Plakathistorie: Krig er ingen leg

”Krig er ingen leg” – en sandhed som rædslerne under 1. verdenskrig kun alt for klart kunne bevidne.

1920’ernes proletarbørn blev igennem tekster og billeder i det lille blad ”Arbejdernes Børneblad” belærte om ikke at lege krigslege. Om end udstyret var nok så primitivt og hjemmelavet. Tinsoldater var ikke noget børn skulle ønske sig, og på Valdemarsdagen burde de ikke bruge deres skillinger på at købe de små Dannebrogsflag, for pengene ”De gaar nemlig til det uhyggelige Militærvæsen”.

Det var ikke tilfældigt, at børnene i samme åndedrag hørte, at helte i litteraturen var nogle, der turde slås, mens de virkelige helte var dem, der netop ikke ville slås, og led under konsekvenserne af det – lange fængselsstraffe.

Debatten om krigslegetøj startede under og efter den store krig, sideløbende med, at Danmark i 1917 fik verdens første militærnægterlov, retten til at aftjene værnepligt ved civilt arbejde.

Overalt så fredsbevægelser dagens lys, og i 1926 blev organisationen Aldrig mere Krig dannet. Dens logo var et knækket gevær, og dette til stor undren for børnene – hvordan kunne man knække et gevær?

Den socialdemokratiske minister Nina Bang holdt dette år en radiotale sammen med sine nordiske åndsfæller. Hun talte om fred og opdragelse til fred, og om de giftkilder for børnenes sind, som skolebøgerne udgjorde.

Julemænd med antimilitaristisk sindelag dukkede op sammen med de mange organisationer i den nye bølge af fredsbevægelser som reaktion på den kolde krig. 1970’ernes unge mødre og pædagogerne i børneinstitutionerne var meget bevidste om både det kønspecifikke legetøj og om krigslegetøjet. Alligevel kunne drengene godt formå de mandlige medarbejdere til at klampe et par træpistoler sammen.

Definitionen på krigslegetøj var ”legetøj som reflekterer våben og materiel, der til for eller fremmer konfliktløsninger med vold, således at man gennem at såre eller dræbe tilegner sig magt og derved besejrer modparten”. Børn lærer gennem leg, og det er uheldigt, at krigslegetøj, voldelige bræt- og computerspil bidrager til børns opfattelse af konfliktløsning og uden alternativer til den.

Hvor der i enkelte lande er forbud mod salg og markedsføring af krigslegetøj, ligger spørgsmålet i Danmark hos Forbrugerombudsmanden, og ”virksomheder må ikke benytte vold, frygt og overtro i deres reklamer for at fange børn og unges opmærksomhed.”

Plakaten er sandsynligvis fra 1978 og tegnet af Frands Frydendal. I samme design som plakaten findes en lille løbeseddel af nyere dato. I kanten af seddelen står:

”Danske børn får hvert år for mere end 2 milliarder-2000000000 kr. legetøj – ca. 3.000 kr. pr. barn”.

Af Dorte Ellesøe Hansen

(Plakaten er stillet til rådighed af Arbejdermuseet & ABA. Jeg kontaktede Frands Frydendal i november 2019 og fik hans tilladelse til at bruge plakaten, uden at jeg videste, der skulle gå to år).