Ved sin nylige død efterlader historikeren Niels Finn Christiansen et tomrum. Både som menneske og som historiker. De, der har mødt Niels Finn som underviser, politisk aktivist eller samarbejdspartner, vil mindes et gennemført tillidsvækkende menneske. Ifølge Hans Hertel med et temperament og engagement holdt i ave af en ubestikkelig faglig nøgternhed. Med hans død har arbejder- og velfærdshistorien mistet en betydningsfuld forsker og dygtig formidler.
Han var en af pionererne, der fik sat den ellers noget upåagtede arbejderklasse og -bevægelse på historieforskningens dagsorden. Ligesom han blev en nøglefigur i dette fagområdes videre udvikling.
Som tegn på en spirende interesse for arbejderhistorie skrev Niels Finn Christiansen, Claus Bryld og Lise Togeby i 1965 tre guldmedaljeafhandlinger om Socialdemokratiets idéhistoriske udvikling fra 1890’erne til 1930’erne.
I 1969, blev Niels Finn ansat ved Historisk Institut. Så da interessen for arbejderklassen og -bevægelsen i 1970’erne for alvor eksploderede på universiteterne, var de første trædesten allerede lagt.
I 1970 var han med til at stifte Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie (SFAH) og var dirigent ved det stiftende møde. Han var aktivt medlem af SFAH frem til sin død. Til selskabets 50-års fødselsdag (afholdt i 2021 pga. corona) optrådte han atter i rollen som ”mødets” dirigent, imens han tørt-muntert aflagde ”beretning” om den noget stormfulde stiftende generalforsamling. Beretningen blev naturligvis vedtaget med applaus.
Fra 1992-2007 var Niels Finn Christiansen ansat på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Fra 2010 adjungeret professor ved Syddansk Universitet, Center for Velfærdsstatsforskning. Her var han med til at redigere og skrive storværket “Dansk Velfærdshistorie”, bind I-VI. I 1999 blev han dr.phil. i historie på en disputats om den socialdemokratiske filolog og politiker Hartvig Frisch.
Da Københavns Universitet i 1982 oprettede Center for Arbejderkulturstudier, blev Niels Finn Christiansen dets naturlige leder. Centeret anlagde et bredt perspektiv, så forskningen både omfattede arbejderklassens kultur, levevis og dens organisationer. Ligesom man arbejdede for en styrkelse af en tværfaglig tilgang til arbejderkulturen. At arbejderhistorieforskningen i 1990’erne var blevet så solidt funderet, at den efterhånden også blev indarbejdet i den bredere historieskrivning, kan vi bl.a. takke Niels Finn Christiansen for.
Siden sin studietid, hvor Niels Finn Christiansen bl.a. var aktiv i Studentersamfundet – socialistiske studenter og Vietnambevægelsen, lagde han sine kræfter i bl.a. Politisk Revy, det tværsocialistiske tidsskrift Giraffen og Kritiske Historikere, foruden at være foredragsholder i SFAH-regi. Hans politiske praksis og det fagkritiske arbejde var for ham to sider af samme sag. Og i begge tilfælde kendetegnet ved en stor faglig- og saglighed.
Med sin faglige grundighed og udogmatiske tilgang satte Niels Finn Christiansen med sit arbejde en standard, som både gjorde os andre klogere og inspirerede til selv at opdyrke arbejderhistorien -i bred forstand.
På vegne af SFAH’s bestyrelse
Kenn Schoop & Mads Bruun Pedersen