'68 - i erindringen og som begreb

[I det kommende nummer af Tidsskriftet Arbejderhistorie, der udkommer den 6. oktober i forbindelse med Arbejderhistoriefestival 2018, bringes en større analyse af begrebet ’68 og hvordan det er opstået og forstås i en aktuel sammenhæng.

Tidsskriftet kan bestilles i løssalg for 200 kr. Et medlemskab af SFAH omfatter to numre af Arbejderhistorie og kan tegnes her]

AFLYST: Foredraget af Anette Warring på Saxo Institut, KUA, Karen Blixens Vej 4, 2300 Kbh. S mandag den 5. november kl. 17 bliver desværre aflyst på grund af indtrufne omstændigheder. Vi vender tilbage med en ny dato.

Af Anette Warring

[UDDRAG] ‘1968-generationen’ bruges flittigt, når ungdomsoprøret er til debat. Forskningslitteraturen forklarer ‘1968’ som at være sat i værk af den første globale ungdomsgeneration. Hvordan kan begrebet generation forstås, og hvilken rolle spiller ‘generation’ i tidligere aktivisters livshistoriske fortællinger?

“People try to put us down (Talkin’ ‘bout my generation)
Just because we get around (Talkin’ ‘bout my generation)
Things they do look awful cold (Talkin’ ‘bout my generation)
I hope I die before I get old (Talkin’ ‘bout my generation)
This is my generation
This is my generation, baby”

Sådan sang det britiske band The Who i 1965. Bandet brugte generationsbetegnelsen som både en selvrefererende, selvidentificerende kategori og som en karakteriserende betegnelse, en label, brugt af den ældre generation “to put us down, just because we get around”.

Det er denne dobbelte og sammenvævede konstruktionsproces af ‘68-generationen’ foretaget af såvel tidligere aktivister som af kommentatorer og politiske debattører, jeg i denne artikel vil gøre nogle nedslag i.

Den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen kaldte i 2001 til kulturkamp mod ‘68’erne’. i 2007 talte den franske præsidentkandidat sarkozy om at “likvidere ånden fra 1968”. samme år erklærede den ungarske præsidentkandidat viktor orbán sig som “anti-68’er”. siden Murens fald har det med forskellig intensitet og betydning været udbredt i de europæiske sam- funds identitets- og erindringspolitiske debatter at udpege ‘68-generationen’ som ansvarlig for samfundenes både positive men oftest negative træk. det er imidlertid sjældent særlig klart i debatten, hvad der definerer og afgrænser den udpegede ‘68-generation’. i historisk og sociologisk forskning er det udbredt at forklare det politiske og kulturelle opbrud i årene omkring 1968 som iværksat af den første globale ungdomsgeneration. Men som analytisk begreb er generation omdiskuteret. skal en generation forstås som en objektiv strukturelt betinget kategori eller som socialt konstrueret, og hvilken rolle betyder menneskers subjektive identifikation med et generationsfællesskab for, om det giver mening at tale om en generation?

Med udgangspunkt i en teoretisk diskussion af generationsbegrebet undersøger jeg i denne artikel for det første: hvornår, i hvilket omfang og med hvilke betydninger blev ‘68-generationen’ brugt som en del af den offentlige erindringspolitiske debat og kommemorative praksis om ‘1968’ i tre europæiske lande: Frankrig, Ungarn og Danmark? Valget af disse tre lande er begrundet i en blanding af pragmatiske og faglige argumenter. Danmark er valgt, fordi jeg har arbejdet med det danske politiske og kulturelle opbrud i årene omkring 1968, og fordi jeg går ud fra, at det har Arbejderhistories læseres særlige interesse. Frankrig og Ungarn er valgt, fordi der foreligger relevant og brugbar forskning om betydningen af ‘1968-generationen’ i disse landes offentlige debat, og fordi de repræsenterer henholdsvis et vesteuropæisk demokratisk land og et østeuropæisk kommunistisk diktatur. desuden udgjorde Frankrig på mange måder det europæiske 1968’s epicenter. For det andet undersøger jeg: i hvilken grad og på hvilke måder tidligere aktivister indskrev sig i et generationsmæssigt “vi”, når de i deres livshistoriske fortællinger indsamlet 40 år efter begivenhederne fortalte om deres tidligere aktivisme? Jeg ser herunder på, om de konfliktende erindrings- og identitetspolitiske fortællinger om ‘1968-generationen’ spillede en rolle i deres livshistoriske fortællinger?

Artiklen indeholder således ud over denne indledning og en opsummering tre dele: Først diskuterer jeg generationsbegrebet. I artiklens anden del behandler jeg brugen af betegnelsen ‘68-generationen’ eller ‘68’erne’ i erindringspolitisk debat. herefter følger en analyse af tidligere aktivisters identifikation med et 68-generations “vi”.