Plakathistorie: Tobaksarbejdernes sommerfest

Tobaksarbejderne var noget særligt – historisk, organisatorisk, fagligt og kulturelt.

For det første havde tobaksindustrien ingen fortid i lavene. Produktionen foregik på et par større fabrikker i København og provinsen med den faguddannede cigarmager som omdrejningspunkt.

De unge blev uddannet som cigarmagere, cigarsorterere eller tobaksspindere. Læretiden var 4-5 år og 6 år for spinderne, og kun sortererne afsluttede med en svendeprøve.

Det var en række cigarmagere i Fredericia, der i 1860’erne dannede den første faglig forening. Dens formål var at yde rejse- og sygdomsunderstøttelse til de mange, som drog på valsen.

Da Danmarks første egentlige politiske fagforening ”Enigheden” blev stiftet den 1. september 1871 var det igen cigarmagerne, der stod bag.

Fra starten ønskede man et centraliseret og solidarisk forbund, et industriforbund, som i modsætning til andre danske fagforbund organiserede alle fagets udøvere, de faglærte, såvel som ufaglærte, arbejdsmænd og gulvpiger. I 1887 lykkedes det at danne ”Tobaksarbejderforbundet”, om end både lokale provinsafdelinger, sortererne og spinderne manglede. Udmeldelser og indmeldelser fulgte, men forbundet blev så gennemorganiseret, at 83% af tobaksarbejderne i 1914 var medlemmer.

Frem til begyndelsens af 1930’erne var tobaksindustrien baseret på håndværksmæssig produktion og et stort antal arbejdere. Der var frihed til at komme og gå på fabrikkerne. Alt arbejde var akkordberegnet, og der var ingen afhængighed af maskiner. Det mest unikke var, at uden maskinlarm kunne arbejderne tale sammen. Mænd og kvinder kunne side om side diskuterede dagligdagen, læste højt for hinanden af dagens avis, digte og noveller. Med tiden kom der udefra oplæsere og foredragsholdere samt kunstnere for at underholde.

Denne omstændighed var nok årsagen til at, cigararbejderne ”kunne snakke med om alt”, og at der var mange ”kloge hoveder” blandt dem.

En cigarsorterer skulle kunne skelne bladenes farver fra hinanden, og navnlig én farverig cigarsorterer og forbundets store organisatoriske talent blev især fremhævet – den senere statsminister Thorvald Stauning.

Det ensformige og stillesiddende håndværk gav tobaksarbejderne rig mulighed for at synge på arbejdspladsen og førte til oprettelsen af ”Cigararbejder-Sangforeningen af 1867”. Tobaksarbejderne ønskede dog et rigtigt politisk sangkor, som ikke hyldede nationale symboler og stiftede derfor ”Cigararbejder-Sangforeningen af 1872”.

Formålet var: ”at indøve og udføre forskellige Sange … under Møder, samt ved Koncerter, Baller og Assembleer at fremskaffe dens Medlemmer en behagelig Underholdning”.

Faglige arbejdersangkor blev dannet på stribe. Tobaksforbundet havde en overgang tre mandskor i København og to damekor. I 1925 så Tobakkens Musikforening dagens lys.

Programmet for de sangglade tobaksarbejdere var årligt tilbagevendende fester og koncerter. Maskerader og karnevaller var meget populære og blev afholdt så længe de gav overskud. Vellykkede traditionsrige sommerudflugter løb af stablen og opgivet, når interessen hos medlemmerne svandt ind.

Noget nyt skulle afprøves i 1923 og som det fremgår af plakaten arrangerede Cigararbejder-Sangforeningen af 1872 en storstilet sommerfest. Festen var henlagt til Brønshøj Tivoli, som var indrettet i gården“Julianehøj”s bygninger på hjørnet af Frederikssundsvej og Krabbesholmvej. Det var et kendt udflugtssted for beboerne på Nørrebro og i Nord-Vest. I haven var der gynger, skydetelte, tombola og karruseller. Som underholdende indslag kom Damekoret ”Lu(k)cretia” under ledelse af operasanger Albert Rose og cigararbejderne med nyansat dirigent, overhornblæser Hans Larsen.

Sommerfesterne var krævende at arrangere, gav vrøvl med myndighederne, ringe overskud, men fortsatte alligevel frem til 1939. Brønshøj Tivoli var blevet nedlagt i 1936, men sangforeningen fandt altid en løsning, så nye festligheder var i vente.

Tobaksarbejderne kunne engang synge på arbejdspladsen, men ”der kunne også være så stille, at man kunne høre bladenes hvislen!”

Af Dorte Ellesøe Hansen

(Plakaten er stillet til rådighed af Arbejdermuseet & ABA)