Selskabet for
Arbejderhistorie

Esbjerg Arbejderhistoriefestival: Julius Bomholt, besættelse og havnestrejkerLørdag 22. februar 2025

https://sfah.dk/assets/uploads/2019/03/Julius_Bomholt_21-08-1966-500x320.jpgArray
(
)

Foredrag, debat, sang og musik om arbejderbevægelsens historie og kultur. En hel dag i hænderne på arbejderbevægelsens historie i Esbjerg. Der sættes fokus på de faglige kampe, som har præget byen, på personligheder og på højskolens rolle for bevægelsen.

Vær med lørdag d. 22. februar kl. 10.00-17.00 på Hededammen 5, Esbjerg Ø

Tilmelding: https://fho.nemtilmeld.dk/45/

En buket af foredragsholdere kaster lys over søfyrbøderen og kommunisten Richard Jensen og hans rolle i havnestrejken i 1930erne, på socialdemokraternes kulturpolitiker Julius Bomholt og hans rolle i partiets kulturpolitisk, på byens betydning for augustoprøret under Besættelsen i 1943, og på organiseringen af Esbjergs HK-ansatte og deres kamp for faglige rettigheder.
Kom også med på en bustur rundt i havnen og få historien om dens udvikling fra fiskeri til klimahavn.

Det er gratis at deltage i foredragene og i debatterne. Der er gode parkeringsmuligheder.

AKTUEL DEBAT KL. 11- 12.30: KAMPEN OM ENERGIEN
HVAD HAR ENERGIØER, HAVMØLLEPARKER OG BRINTRØR MED ESBJERG AT GØRE? OG HVAD BLIVER ESBJERGS ROLLE I DANMARKS GRØNNE OMSTILLING?
Esbjergs transformation fra at være en af verdens vigtige olie- og gasbyer, og til at være den måske vigtigste aktør, når det gælder havvind, skaber store muligheder for ikke bare Esbjerg men for hele Danmark. Dels når det handler om at skabe grønne job og grøn omstilling. Men Esbjergs beliggenhed ud til Nordsøen og de store mængder vindmøllestrøm giver også mulighed for store anlæg, der kan producere brint og grønne brændsler, ligesom Esbjerg er et stor aktiv som hjemsted for kommende datacentre.
Sidst men ikke mindst er Esbjerg på landkortet fra nær og fjern som hjemby for fremtidens fjernvarme med verdens største havvandsvarmepumper. Et projekt, der har stor bevågenhed ikke bare i den danske fjernvarme branche, men også ved mange byer i det øvrige Europa.
Men Esbjerg kan ikke kæmpe alene. Det kræver statslig engagement i både infrastruktur, og de rammebetingelser der skal sikre de nødvendige investeringer.
Debatpanel: Henning Overgaard (3F, forbundsformand), Kim Mortensen (Dansk Fjernvarme) og Søren Gade (bestyrelsesformand, Esbjerg Havn). Ordstyrer: Jakob Lykke, 3F Esbjerg Transport

Eftermiddagen byder på en række foredrag – nærmere program følger.

Esbjerg Arbejderhistoriefestival arrangeres af SFAH i samarbejde med FH Sydvestjylland og AOF.