Da stuepigerne tog livtag med hotellerne og fagtoppen

I det seneste nummer af tidsskriftet ARBEJDERHISTORIE, nr. 2-2018, bringes artiklen “Organisering af filippinske stuepiger på københavnske hoteller 1980ern til 2000erne”. Den er skrevet af historiker og journalist Nina Trige Andersen. 

Den følger op på hendes artikel, ligeledes optrykt i ARBEJDERHISTORIE, nemlig i nr. 1-2014 med titlen: Filippinske hotelarbejdere i København 1960erne-1990erne.

Medlemmer af SFAH kan har adgang til den nye artiklen via medlemssiden på www.sfah.dk – klik her. Tidsskriftet bliver gratis tilgængeligt online 1 år efter løbende år. Man kan også købe det nye nummer. Send en email til sfah@sfah.dk og angiv navn, adresse. Prisen er 200 kr. pr. stk.

Kom også og hør et foredrag af Nina lørdag den 26. januar 2019, hvor hun folder historie ud – klik her

Vi bringer her opsamlingen af 2018-artiklen:

“Hvad denne artikel har vist, er, at migrantbaggrund kan vise sig at være en styrke for faglig organisering, vis medlemmernes ressourcer og netværk bliver taget alvorligt af fagforeningen. Hotel- og Restaurationsarbejdernes Forbund  (HRF) lagde i 1970erne ud med – som mange andre dele af dansk fagbevægelse – en holdning om at migrantmedlemmerne måtte komme til dem, ikke omvendt.

HFR København havde til med en ledelse, der ikke reagerede, når filippinske stuepiger selv begyndte at dokumentere problemerne og bede om fagforeningens hjælp. Da en ny ledelse lagde stilen om og begyndte at køre faglige sager for og sammen med medlemmerne, samtidig med at de understøttede de filippinske stuepigers selvorganisering, steg både medlemstal og kampniveau.

Erfaringerne fra denne marginaliserede del af dansk fagbevægelses historie peger også mere generelt på, at det faglige arbejde styrkes, når fagforeningen tager udgangspunkt i medlemmernes konkrete sociale vilkår, både på og uden for arbejdspladsen – hvor sidstnævnte kan have stor betydning for betingelserne for at indgå i faglig kamp. Det kan gælde alt fra juridisk status (f.eks. midlertidig eller permanent opholdstilladelse) over køn og økonomiske situation (f.eks. gæld eller forpligtelser over for slægtninge i et andet land) til adgang til ressourcer og sprogfærdigheder mm.

Erfaringerne viser også, at det er muligt og meningsfuldt at bruge de netværk, dem, der arbejder, har – også selvom de netværk ikke umiddelbart er centreret om arbejdspladsen. Det kan f.eks. være religiøse, sociale eller kulturelle netværk eller særlige måder at kommunikere og mødes på. Hvis fagforeningen skal kunne tage højde for – og bruge – de sociale vilkår og netværk, medlemmerne har, kræver det, at der løbende er vilje til at gentænke de institutionelle rammer for det faglige arbejde: F.eks. tilbyde tolkebistand på møder og uddanne tillidsfolk på andre sprog end dansk, at lade fagforeningslokalerne blive brugt til f.eks. filippinsk barrio fiesta eller at støtte medlemmerne i andre dele af deres liv, som udfordrer deres muligheder for at kæmpe for deres rettigheder.

Det kræver muligvis også, at forestillingerne om, hvem ’faglige folk’ er, lægges bort – at der bliver kigget efter mobiliserings- og organiseringspotentiale, frem for efter genkendelige ’organizers’. Det forudsætter også en åbenhed over for, at stederne for faglig organisering ikke er givet på forhånd; det kan være på arbejdspladsen, men det kan lige så vel være i kirken, i bussen eller på sprogskolen.

Endelig peger historien om filippinske stuepigers faglige kampe på københavnske hoteller i 1990’erne på, at forestillingerne om, hvor faglig kamp foregår, trænger til at blive udvidet. Der er nom flere, der umiddelbart forbinder arbejdskonflikter med f.eks. byggepladsblokader end med stuepiger, der deler flyveblade ud foran Hotel d’Angleterre.

Hvis disse forestillinger om – og dermed handlemuligheder i forhold til – faglig rekruttering og mobilisering skal udvides, forudsætter det samtidig, at historier om arbejde og arbejdskamp bliver genbesøgt. Arkiverne, både de institutionelle, de private og de mundtlige, rummer fortsat mange ufortalte historier om faglig kamp i alle afkroge af det arbejdsmarked, vi tror, vi kender.

[Som led i det forskningsprojekt, artiklen er den del af bliver noget af det indsamlede kildemateriale fra privatpersoner gjort tilgængeligt online på www.filippinernesdanmarkshistorie.dk. Her ligger også links til andre udgivelser om filippinske arbejdere i Danmark fra midte af det 20. århundrede og frem.]