Plakathistorie: Havnearbejdere i Festsalen

Til oktober i 2021 genåbner Arbejdermuseet i København sin nyistandsatte festsal. Salen i den gamle Arbejdernes Forenings- og Forsamlingsbygníng i Rømersgade 22 var omdrejningspunktet for al aktivitet i huset, men fester, møder og underholdning har slidt hårdt på den, og det er ikke første gang i sin lange historie, den er blevet renoveret.

Salen er unik i dansk og international sammenhæng og er en fryd for øjet. Ornamentikken, de mange dekorative detaljer, glasloftets farverige allegori badet i lys fra de mægtige lysekroner har altid været en kilde til undren. Mange gæster har til hverdag og fest foreviget deres møde med salen, og pressefotografernes arbejde gennem årene vidner om de små og de store begivenheder, når arbejdernes og salens historie skal fortælles.

Det pressefoto, som senere blev brugt på plakaten, er nærmest blevet et lille kapitel i sig selv. Året var 1979. I den tæt pakkede festsal var aktionerende havnearbejdere forsamlet til møde og var midt i en afstemning ved håndsoprækning.

Billedet blev taget af Henrik Saxgren, som sammen med andre unge fotografer netop havde stiftet kollektivet ”Fotogruppen 2. maj”. De var i opposition til datidens etablerede pressefotografer, og kom straks til at prøve kræfter med det politiske arbejdsmarked i en meget turbulent tid.

Havnearbejderne over hele landet havde været ude i flere konflikter og arbejdsnedlæggelser i 1979. Det var kommet til alvorlige sammenstød med politiet, og overenskomstforhandlingerne i foråret var endt ikke som forligsskitse, men som regeringsindgreb gældende for både private og offentligt ansatte. Det var den tredje overenskomstsituation i rækken, som var blevet til et politisk indgreb, og havde skabt stor vrede og mistillid til parti og fagbevægelsens ledere.

Partiet Venstresocialisterne (VS) var af nyere dato og ville gerne have en faglig markant profil. Partiet blev dannet i 1967 og var en blanding af udbrydere fra SF og andre venstrefløjsgrupper. Grundlæggende var VS’ mål at mobilisere den danske lønarbejderklasse, og man mente, at kampen for sikring af reallønnen skulle føres ude på arbejdspladserne, i fagbevægelsen og sammen med de arbejdsløse. Fra starten var partiet i evig splid med sig selv, og inden længe havde faglærte og ufaglærte arbejderne forladt det. VS blev dog med årene en vigtig medspiller på det faglige område og et indflydelsesrigt lille parti i folketinget.

VS havde brugt fotografiet af havnearbejderne i sit ”Program og love” fra 1980 og genbrugte det nu på en plakat i forbindelse med overenskomstsituationen i 1981. Plakatens tekst var en række krav til disse ok-forhandlingerne.

Denne gang skulle parterne klare opgaven selv uden regeringsindblanding. Der blev aftalt fagvise decentrale forhandlinger, men forligsmanden blev alligevel til sidst indkaldt med sine mæglingsforslag til bl.a. typograferne.

På entreprenørområdet bevarede man dyrtidsreguleringen, og i træindustrien fastholdt man både dyrtidsreguleringen og garantiløn. De lavestlønnede i HK fik et løft, mens minimalområdet måtte acceptere, at løfteparagraffen midlertidigt blev sat ud af kraft. Kravet om 35 timers arbejdsugen (uden løntab) var endnu på bedding!

Mellem krisepakker, valg, ok-forhandlinger og konflikter havde ildsjæle i fagbevægelsen og forskellige interessegrupper gennem længere tid arbejdet på at skabe et dansk arbejdermuseum.

Den velkendte bygning i Rømersgade lå halvtomt hen og delte trist skæbne med andre ”folkets huse”. Huset var for længst blevet for lille og utidssvarende til at rumme fagbevægelsens vokseværk, og blev et oplagt emne til opfyldelse af drømmen.

I 1982 var grundlaget på plads, og to år senere kunne et nyt museum, kaldet ”Arbejdermuseet”, slå dørene op.

Ingen kunne vide, at netop det møde i festsalen, hvor havnearbejderne blev fotograferet, måske var det allersidste møde i den oprindelige Forsamlingsbygnings rammer.

Havnearbejderne havde derimod ikke holdt deres sidste kampmøde. En ny borgerlig regering gennemførte i efteråret 1982 en nedskæringspolitik af hidtil uset styrke. Navnlig løsarbejdere som folk på havnene blev hårdt ramt. Havnearbejderne svarede igen med en lang konflikt, hvor politiet blev sat massivt ind. Tillidsfolk og transportgruppen i SID fik efter tomåneder omsider afsluttet konflikten, som kostede to mand livet, fængslinger og store bøder.

Af Dorte Ellesøe Hansen

(Plakaten er stillet til rådighed af Arbejdermuseet & ABA og tak til Henrik Saxgren, som har givet tilladelse til at bruge hans fotografi).