Debat, foredrag, overrækkelsen af Arbejderhistorieprisen samt morgensang ved Arbejderkoret – der bliver meget at opleve, når Selskabet for Arbejderhistorie for 8. gang afholder festival i Arbejdermuseet i Rømersgade i København.
Adgang til festivalens arrangementer er gratis. Ønsker man imidlertid alene at se museets permanente udstillinger, købes billetter i butikken.
FESTSALEN Kl. 10.00-11.30
REVISIONISTEN BERNSTEIN GENBESØGT
I årtier var Eduard Bernstein stemplet som ‘renegat’, dvs. overløber fra marxismen til en småborgerlig eller ligefrem borgerlig position. Det var Lenin, der satte det mærke på ham. Men Bernstein var ikke borgerlig. Man kan diskutere, om hans forsøg på at ‘revidere’ Marx var vellykket, men efter to mislykkede revolutioner i hhv. Rusland og Tyskland endte det i 1920’erne med, at hans tanker nærmest blev emblematiske for de socialdemokratiske partier i det meste af Europa.
*Claus Bryld, professor emeritus, dr.phil. Aktuel med en kommenteret nyoversættelse af E. Bernsteins ‘Socialismens forudsætninger og Socialdemokratiets opgaver’.
Eftermiddagens program:
I hvert lokale starter foredragene kl. 12.30 og 55 min. frem
LOUIS PIO SALEN:
FORANDRINGENS ÅRTI – MELLEM VELFÆRD OG NYLIBERALISME
Her fortælles om de skelsættende år fra 1990’erne til 2022, hvor den keynesianskprægede ’kickstart’ trak landet ud af syv års lavkonjunktur, men hvor nyliberalismens vinde samtidig satte velfærdsrettigheder under pres og indledte Danmarkshistoriens mest omfattende privatiseringer.
Søren Kolstrup er ph.d., historiker emeritus, og tidl. formand for Selskabet for Arbejderhistorie. Aktuel med bogen Forandringens årti -Mellem velfærd og nyliberalisme 1990-2001.
Kl. 12.30-13.25
SCANDINAVIAN STAR – DEN UOPKLAREDE MORDBRAND
Med katastrofen på Scandinavian Star ligger den største mordbrand i Skandinavien siden 2. Verdenskrig med 158 omkomne fortsat uopklaret hen. Fra fagbevægelsens side har spørgsmålet været, hvordan et 20 år gammelt passagerskib under Bahamas-bekvemmelighedsflag kunne blive indsat på ruten Frederikshavn-Oslo af et dansk rederi sejlende med danske passagerer, uden at Søfartsstyrelsen fandt anledning til at kontrollere skibets tilstand. Skal fagbevægelsen engagere sig mere i sådanne sager?
Henrik Berlau er tidligere formand for Sømændenes Forbund.
Kl. 13.30-14.25
UNGE SOCIALDEMOKRATER MOD NATO
Både Socialdemokratiet og DSU har haft stærke antimilitaristiske perioder. Det var en del af partiets grundlag indtil 1. Verdenskrig. Sidenhen var DSU mod NATO og derfor også USA’s aggressive politik og støtte til militærdiktaturer i en periode fra 1967-1990. Hvorfor var det vigtigt for DSU at kommunikere pacifisme i disse år? Og hvorfor forlod ungdomsorganisationen den holdning efter erfaringerne med FN’s aktioner på Balkan i 1990’erne? Er der en lære af disse holdningsskift i forbindelse med nutidens krig i Ukraine?
Peter T. Christensen var redaktør af DSU’s blad 1976-1980. Han har i 2020 udgivet bogen “Vi maler Danmark rødt” om DSU’s 100-årige historie.
Kl. 14.30-15.25
STUDIEPLADSERNE:
USA, DANMARK OG DE ANTIKOMMUNISTISKE FAGLIGE NETVÆRK
Den danske fagbevægelse blev i efterkrigstiden tæt allieret med en antikommunistisk gren af den amerikanske fagbevægelse, der bistået af efterretningstjenesten CIA førte an i den internationale kampagne mod kommunismen. Hermed blev danskere involveret i hemmelige operationer og bidrog til splittelsen af den internationale fagbevægelse. Men alliancen fik også betydning for den hjemlige fagbevægelse, når det angik klassesamarbejde, produktivitet og forbrugerisme, frihandel og europæisk integration.
Dino Knudsen, historiker og forfatter, adjunkt på Lunds Universitet
Kl. 12.30-13.25
JEPPE AAKJÆR OG KUNSTENS POLITISKE BETYDNING
Romanen “Vredens børn” fik direkte indflydelse på lovgivningen om tyendets forhold i landbruget. Også de første ansatser til miljøpolitik var inspireret af Aakjærs forfatterskab. Han var erklæret socialdemokrat, men også en uafhængig stemme, hvis forfatterskab var drevet af social indignation, kærlighed til naturen og ønsket om at give folket en stemme i litteraturen.
