Ruslands revolutioner og undergang 1917-21

2017 er det store år for markeringen af 100 året for de russiske revolutioner. På grund af forskelle i kalendersystemet (det ortodokse zarrusland anvendte den julianske kalender, da man ikke ville anerkende eller anvende et kalendersystem indført af en katolsk pave), var man i 1900-tallet indtil betyndelsen af 1918 13dage efter den vestlige tidsregning. Derfor står man i den pudsige situation, at februarrevolutionen markeres i marts, fordi den tog sin begyndelse den 8. marts, på kvindernes internationale kampdag, mens oktoberrevolutionen i slutningen af året, hvor Lenin og Trotskij i spidsen for bolsjevikpartiet greb magten i hovedstaden, Petrograd (Sankt Petersborg havde skiftet navn ved krigsudbruddet i 1914, da byens navn lød for tyskklingende), markeres den 7. november.

I år er SFAH med i en bred kreds af foreninger og institutioner, der har arrangeret en heldagskonference på Arbejdermuseet (det er gratis at deltage, men nødvendigt at tilmelde sig. Tilmelding kun via dette link).

Inden for det seneste år er jublilæet også blevet markeret med en række bogudgivelser. Det nyeste skud på stammen er skrevet af professor emeritus Bent Jensen, en af Danmarks førende forskere inden for Sovjetunionens og Den Kolde Krigs historie.

Tre hovedemner behandles i bogen. For det første, naturligvis, forløbet i Rusland. De ledende bolsjevikker og især Lenin præsenteres som partiet med viljen til at gribe magten, da muligheden viste sig. Efterfølgende fastholdt de den med vold og magt uanset omkostningerne i et land, hvor bolsjevikkerne manglede et folkeligt mandat både under og især efter magtovertagelsen. Bent Jensen stiller også et nødvendigt og alvorligt spørgsmålstegn ved Lenins evner som marxistisk teoretiker.

For det andet den ofte oversete virksomhed, der blev udøvet af Parvus (Aleksander Helphand) fra hans base i København til fordel for bolsjevikpartiet, herunder hans samarbejde med de tyske kejserlige myndigheder – også om finansiel støtte til bolsjevikkerne. Parvus er (trods udgivelsen af en ny biografi om ham på russisk sidste år) en ofte overset, men særdeles interessant skikkelse. Han spillede en ledende rolle i oprettelsen af arbejderråd (sovjetter) i Sankt Petersborg under samfundsurolighederne i 1905, og var en driftig forretningsmand, der havde gode forbindelser til ledende danske socialdemokrater under sit ophold i Danmark.

For det tredje diskuterer Bent Jensen, hvordan bolsjevikkernes magtovertagelse blev diskuteret i Danmark i samtiden, hvordan danske sympatisører trods et altid højt aktivitetsniveau havde vanskeligt ved at opnå gehør i bredere danske kredse, og hvordan forskellige bolsjevistiske repræsentanter inden den danske anerkendelse af Sovjet-Rusland i 1924 af forskellige årsager kom til landet som uønskede gæster.

Bent Jensen er igennem årene blevet opfattet som en kontroversiel forsker og historiker, måske især blandt venstreorienterede forskere og meningsdannere, fordi han ikke har været bleg for at kalde tingene ved deres rette navn og gå imod strømmen i sine grundige, velskrevne og veldokumenterede værker. Derfor skal læserne af nærværende nyhedsbrev opfordres til at lægge en eventul ideologisk betinget berøringsangst fra sig og læse Bent Jensens kritiske udlægning af de russiske revolutioner.

På grund af bogens udgivelsestidspunkt henset til deadline for førstkommende udgave af Arbejderhistorie vil en egentlig anmeldelse af Bent Jensens bog først kunne bringes i foråret 2018.

Kim Frederichsen, ph.d. i russisk historie og samfundsforhold