Spot, spe og antisemitisme

Den anden april 1876 udkom første nummer af Ravnen, det socialdemokratiske vittighedsblad. Det udkom lige til 1921. Dermed var det det længstlevende vittighedsblad, der udkom som ugeblad. Der udkom også vittighedsblade, som udkom en gang om året, og her nåede Blæksprutten at udkomme i 134 år.

Om Ravnen og alle de andre 175 uge- og årsblade kan man læse i min bog De danske vittighedsblades historie, som er udkommet på forlaget Nemos Bibliotek. Det er blevet en længere historie på 540 sider og med mere end 900 billeder.

Vitser mellem feudaltid og demokrati
Vittighedsblad var blot en af mange betegnelser for denne genre, som dukkede op mellem feudaltiden med censur og demokratiet uden. Det bragte satiriske tekster og billeder. Det var kombinationen af tekst og billede, som var det nye ved vittighedsbladene. I begyndelsen var billederne små træsnit, men senere blev de større og kunne trykkes i farver.

Nogle af landets bedste tegnere havde det som en ekstraindtægt at forsyne vittighedsbladene med tegninger. De var typisk på et ark eller på 8, 12 eller 16 sider og udkom en gang om ugen. Fra 1840 til 1926 udkom der vittighedsugeblade. Fra 1926-73 udkom der månedsvittighedsblade, fx Hudibras. Enkelte årsblade udkommer stadig. Vittighedsbladene døde ud, fordi aviserne overtog tegnerne og satiren.

Morten Thing (Foto: Hansen&Petersen, Socbib)

Ikke kun latter
Af særlig interesse for arbejderhistorien er naturligvis Ravnens lange liv, men også de andre blades tegninger af arbejderbevægelsen. Set med de mere borgerlige briller var arbejderbevægelsens ledere bredvommede mænd med pænt tøj og guldur.

Ravnen adskilte sig tit og ofte fra de andre vittighedsblades stil, den appellerede ikke altid til latteren, men til mere ædle følelser som frihedskampens følelser og medfølelsen med de fattige.  Bladets funktion var ikke mindst at mobilisere følelsesmæssigt og gøre læserne stolte af arbejderbevægelsens kampe.

Anti-semitisk
Sammen med det konservative vittighedsblad Punch havde Ravnen en særlig rekord: De var de mest antisemitiske. Vittigheder om jøder var meget almindelige. Jøder blev fremstillet som nærige og grimme. Der var imidlertid forskel mellem de to blades jødevittigheder. Punch var et kulturkonservativt blad, som hadede brødrene Brandes, der blev fremstillet som fremmede for danske værdier. Ravnen derimod fremstillede tit jøder som kapitalister og forsvarede brødrene Brandes.

Vittigheder og fængsel
Jeg skriver også om pionerer som Louis Touscher og Frederik Dreier. Ikke mindst Touscher, som var aktiv i ti forskellige blade i 1840erne og 50erne, i flere af dem som udgiver og redaktør. Han udgav i 1849 bladet Republikaneren og kom i fængsel for det, fordi domstolene opfattede det som rettet imod kongen, og det måtte man ikke, selv efter den nye grundlov var vedtaget. Før grundloven spillede censuren en kæmpe rolle, ikke mindst M.A. Goldschmidts Corsaren blev beslaglagt et utal af gange fordi censor mente bladet overskred grænserne for lovlige publikationer.

Måske skulle jeg tilføje, at vittighedsbladenes historie aldrig tidligere er blevet beskrevet i sin fulde bredde.