Nyt Arbejderhistorie ude nu!

Bestil det nye nummer af Arbejderhistorie – klik her

Indhold:

I juni måned dette år blev en af Danmarks store arbejderforfattere fejret ved en konference på Arbejdermuseet. Forfatteren var Martin Andersen Nexø, og anledningen var 150 året for hans fødsel i 1869.

Arbejderhistorie giver også sit bidrag til fejringen ved i dette nummer at bringe et tema, hvor vi i flere artikler sætter fokus på forskellige sider af Martin Andersen Nexøs liv og forfatterskab. I den første artikel kaster litteraturhistoriker Lisbeth Gundlund Jensen lysover forskellige fortolkninger af Pelle Erobreren. Nexøs Pelle blev skrevet i starten af århundredet 1906-10 og reflekterede hans opfattelse af arbejderbevægelsens store spørgsmål. Artiklen sætter fokus på hvordan og hvorfor Nexø i sin alderdom undsagde sig sin mest berømte helt, Pelle Erobreren, og dermed selv medvirkede til at kaste en skygge over det store midt- og højdepunkt i forfatterskabet. Artiklen belyser værkets politiske receptionshistorie fra starten af 1900-tallet og op til nyere efter-koldkrigstid, hvor splittelsen mellem socialdemokrater og kommunister i sin oprindelige form er et overstået stadium.

Forfatterskabet har også i nyere tid været udsat for genfortolkninger på film og teatermed filmen “Pelle Erobreren” og musicalen “Pelle Erobreren” på Østre Gasværk. Disse formidlinger vækker ny interesse, men giver også nye fortolkninger af klassikerne. Forfatteren analyserer film og musical over for det oprindelige værk og spørger, hvordan nutidens kunstnere forholder sig til det gamle værk?

Litteraturhistoriker Henrik Yde har i mange år beskæftiget sig med Nexøs forfatterskab, liv og virke. I starten af året udgav han en stor biografi: Nexø. Martin Andersen Nexøs liv og værk. Tidsskriftet Arbejderhistorie har af forlaget Lindhardt og Ringhof fået lov til at bringe et kapitel fra biografien. Det er kapitlet Erindringer, som behandler Nexøs firebinds erindringsværk, der udkommer fra 1932 til 1939, og som omhandler MANs liv fra barndommen i 1870’erne til hans første stilling som lærer og dannelsesrejse til Syden i 1890’erne. Kapitlet beskriver erindringsværkets tilblivelse, Nexøs hensigt og arbejde med erindringerne, samt modtagelsen i offentligheden og af venner og familie.

Se også anmeldelsen af biografien i dette nummers anmeldersektion.

Nexø var en politisk forfatter, men var også fra begyndelsen af 1900-tallet politisk aktiv. Han startede som medlem af Socialdemokratiet, for senere at blive aktiv i forskellige venstrefløjsgrupperinger, der endte med dannelsen af DKP i 1919. Litteraturhistoriker Morten Thing har i sin artikel Den politiske Nexø beskrevet Nexøs politiske arbejde og engagement i primært Danmark, samt nogle af de personer, som han arbejdede sammen med.

Artiklen sætter fokus på de mange rejser mellem socialdemokratismen og kommunismen i Nexøs liv og giver nogle forklaringer på forløbet, som de fremgår af Nexøs mange artikler og bøger. En stor del af Nexøs politiske arbejde koncentrerede sig om at udbrede kendskabet til den kommunistiske bevægelse i almindelighed og Sovjetunionen i særdeleshed. Historiker Kim Frederichsen tager i sit essay Kammerat Nexø – et kritisk debatessay om Martin Andersen Nexøs forhold til Sovjetunionen fat i denne del af Nexøs liv og værk. Han mener, at de biografiske hovedværker underspiller Nexøs rolle som agitator for kommunismen og Sovjetunionen. Essayet er en kritisk analyse af den politisk-ideologiske Nexø, som sætter fokus på forfatterens konkrete politiske arbejde og kulturdiplomati for den kommunistiske bevægelse. Kim Frederichsen argumenterer for nødvendigheden af at diskutere Nexøs kommunistiske tilhørsforhold som en del af forfatterskabet.

Udenfor Nexø-temaet finder vi den sidste artikel. Det er historiker Nick Kofod Mogensens artikel om sprogdebatten i Det danske Brodersamfund i Amerika omkring 1.verdenskrig. I dag mødes immigranter i Danmark medkrav om at lære dansk og glemme deres eget sprog og kultur så hurtigt som muligt. Dette er ikke en ny eller enestående opfattelse. Denne artikel handler om danske immigranter i USA i begyndelsen af 1900-tallet og amerikanernes krav om, at danskerne skulle droppe deres danske sprog, kultur og identitet.

I modsætning hertil mente danskerne, at de sagtens kunne mestre både det danske og det amerikanske sprog og identitet og være loyale over for deres nye land. Artiklen analyserer, hvordan amerikanernes pres påvirker de danske immigranters debatter i Brodersamfundet.

I 1919 blev DKP stiftet. Partiet udgav fra 1921 Arbejderbladet. Arbejderhistorie markerer jubilæet med et plakattema, som Dorte Ellesøe har samlet,der viser lidt om Arbejderbladets historie.

Anmeldersektionen omfatter udover Nexø-biografien bl. a. flere fremstillinger om Socialdemokratiets historie: Martin Grunz Folkets Tid og Torsten Borring Olesens bind i serien De danske ministerier om Anker Jørgensens tid 1972-1982.

I juni måned afholdtes en konference i Moskva under titlen Venstrealternativet i det 20. århundrede i anledning af 100-året for Kommunistisk Internationales grundlæggelse. Tre medlemmer af Arbejderhistories redaktion deltog i konferencen og giver deres beretning sidst i dette nummer, der således er kommet til at stå i den kommunistiske arbejderbevægelses tegn.