Hans Mortensen er journalist og forfatter
Kl. 13.30-14.25
FRA SLUM TIL VELFÆRD – BOLIGPOLITIK 1850-1940
Foredraget kaster lys over, hvordan boligpolitikkens forandringer mellem ca. 1850 og 1940 medvirkede til bedre boligforhold for arbejderklassen og øvrige brede samfundslag. Altså historien om bygningen af fundamentet for velfærdsstatens boligpolitik – eller skiftet fra slum til velfærd.
Henning Bro, Ph.d. og stadsarkivar emeritus, byhistorisk konsulent. Aktuel (s.m. Søren Kolstrup) med bogen Fra slum til velfærd – fundamentet for velfærdsstatens boligpolitik 1850-1940. (SFAHs Forlag)
Kl. 14.30-15.25
SORTBØRS, SMUGLING OG KLASSEKAMP UNDER BESÆTTELSEN
Modstandsbevægelsens smuglergrupper over Øresund belyses med et fokus på klassekamp. Arbejdet med at smugle våben, modstandsfolk og jøder blev drevet som klassisk borgerlig virksomhedsdrift med roller som arbejdstager- og giver. Det gav gnidninger og var kimen til en større politiefterforskning efter besættelsen.
Jon Benkert Holtet er cand.mag. i historie og socialvidenskab
Kl. 15.30-16.25
SKOLESTUEN:
BUDE OG SVAJERE GENNEM TIDEN
Budfirmaernes ansattes historie er et underbelyst tema. På trods af, at udbringning fik et boom mellem verdenskrigene og efterfølgende en renæssance fra firserne, så er det sjældent, at budene selv er kommet til orde. I foredraget fortælles om cykelbudenes arbejdsliv og fagprofessionsidentitet igennem mundtlige beretninger fra 1989 til 2018.
Rasmus Emil Hjorth studerer historie og er cykelbud.
Kl. 12.30-13.25
1900-TALLETS VAGABONDER OG DESPERADOER
Lersøbøllerne i arbejderhistorien: Ikke alle personer sætter ord på deres historie som arbejdere. Dem der ikke gør, bliver ofre for historietolkningen. I et kildestudie og med udgangspunkt i historien om 1900-tallets vagabonder og desperadoer ved Lersøområdet, fortælles historien om, hvordan man giver de stumme en stemme.
Albert Scherfig, redaktør, Forlaget Nemo
Kl. 13.30-14.25
DET LILLE SYSTEMSKIFTE I 2001
I sin første nytårstale erklærede landets statsminister Anders Fogh Rasmussen åben krig mod smagsdommere og eksperttyranni. Det danske samfund skulle ændres gennem en kulturkamp, der hurtigt udviklede sig til en slagmark om værdier og velfærd. I dette foredrag udfoldes kulturkampen og den nyliberale kamp for at forandre velfærdsstaten, som har sat dybe spor i dansk politik frem til i dag.
Jesper Vestermark Køber er historiker, postdoc ved Saxo-instituttet. Aktuel med bogen Systemskiftet 2001
Kl. 14.30-15.25
LOFTET:
DANSK ARBEJDERBESKYTTELSE FRA 1873 til 1920
I takt med industrialiseringen i Danmark i sidste halvdel af 1800-tallet flyttede flere og flere arbejdere med deres børn til byerne for at søge job på fabrikkerne. Her var arbejdet ikke reguleret, og man var overladt til sig selv, hvis man fik en arbejdsskade. Dette ændrede sig i 1873 og årtierne frem, da partier som Venstre og Socialdemokratiet vedtog flere arbejderbeskyttelses og -forsikringslove, der skulle beskytte og sikre fabriksarbejderne på deres arbejde.
Louise Andreassen har undersøgt baggrunden for vedtagelsen af disse arbejderbeskyttelses og -forsikringslove i perioden 1873-1920, samt hvilken betydning lovene fik for landets fabriksarbejdere.
Louise Andreassen, historiker og faglig organizer i 3F København
Kl. 12.30-13.25
DOLLAR FO’ DOLLAR – KULKVINDERNE PÅ ST. THOMAS 1870-1917
Kulkvinderne fra St. Thomas findes på utallige postkort, men ingen har hidtil skrevet om dem, deres arbejdskampe og deres tilværelse i det hele taget. I foredraget fortælles om kulkvinderne på St. Thomas, deres strejker og sociale forhold for derigennem at vække tilhørernes interesse for denne oversete befolkningsgruppe
Ann Nørregaard er historiker.
Kl. 13.30-14.25
MASSEGRAVENE EFTER DEN SPANSKE BORGERKRIG
Indtil for ganske nyligt var Spaniens mørke fortid gemt ikke blot seks fod under jorden i tusindvis af massegrave, men også sat bag lås og slå ved lov. I foredraget belyses, hvordan Spaniens nye hukommelseslov kan bringe de døde fra borgerkrigens massegrave op i lyset og hjælpe til en ny historieforståelse i landet. Desuden fortælles kort om de interesseorganisationer, der arbejder med emnet og hvordan Spaniens historieforståelse med overmalede huller, har konsekvenser for samtiden.
Asbjørn Nielsen er cand.mag. i historie.
Kl. 14.30-15.25
