”Maxi-politikere” hørte til blandt partiets vægtige mænd og blev præsenteret med ret med hver sin kvalitet. Morten Lange kunne tale. Han var professor i biologi, svampeekspert, folketingskandidat og senere rektor på Københavns Universitet.
Per Dich kunne synge. Han var folkesanger, musiker, medlem af EU-parlamentet, medlem af Folketinget, medarbejder på forskellige SF-blade og skrev ikke mindst sangen ”Sådan er kapitalismen”.
Bent Johansen kunne om nogen tordne mod kommunens manglende planlægning, mod Folketingets vanvittige forlig og de sociale forhold i øvrigt. Han var lærer og deltog i mødet som den lokale politiker. Han er stadig politisk aktiv, men har i dag udskiftet Albertslund med SF-City.
Der var trængsel på venstrefløjen i Herstederne, og rift om de mange unge stemmer ved valgene i 1966 og 1970. Kommunisterne stillede op, Venstresocialisterne gik under parolen ”Al magt til folket”, Kommunistisk Forbund (Marxister-Leninister) holdt offentligt møde på biblioteket og det lokale SF havde også ”Folkefront til kommunalvalget” på plakaten.
Mens SF ved kommunalvalget i 1966 havde opnået fine resultater især i de store byer, blev valget i 1970 en katastrofe. I Albertslund fik partiet igen indvalgt 2 medlemmer i bystyret, men repræsentationen i provinsen havde været en skuffelse overalt.
Årsagen lå flere steder. SF var blevet sprængt i den mellemliggende periode, kommunalreformen havde ikke som forventet gavnet partiet, og endelig burde partiet have markeret sig langt stærkere.
Af Dorte Ellesøe Hansen
(Plakaten er stillet til rådighed af Arbejdermuseet & ABA)