En krønike med krøller

K. Rjabinskij: Revolutionen i 1917: Oktober. En krønike over begivenhederne [К. Рябинский: 1917 октябрь. Хроника событий, Центрполиграф, Москва, 2017.]

I Sovjetunionen blev bolsjevikkernes magtovertagelse i oktober/november 1917 kendt og fejret som ”Den Store Socialistiske Oktoberrevolution, men det var ikke en betegnelse, der blev brugt i de første år. Først omkring 10-års jubilæet for revolutionen i 1927 begyndte udtrykket at vinde fast indpas.

I mellemtiden, i 1920, nedsatte Den Ruslandske Socialistiske Føderative Sovjetrepubliks (Sovjetunionen var endnu ikke dannet) statslige forlag en komite til undersøgelse og udgivelse af kilder til revolutionsbegivenhederne og bolsjevikkenes partihistorie. Komiteen havde tre formål; indsamle arkivmaterialer om partiets historie, foretage videnskabelige undersøgelser og at publicere propagandaværker om partiet (for bolsjevikkerne var ”propaganda” et plusord, der dækkede en opgave med masseoplysning og masseopdragelse af befolkningen). Komiteen fortsatte sit arbejde til og med begyndelsen af 1930’erne og ydede en stor indsats for at få indsamlet og bevaret kilder og erindringer efter de mange partiafdelinger, der indtil 1917 havde hørt til i den russiske undergrund.

Blandt de store udgivelser var seksbinds værket med en krønike over udviklingen i revolutionsåret 1917. Initiativet blevet taget af historikeren Nikolaj N. Adeev, der nåede at udsende de to første bind, inden sin død i 1926, hvorefter udgivelsen blev tilendebragt af historikerne V. Vladimirova, I. Ljubimov og altså K. Rjabinskij, som forlaget har sat på som forfatter

Værket består af fire dele. Første del er en opsamling af de seks binds fortegnelse over begivenhederne dag for dag fra den 1. til 26. oktober (14. oktober til 8. november) alle med tydelige kildehenvisninger, anden del består af 85 bilag i form af dokumenter fra flere forskellige af de socialistiske partier og samfundsorganisationer i perioden, tredje del er en omfattende samling personbiografier over både centrale og mere perifere aktører i perioden, mens fjerde del er forkortelsesoversigt. Desværre anføres det ikke i bogen, hvem der har indsamlet disse oplysninger, men de er af meget stor værdi for den, der interesserer sig for perioden.

I sovjetiske kildesamlinger kunne man som regel i forordet læse et udsagn om, at disse udgivelser var virkelig objektive i modsætning til de subjektive (læs: sovjetkritiske) værker, der blev udgivet af udenlandske forskere. Også nærværende udgivelser postulerer at være fri for forfatternes subjektive meninger.

Det er imidlertid en sandhed med meget store modifikationer. Om noget, var historieskrivning i Sovjetunionen politisk styret, og derfor har nærværende udgivelse (udover den nævnte kvalitet af personbiografierne og forkortelserne) værdi på to måder. For det første fordi den opstiller en kronologi og optrykker centrale dokumenter fra oktober 1917. For det andet fordi den giver et indblik i de første, tidlige forsøg på at skabe en politisk kanoniseret version af begivenhedsforløbet i oktober 1917, som det også – og sikkert mere berømt – blev forsøgt med Sergej Eisensteins berømte film ”Oktober”.

Kim Frederichsen, Ph.d. i russisk historie og samfundsforhold