Dansksindede sønderjyder, 1. verdenskrig og de russiske revolutioner

Det er en klar tendens ved dansk historieskrivning, at der ved store verdenshistoriske begivenheder ofte søges et særligt dansk fokus. Det er således tilfældet med Anden Verdenskrig, der temmelig ofte bliver til Besættelsestidshistorie, eller Den Kolde Krig, der bliver til Den Kolde Krig i Danmark. I tilfældet Første Verdenskrig er det tit og ofte det danske mindretal, der må holde for, når der skal findes en dansk vinkel. Desværre med den bagkant, at det så drejer sig om deres krigsoplevelser på vestfronten. Derimod bliver østfronten, hvor tre imperier kæmpede om overherredømmet, men alle endte med at gå i opløsning, alt for ofte et overset kapitel.

Heldigvis har den pensionerede læge Hans Wolf, der siden har fuldført en universitetsudddannelse i historie, taget hul på forskningen i de dansksindede nordslesvigeres krigsdeltagelse på østfronten ved at omskrive sit speciale til en bog. Dens store styrke er utvivlsomt anvendelsen af et stort, hidtil utrykt materiale af breve mellem de udsendte, dansksindede sønderjyske soldater på østfronten og deres familier. Herved tegnes der et vigtigt billede af almindelige menneskers oplevelser af og overlevelse i en ekstraordinær situaiton. I bogen behandles på den baggrund to hovedemner. De udsendte soldaters oplevelser og forholdene for de efterladte på hjemmefronten.

For den første gruppes vedkommende handler brevene om oplevelser ved fronten (ofte i nedtonet form), livet bag fronten, bestræbelserne på at bevare en dansksindet identitet samt indtyk af de fremmedartede lande og mennesker (hvor især de såkaldte østjøder blev oplevet som noget eksotisk. De blev opfattet med undren mere end den antisemitisme, der desværre også dengang var udbredt). Også det russiske kejserriges sammenbrud og den efterfølgende nedsænkelse i kaos, for eksempel i Ukraine, beskrives i øjenvidneskildringer fra dansksindede soldater.

Den anden gruppe bestod primært af efterladte kvinder og mødre, og udover frygten for de udsendte soldaters liv indeholder deres breve mange oplysninger om dyrtid og vareknaphed samt behovet for som kvinder i en ellers patriakalsk samfundsstruktur at skulle stå for landbrugsdriften samt forhandle med preussiske embedsmænd, der sjældent var det danske mindretal venligt stemt (hvilket var gensidigt). Et interessant element heri er beskrivelser om anvendelsen af krigsfangers arbejdskraft, da dette er et arbejderhistorisk set alt for ofte overset emne.

Hans Wolfs bog skal derfor anbefales for sit fokus på historie fra neden med sine beskrivelser af et etnisk og nationalt mindretals krigsdeltagelse og forhold på hjemmefronten, samt for at han derved får taget hul på overmalingen af en ellers væsentlig hvid plet i historieforskningen, Østfronten under Første Verdenskrig.

Kim Frederichsen
Ph.d. i russisk historie og samfundsforhold