Søren Kolstrup, historiker og tidligere medlem af Folketinget for Enhedslisten, beskriver i et essay med titlen: Mangfoldighedens Venstre vinder valget, hvordan det lykkedes det franske socialistparti sammen med venstrefløjen at danne regering i 1997 og give et modsvar til den nyliberale politik, der hidtil var ført.
I det andet essay, der her lægges ud som en smagsprøve, med titlen Venstrealliancen i Portugal beskriver historiker og tidl. S-medlem i Europa-Parlamentet Britta Thomsen, hvorledes det efter den økonomiske krise i 2008 med offentlige nedskæringer og høj arbejdsløshed lykkedes i det relativt unge demokrati, at etablere en alliance mellem Socialistpartiet og venstrefløjen efter parlamentsvalget i 2015.
Tidligere har tidsskriftet bragt Oscar Garcia Agustins artikel: Podemos som postkriseparti: mellem populisme og radikalisme i Arbejderhistorie nr. 1-2015.
Det seneste nummer af tidsskriftet indeholder derudover artikler om blandt andet politisk højre- og venstreekstremisme i Mellemkrigstidens Skandinavien, om lejrsport og friluftsliv samme periode, om NATOs 70 år jubilæum, om den omstridte socialistpioner Louis Touscher i 1800-tallet samt boganmeldelser.
Alt dette kan blive dit!! Det gøres nemmeste ved at melde sig ind i SFAH – klik her.