Københavns Kommune havde i 1982 overdraget byens ungdom nøglerne til det ramponerede Folkets Hus på Jagtvej 69 eller Arbejdernes Forsamlingsbygning på Nørrebro, som den gamle ”kasse” også hed.
Det var kulminationen af mange års kamp for et fristed for unge.
Ungdomshuset blev et spillested, et forsamlingshus og rummede derudover en lang række andre kulturelle aktiviteter. Heriblandt folkekøkken, biograf, tekstiltrykkeri, værksted, øvelokaler, café, bog- og pladebutik. Huset og aktiviteterne blev drevet af mellem 100 og 200 frivillige, ulønnede aktivister.
Huset var elsket af brugerne og hadet af de offentlige myndigheder. Stridens æble blev efter syv år fra politisk side sat til salg. For i stedet at finde politisk løsning fulgte et langt tovtrækkeri, sekunderet af et væld af støttedemonstrationer. En tidlig morgen i 2007 stormede og ryddede politiet alligevel huset. Få dage efter blev den gamle mishandlede bygning fra 1897 revet ned.
Med nedrivningen forsvandt endnu en af den fem oprindelige københavnske arbejderforsamlingsbygninger. Arbejderne havde før i tiden manglet egnede steder at kunne samles. Årsagen havde været, at politiet chikanerede de værter, som gerne ville udleje mødelokaler til dem.
Forsamlingsbygningerne blev rammen om organisationernes hele liv, og juletræsfesten havde sin helt egen glans og tiltrækning.
Julen 1918 var ingen undtagelse. Lyden af de mange trippede arbejderidrætsbørn fra afdelingerne på Frederiksberg og Nørrebro må have givet genlyd på trapperne og i festsalen på Jagtvej. Gymnastikbørnene fra Vesterbro kom uvis af hvilken grund dette år til at undvære juletræet i Folket Hus på Enghavevej 40, men store overraskelser ventede dem. Og endelig kunne Christianshavns små idrætsfolk fejre julen i bygningen på Kløvermarksvej 3 med chokolade, kager og godter.
En forening, som tog afstand fra al religion, var De konfessionsløse Søndagsskoler.
Julen var ikke kun aflyst, men helt afskaffet i foreningens ånd. Med lysbilledforedraget ”Gennem Spanien” fejrede eleverne i forsamlingsbygningen i Koldinggade 4 afslutning af søndagsskoleåret 1918.
Alle har nemt kunne forstille sig, hvor trætte naboerne var af Ungdomshuset og støjen, men hvem så det omvendte for sig?
I forsamlingsbygningens æra havde husets restauratør gennem alle årene brokket sig over naboerne. De blokerede husets indgang og parkerede deres cykler og biler overalt.
Naboerne fik sandsynligvis heller ikke i 1998 en fredelig juleaften, for helt aflyst var den ikke. Den 24. december løb ”At war for noise” med ”Dårlig stemning” af stablen, for som det fremgik af aktivitetsplakaten ”Vi ska’ ikke holde jul – men vi ska’ i krig.’”
Af Dorte Ellesøe Hansen
Plakaten er stillet til rådighed af Arbejdermuseet og ABA. Ophav er ukendt. Evt. krænkelser af ophavsretten er derfor utilsigtet.