Kærlighed, erindringer, rejser, mord og spioneri – der er ingen ende på, hvad forlagene annoncer af tilbud til folk, som i sommerferien endelig får tid til at læse af lyst. Til det er der bare at føje, at der næppe er nogen af disse emner, som ikke også arbejderhistorien byder på. Her følger nogle bud på drama, håb, konspiration og drømme. (mbp)
Det er en medrivende og perspektivrig skildring af Lenins berømte togrejse fra Schweiz til Petrograd i 1917. Ikke kun Lenin og hans følge på den lange togrejse gennem Tyskland, Sverige og Finland, men også en skare af internationale diplomater, embedsmænd og spioner bringes til live. Det er fornøjelse til liggestolen og strandkanten – og så bliver man oven i købet klogere på både Første Verdenskrigs og den russiske revolution undervejs. Og på den Lenin, der indførte strenge regler i togvognen, så han ikke blev forstyrret i sit arbejde af Karl Radeks larmende morskab fra vognens anden ende.
Bertel Nygaard
Raske fjed. Ti arbejdende kvinders livserindringer. (Jespersens og Pios Forlag (1927). Genudgivet i 1982 af Kirsten Folke Harrits.)
Ti arbejderkvinder fortæller i begyndelsen af 1930’erne deres livserindringer, som strækker sig tilbage til 1880’ernes Danmark. Det er fortællinger – set med kvindeøjne – om livet i et u-landsdanmark, der så småt er ved at ændre sig, så også arbejderfamilierne kan leve et tåleligt liv. Flere af erindringerne er hjerteskærende, men fortællingerne viser også kvindernes mod og styrke til trods alt at få det bedste ud af lidt til glæde for deres familier.
Anette Eklund Hansen
Et brag af en bog. Den ægyptisk fødte Sassoon fører læseren gennem arbejderbevægelsens historie fra tidens morgen og frem til 1996. Sassoon har er virtuost overblik. Han kan sammenligne udviklingen i forskellige lande, han kan fremhæve centrale aktørers udtalelser med skelsættende begivenheder og historiske brudflader. Sasson afslutter bogen med en usentimental konklusion om de vesteuropæiske socialdemokratier: Partimaskinerne lever, men det socialistiske perspektiv og de store idealer er borte. Det er svært at komme uden om Sassoon, hvis man vil studere arbejderbevægelsen uden for Danmarks grænser.
Søren Kolstrup
Mason skriver om livet for den globale arbejderklasse. Den arbejderklasse, som nogle i Vesten hævder ikke længere findes, fordi ’ude af øje er ude af sind’: Somaliske rengøringsfolk i London, minearbejdere i Bolivia, de der producerer vores tøj og gadgets i Kinas Shenzhen. Det kæder han sammen med ud- og velvalgte højdepunkter fra den europæiske og amerikanske arbejderbevægelses historie. Det er spændende, øjenåbnende og hamrende godt skrevet.
Lars K. Christensen
Martin Andersen Nexøs erindringer: Bind 1: Et lille Kræ; Under aaben Himmel. Bind 2: For
Erindringer er en fantastisk oplevelse med sine skildringer af både land- og byliv i den tidlige industrialisering. I mine øjne mere interessant end Pelle Erobreren.
Niels Jul Nielsen
Det er en klassiker; alle 600 sider er læsefryd. Skrevet på et guddommeligt engelsk. Den har haft stor inspirationskraft blandt (arbejder)historikere i mange dele af verden. Arbejderklassens tilblivelse skildres både indefra og udefra, krydret med citater fra de tidlige arbejderskrifter. Herligt!
Niels Finn Christiansen
Johan Svanberg: Migrationens kontraster. Arbetsmarknadsrelationer, Schleswig-Holstein-
Bogen handler om efterkrigstiden i Sverige, om produktionsforhold og konjunkturer, om transnationale socialdemokratiske netværk, om relationer mellem arbejdsmarkedets parter og mellem lokale og statslige myndigheder, inden for såvel som på tværs af nationalstater. Mest af alt handler den om instrumentalisering af mennesker og om hvordan migranter som arbejdskraft både kommer sig af mere generelle instrumentaliserende dynamikker, og er med til at skabe disse.
Nina Trige Andersen
Under den tidlige Kolde Krig involverede den amerikanske regering sig i forsøg på at påvirke den britiske venstrefløjs politik. Amerikanske ’arbejderdiplomater’ stræbte efter at styrke antikommunistiske elementer i fagbevægelsen; venstreintellektuelle var mål for CIAs ’kolde kulturkrig’; Labour-politikere blev inddraget i CIA-sponsorerede indsatser for at fremme europæiske-amerikansk enhed. Det vil imidlertid være forkert at konkludere, at USA ’satte tonen’ den britiske venstrefløj.
Dino Knudsen