Arkitekten bag velfærdens bolighistorie

Svenn Eske Kristensens vilje til at forene kravet om en menneskevenlig bolig med ønsket om rationelle byggeformer beskrives og dokumenteres i et omfattende værk om, hvordan velfærdstaten efter krigen tog livtag med bolignød og for bedre boliger.

Af Søren Kolstrup

Arne Jacobsen (1902-1971) er en international kendt arkitekt, der har påkaldt sig stor opmærksomhed fra fagfolk og offentlighed. Han fremstår som manden, der førte den funktionalistiske tanke ind i en dansk sammenhæng. Også den lidt ældre arkitekt Kay Fisker (1893-1965), der udviklede de store karrebebyggelser omkring en indre gårdhave, har nydt eftertidens bevågenhed. Derimod har den næsten samtidige Svenn Eske Kristensen (1905-2000), der var med overalt ved udformning af efterkrigstidens almennyttige boligbyggeri, indtaget en langt mere tilbagetrukket rolle i arkitekturens – og boligbyggeriets historie.

Det er der nu rådet bod på. Bravo! Monografien om Svenn Eske Kristensen rummer en undersøgelse af den oversete arkitekts centrale betydning for det sociale boligbyggeris udformning. I tilgift får læseren en minutiøs fortegnelse over Eske Kristensens samlede værker før og efter krigen. Alle afsnit er illustreret med et væld af fotografier, historiske fotos og Eske Kristensens tegninger.

Den foreliggende bog kunne i øvrigt med mindst lige så god ret have heddet Velfærdsarkitekten og det sociale boligbyggeris storhedstid. Den er langt mere end blot fortællingen om en betydningsfuld arkitekts virke. Den er også et uomgængeligt bidrag til velfærdsstatens bolighistorie.

Vi hører om velfærdsstatens livtag med efterkrigstidens alarmerende bolignød, og om Eske Kristensens vilje til at forene kravet om en menneskevenlig bolig med ønsket om rationelle byggeformer. Historikeren Kenn Schoop beretter om bolignøden efter krigens afslutning, som udløste bemærkelsesværdige planøkonomiske initiativer. Både politikere og embedsfolk havde kniven på struben.

Hvordan kunne man sætte skub i byggeriet for overkommelige midler? Løsenet blev det præfabrikerede elementbyggeri. Der blev med Schoops ord oprettet et aktivistisk boligministerium, som sikrede favorable statslånsmidler til socialt boligbyggeri, men også til andre former for byggeri. Det var også boligministeriet, der sikrede oprettelse af statens byggeforskningsinstitut i 1947 ledsaget af produktivitetsfondsudvalget til fremme af byggeriets produktivitet. I 1953 oprettedes det statsdominerede aktieselskab Byggeriets Maskinstationer, der skulle sikre allehånde mekaniske hjælpemidler til fremme af elementbyggeri.

Det var under disse forhold, Svenn Eske Kristensen trådte ind på historiens scene og formulerede nye principper til sikring af byggeriets rationalisering. Beton skulle udgøre hovedmaterialet, de enkelte elementer skulle passe sammen, modulprojekteringen skulle være forudsigelig og præcis, det maskinelle grej skulle ubesværet bringe de præfabrikerede elementer sammen til en helhed, og der skulle under arbejderbevægelsens bevågenhed gøres brug af de ledige ufaglærte. Alt sammen for at øge produktionen og presse huslejen ned.

Svenn Eske Kristensen engagerede sig ifølge arkitekten Peter Thule Kristensen i forsøgsbyggeri med tæt lav bebyggelse (Engstrands Allé og Grenhusene) og i moderat højhusbyggerier (Bellahøj og Milestedet). Nu skulle det industrielle byggeri forenes med grønne landskaber under respekt for fortidens traditioner. Eske Kristensen ville det tilsyneladende umulige.

Han engagerede sig med sin baggrund som faglært håndværker og arkitekt for nye standarder, nye teknikker, nye rationaliseringsmetoder og nyt maskinel, en sand allieret af Socialdemokratiets vækstlinje. Men han var også manden, der ville lade boligen spille sammen med større fællesskaber og gøre brug af den historiske arv – i modsætning til Arne Jacobsen.  Han ville vise, at det sociale boligbyggeri, om der var politisk opbakning til det, kunne tage form af tæt lav bebyggelse med umiddelbar adgang til grønne omgivelser og egen have. Men det kunne også manifestere sig som et varieret højhusbyggeri med flere rytmer og spring i byggelinjerne.

Bogen udfylder et hul i velfærdsstatens og arkitekturens historie.

Peter Thule Kristensen, Kenn Schoop og Jens Markus Lindhe (foto): Svenn Eske Kristensen – velfærdsarkitekten. 448 sider. Ill. med tegninger og omfattende fotopræsentationer. Pris: 325 kr. Aristo Bogforlag.