Guldet fra Moskva – nu på russisk

Золото из Москвы. Финансирование компартий стран Северной Европы, 1917-1990 гг. Весь Мир, Moskva, 2017
[Guldet fra Moskva. Finansieringen af de kommunistiske partier i de nordeuropæiske lande 1917-1990, Forlaget ”Hele Verden”, 2017]

Et af de vigtigste komparative kommunismestudier, der er blevet offentliggjort på dansk, er uden tvivl det af Morten Thing redigerede Guldet fra Moskva (Forlaget Forum), der første gang udkom på dansk i 2001 og i anden udgave – foranlediget af endnu en omgang af debatterne om tidligere DKP-fomand Ole Sohns eventuelle kendskab til den sovjetiske finansiering af DKP – i 2012. Nu har det russiske kvalitetsforlag Ves Mir, der har specialiseret sig i udgivelsen af faglitteratur i russisk oversættelse, samlet handsken op og udgivet en russisk udgave af bogen.

Den russiske udgave indeholder de samme artikler som andenudgaven af den danske udgivelse, det vil sige Morten Things forord til andenudgaven, Sven G. Holstmarks overordenede komparative artikel om finansieringen af de skandinaviske kommunistpartier 1917-1990, Lars Björlins om finansieringen af de svenske partier, Sven G. Holstmarks om det norske kommunistparti, Morten Things om DKP, Jon Olafsson om det islandske samt Tauno Saarela og Kimmo Rentalas respektive artikler med fokus på Finland.

Endelig indholder den russiske udgave også Morten Things overvejelser om finansieringskilderne for DKP affødt af den førnævnte debat om Ole Sohns eventuelle kendskab samt den svenske bidragsyders kommentar til den nye viden, som ikke er indarbejdet i hans artikel, der er en oversættelse af bidraget til førsteudgaven, der med de i kommentarerne anførte forbehold blev genoptrykt uændret i andenudgaven. Deri ligger også det eneste kritikpunkt, der kan rejses mod udgivelsen. Især Morten Things artikel om Ole Sohns kendskab kunne have tålt en bearbejdelse og uddybning, der havde forklaret baggrunden for debatten og dens betydning for en international læserskare fremfor en direkte oversættelse af den oprindelige artikel, der får den til at fremstå alt for indforstået for en udefrakommende læser. Endelig slutter bogen med optrykket af en række af de oprindelige sovjetiske arkivalier, der dokumenterer den økonomiske støttes eksistens og størrelse.

Guldet fra Moskva er et helt afgørende og centralt værk i den internationale kommunismeforskning og har som sin eneste pendant historikeren Jan Foitziks artikel ”Aus der Buchaltung der Weltrevolution. Finanzhilfen der ”regierenden kommunistischen Partein” für den internationalen Kommunismus 1950-1958”, trykt i Jahrbuch für Historicshe Kommunismusforshung (1994-årgangen), der på samme måde foretager en komparativ analyse af den sovjetiske finansiering af udenlandske kommunistiske partier, de kanaler, midlerne flød ad, og deres betydning for de forskellige nationale kommunistiske partier.

Det er i studier som disse, hvor den komparative skole inden for kommunismeforskningen viser, hvordan den netop burde komme til sin ret. Lidt firkantet sagt er dansk og international kommunismeforskning inddelt i to skoler.

På den ene side den traditionelle, der ser de kommunistiske partier som mere eller mindre en del af en verdensomspændende kommunistisk bevægelse styret fra Moskva.

På den anden side den komparative, der mener, at der skal lægges større vægt på de nationale, politiske, kulturelle og personlighedsmæssige forskelle mellem de kommunistiske partier i de enkelte lande. Altså om man som forsker i center-pereferi vinklingen tillægger centrums intentioner eller pereferierne forskelle den største betydning.

Imidlertid kan komparative studier, som det nærværende, hvad enten det er tilsigtet eller utilsigtet, vise, at der fra sovjetisk side netop blev ageret meget ens i valget af politiske strategier og metoder uden skelen til disse forskelle fra land til land.

Slutteligt skal der lyde en meget stor ros til det russiske forlag for at have oversat de forskellige artikler fra originalsproget (med undtagelse af den islandske, der er oversat fra engelsk) til russisk, hvorved også disse helt centrale forskningsresultater er blevet tilgængelige for et et internationalt felt af historikere, der beskæftiger sig med kommunisme-, sovjet- og koldkrigsforskning.

Kim Frederichsen, Ph.d. i russisk historie og samfundsforhold.