Selskabet for
Arbejderhistorie

Protest mod lukning af Memorial i Rusland

			
			

Ruslands Højesteret har den 28. december 2021 besluttet af lukke International Memorial

Retssagen, som var anlagt af Generalanklagerens kontor, byggede på en manglende henvisning til udpegningen af en ’fremmed agent’ i nogle af materialerne udarbejdet af International Memorial. Det er dog udelukkende en formel undskyldning, og retshøringen viste, at disse beskyldninger var grundløse.

Det viste sig i dag, hvor den egentlige grund blev afsløret i retten. Repræsentanterne for Generalanklagerens kontor hævder, at vi behandler Ruslands sovjetiske historie på en forkert måde, at vi ’skaber et forfalsket billede af USSR som en terroriststat’ og ’retter kritik mod statsmyndighederne’. Det synes som om, at vores modstandere ser staten som fritaget for enhver form for kritik.

Højesterets beslutning har endnu engang bekræftet, at den politiske terrorismens historie organiseret og fremmet af staten ikke blot er et spørgsmål af ren akademisk interesse i Rusland. I stedet har det vist sig at være et brandvarmt aktuelt emne. Vores land har brug for at forstå sin sovjetiske historie på en ærlig og retfærdig måde; det er en nødvendig forudsætning for hele samfundet i Ruslands fremtid. Det forekommer absurd at tro, at lukningen af Internationale Memorial fjerner dette spørgsmål fra dagsordenen. Erindringen om fortidens tragedier er nødvendig for hele samfundet i både Rusland og derudover. Mindet om statsterror forener alle de tidligere sovjetrepublikker.

Vi vil helt bestemt appellere Højesterets afgørelse ved at bruge alle de midler, der er tilrådighed. Vi vil også finde måder at fortsætte vores arbejde på. Memorial er mere end en organisation, den er mere en retfærdig offentlig bevægelse. Memorial er et behov følt af russerne for at kende sandheden om vores lands tragiske fortid og skæbnen for millioner af ofte. Der er ingen, som er i stand til at likvidere dette behov.

Udsendt den 31. december 2021

International Memorials bestyrelse

Ovenstående erklæring er offentliggjort på International Association of Labour History Institutions (IALHI).