Kronstadt-sovjetten i den russiske revolution

Кронштадтский Совет в 1917 году. Протоколы и постановления том 1: Март-Июнь 1917 г., 560 s., Дмитрий Буланин, Санкт-Петербург, 2017

(Kronstadt-sovjetten i 1917. Protokoller og forordninger, bind 1: marts-juni 1917, 560 sider, Dmitrij Bulanin, Sankt Petersborg, 2017).

Russisk historieforskning og ikke mindst publikationsvirksomhed er kendetegnet ved en række udgivelsesprogrammer af kildesamlinger. Der findes således kvalitetstidsskrifter såsom Исторический Архив, der udgives seks gange årligt med udvalgte arkivalier, mens det især er de to kvalitetsforlag Росспен (Rosspen) og Международный Фонд Демократия (Den Internationale Demokratifond – tidligere kendt som Aleksandr N. Jakovlev Fonden), sidstnævnte især berømt for udgivelsesserien Россия. ХХ век. Документы.(Rusland i det 20. århundrede i dokumenter), der står i spidsen for store programmer for udgivelsen af trykte kildesamlinger.

Det er en fordel i en tid, hvor adgangsmuligheder til de russiske statslige arkiver for udlændinge kan have en tendens til at udvise store udsving. I forbindelse med 100 året for de russiske revolutioner er der i Rusland udkommet en lang række kildesamlinger, der kunne blive til mange bogomtaler, men her skal kun en enkelt kildesamling om en af de mest interessante institutioner omtales.

Et af de mest berømte eller måske tragiske aspekter af den russiske revolutionsperiode 1917-22 omhandler Kronstadt-Sovjetten, der var matrossernes forsamling (på russisk ”råd”) på flådebasen Kronstadt uden for Petrograd (det daværende navn for Sankt Petersborg), der først stillede sig på bolsjevikkernes side i oktober 1917. Men som derpå gjorde oprør mod det bolsjevistiske regime, og blev nedkæmpet af regerigstro tropper.

Herhjemme er det fejlslagne oprør måske bedst kendt fra Niels Brunses og Hans-Jørgen Nielsens Oprøret i Kronstadt: Et dokumentarium om marts 1921 (Forlaget Rhodos, 1973). Men hvor Brunse og Nielsen, naturligvis, måtte bygge på offentliggjorte kilder (avisartikler og lignende) har det russiske forlag Dmitrij Bulanin, baseret i Sankt Petersborg, nu påbegyndt udgivelsen af protokoller og andre utrykte kildematerialer.

Der er tale om første bind, og det dækker perioden fra den første russiske revolution i februar/marts 1917 til og med juni samme år, altså første halvdel af den periode, der også kendes som Den Første Russiske Republik, eller dobbeltmagtstiden, hvor såvel den borgerlige-liberale provisoriske regering som den socialistiske sovjet samarbejdede om at bevare magten i hovedstaden, Petrograd, og dele af det tidligere russiske kejserrige.

Kildesamlingen indeholder dokumenter om grundlæggelsen af Kronstadt-Sovjetten og de første handlinger såsom arrestationen af basens officerer og at få styr på det almindelige anarki, der derefter kom til at herske, eller forsyningssituationen, men dokumenterne fortæller også om basens forhold til de daværende russiske magthavere. For eksempel indeholder mødeprotokol nr. 24 af 16. marts (gammel stil/29. marts ny stil) blandt andet beslutninger både om fortsat bevogtning af basens hovedport, nedsættelsen af et redaktionsudvalg for rådets avis, nedsættelsen af et sanitetsudvalg samt valg af delegerede til forskellige samfundsinstitutioner i Petrograd.

Andre protokoller indeholder lange politiske diskussioner, der giver et indblik i de forskellige politiske (socialistiske) positioner og stillinger både i hovedrådet og forskellige underlagte forsamlinger.

Et andet, for danskere interessant eksempel, er, hvordan Kronstadt-Sovjetten på et møde den 25. april (8. maj) tog meget positivt imod socialdemokraten Frederik Borgbjergs forslag, fremsat på vegne af de tre skandinaviske, socialdemokratiske partier, om indkaldelsen af en socialitisk fredskonference for de krigsførende lande. Kronstadt-sovjetten påtog sig sågar arbejdet med at samle en delegation, men da bolsjevikkerne – med Lenin i spidsen (han anklagede Borgbjerg for at være tysk agent) – meget kraftigt modsatte sig, blev fredskonferencen i Stockholm i juni-juli 1917 uden russisk deltagelse.

De oprindelige arkivalier opbevares i РГАВМФ (Российский Государственный Архив Военно-Морского Флота) (Det Ruslandske Statslige Arkiv for Orlogsflåden) samt forskellige tryksager udsendt på Kronstadt basen, og det er forlagets store fortjeneste, at dette materiale nu bliver tilgængeligt for forskere og historikere, der beskæftiger sig med Ruslands historie – man kunne så blot ønske sig, at flere faghistorikere, f.eks. i Danmark, kunne russisk, når de skriver om de russiske revolutioner – og undertegnede ser frem til fremtidige bind, der på et solidt kildegrundlag kan udvide kendskabet til udviklingen på Kronstadt frem til stormen i marts 1921.

Kim Frederichsen, ph.d. i russisk historie og samfundsforhold.