Plakathistorie: Røde højskoler

”Hvad blafrer den røde fane for?” Med dette spørgsmål slår SFAH dørene op for sit sommerkursus 2021 på Jyderup Højskole: en uge med arbejderbevægelsens historie, kunst, musik og sang venter forude.

Grundtvig ville i sin tid med selve højskolens ide vække folket og skabe respekt om medborgerskab i et folkestyret land. Han ønskede en ”skole for livet”.

Arbejdernes kulturelle frigørelse måtte være deres eget værk, men højskolens pædagogiske form kunne arbejderbevægelsen netop bruge. De gamle arbejderhøjskoler i Esbjerg og Roskilde og senere LO-Skolen i Helsingør blev flagskibene i denne udvikling. I mere end en menneskealder blev unge arbejdere undervist i sociale forhold, fagligt stof, politik, nationaløkonomi og litteratur.

Strukturerne i fagbevægelsen ændrede sig, og de store nye forbund erhvervede sig egne skoler og konferencefaciliteter. Der var ikke længere behov for det fælles skoleforløb. De unge generationer kom med langt bedre skolekundskaber end før i tiden, og arbejderhøjskolerne fik svært ved at samle elever til de lange kurser. Skolerne blev lukket én efter én.

Samtidigt dukkede nye små højskoler op overalt i landet. Der blev lagt vægt på den lokale forankring, nyt fagligt indhold kom til, alternative indkvarteringer og klare politiske holdninger. Venstrefløjens arbejdsløse, unge og gamle søgte til skolerne – hjulpet af forskellige tilskudsordninger.

Fællesskabet og den personlige udvikling er stadig folkehøjskolens fundament, og skolernes programmer er i dag en mægtig buket af bæredygtighed, mangfoldighed, spiritualitet, af sundhed for krop og for sjæl.

1970’ernes ”røde” højskoler er næsten alle væk, men hvad tilbød de? Før alle de gode minder forsvinder i fortidens tobakståger, skal der præsenteres et lille udpluk af skolernes gamle plakater.

Den rejsende Højskole var i 1970 starten på det, som senere skulle blive Tvinds gigantiske højskoleprojekt. Tvind-samvirket åbnede de følgende år skoler i stribevis og lukkede dem igen i 1996 med retssager hængende over hovedet, og fik en særlov opkaldt efter sig. I dag driver Tvind bl.a. et internationalt skolecenter i Ulfborg.

I 1978 lokkede Tvind med en rejse til et asiatisk land. Først en grundig undervisning inden afrejsen, så en evaluering efter hjemkomsten. En model, som de fleste højskoler tog til sig. Genialt var også brugen af de gamle busser, som blev garant for en ny billig rejseform.

Samme år kunne man på den nyåbnede Assens Højskole vælge at deltage i et 21 ugers kursus med fokus på ”Arbejds- og levevilkår i Danmark”. Skolen var et selvbyggerprojekt og blev drevet af et venstresocialistisk kollektiv. Før de andre små højskoler måtte give op, besluttede kollektivet at lukke i 1985, fordi de ”var de økonomisk svageste.” Om de nåede at afvikle sommerseminaret ”Nej til Atomkraft” vides ikke.

Også Den Røde Højskole i Svendborg havde i en årrække afholdt særlige ”Danmarkskurser”, men du kunne i stedet vælge fag som ”Marxismens grundbegreber” eller ”Læreren som lønarbejder”. Sommerkurser var korte kurser og ofte mere underholdende. I 1988 var dans, rock, gøgl og sejltur på programmet.

Skolen var skabt i 1972 af en broget flok socialister, men efter en magtkamp tog kommunisterne tøjlerne i den gamle købmandsgård i byens hjerte. Skolen gik i konkurs i 1997, og havde i mellemtiden skiftet navn til Højskolen i Svendborg.  BUPL havde overtaget bygningerne og fortsatte højskolen en tid sideløbende med sin egen kursusvirksomhed.

Kolding Højskole så dagens lys i 1972. Folk med forbindelse til skolen deltog i byggelejre og byggede selv skolen over de næste par år. Men da den blev indviet i den varme sommer i 1975, var den ikke helt færdig endnu. Skolen var samfundskritisk, gjorde op med de gamle højskoleideer og havde klart fokus på miljøet. I 1982 kunne du have taget på ”Marxistisk sommerlejr” en uge for 300 kr. og 100 kr. for børn. Højskolen lukkede sine mange aktiviteter ned i 1998, og bygningerne blev indrettet til boliger.

Martin Andersen Nexø Højskolen i Fredensborg var tænkt som en partihøjskole for DKP. En gammel gård blev købt og påbegyndt istandsat fra 1982. Den havde bl.a. tidligere huset journalisten Henning Becker og de 200 børn, som han bragte til Danmark fra kampene i Saigon. Indvielsen var i september 1987, og skolen blev godkendt til statstilskud i 1987-88. Et 8-uger langt kursus for DKU’ere var det første planlagte arrangement. Uoverensstemmelser mellem forstander, bestyrelse og partiledelse lukkede snart skolen. Når man ser det lille velholdte boligfællesskab i dag, er det ikke til at forstå, hvordan skolen blev forladt, inventar stjålet og bygninger udsat for groft hærværk.

St. Restrup Højskole i Nibe lagde hus til Socialistisk Kulturfronts ”14 hede dage ved Kulturfronten” med foto- og videoværksted, avis mm. Skolen var indrettet i den smukke St. Restrup Herregård og havde rødder tilbage i husmandsbevægelsen. Den regnede sig selv for en socialistisk højskole fra 1970, men blev det først officielt efter en vedtægtsændring i 1981. Skolen havde klare pædagogiske mål, og kunne arbejde med både havebrug, samfundsfag og teater. Den lukkede i 1990 i forbindelse med en konkurs.

Det længste sommerophold, som blev udbudt, kom fra Højskolen Solhavegården i Espergærde. I 1981 kunne 20 unge med interesse for den socialdemokratiske arbejderbevægelse få 20 ugers politisk skoling – med havudsigt. Oprindeligt lå DSU’s sommergrund i Solrød, men den blev skiftet ud med en grund på Strandvejen i 1956. De nybyggede og nyrenoverede bygninger var tænkt som kursusejendom for bevægelsen, og da højskolen i 1979 blev godkendt, kunne den leje sig ind.

Projektet gik konkurs i 1993. En justitsminister blev kritiseret for en tidligere rolle i sagen, valgte selv at gå, men fik senere fuld oprejsning. Bygningerne blev solgt og indrettet til ejerboliger.

Tidens Højskole i Hørsholm blev indviet i 1974, og dens naturskønne omgivelser blev de efterfølgende somre rammen om talrige pensionist- og familiekurser. Skolen var ejet af Sømændenes Forbund som alternativ til de socialdemokratiske højskoler. Over skolen hvilede Rosa Luxemburg-citatet ”Tvivl på alt”. Skolen lukkede i 1994, husede senere andre skoler, blev forladt og offer for hærværk.

Tidens Højskole havde en elev, som ikke var til at sende hjem – en mægtig stenskulptur af Lenin, som skuede ud over de grønne plæner. Den fik omsider et nyt hjem, endda med originale russiske plakater på væggene. Statuen blev løftet to gang højt over de københavnske tage, landede i Arbejdermuseets inderste gård og blev et formidlingsmæssigt hit!

Af Dorte Ellesøe Hansen

(Plakaterne er stillet til rådighed af Arbejdermuseet & ABA. At plakaterne er uskarpe skyldes, at jeg p.t. ikke havde adgang til nyere affotograferinger).

.