Selskabet for
Arbejderhistorie

Plakathistorie: Solhvervsfest i Lov

			
			

Solhverv er en velkendt gammel betegnelse for de to dage i årets løb, hvor solen står højeste og lavest på himlen. I Norden har vi især fejret vintersolhvervet omkring 22. december– den længste dag, men den, hvor lyset vendte tilbage.

Denne skik tog socialisterne til sig. For dem var julen lysets, glædens og fredens fest og ikke ”Mysteriernes Fest med gamle Dogmer, middelalderlig Overtro og moderne aandelig Svindel.”

Som det var tradition overalt i det danske foreningsliv afrundedes året med en julefest, og tilsvarende holdt arbejderbevægelsens foreninger en fest i anledning af vintersolhverv. December måned var hvert år en perlerække af foreningsfester.

”Håndbog i socialdemokratisk Ungdomsarbejde”, som udkom i en årrække i 1930’erne, gav bl.a. anvisninger i, hvordan fester kunne arrangeres.

F.eks. var der ikke noget i vejen for at fejre ”jul” i en socialistisk forening. Man samledes om det fælles, det at byde lyset velkommen og nyde det grønne træ indendørs, begge var også symboler på socialismens ide.

En vintersolhvervsfest måtte gerne være stemningsfuld. En samlet indmarch var en god og smuk ide. Lokalets udsmykning kunne foruden røde faner være pyntet op med grangrene, blomster og små røde flag. Afdelingens piger stod for kaffebordet med pynt, særligt fint bagværket og ”Knas.”

Forslag til munter underholdning manglede heller ikke. Som faste programpunkter var den indbudte politikers festtale, fællessang, oplæsning, dans og musik, mens kampsange, marcher og døgnmelodier ikke blev anbefalet!

Det var ikke som i 1920’erne, hvor man havde gjort op med den borgerlige kultur og ”Drikkegilder og tvivlsomme Baller” var bandlyste.

DsU var i 1936 en ungdomsorganisation med over 25.000 medlemmer fordelt på 328 afdelinger over hele landet. Også den sydsjællandske Lundby Afdeling, som stod bag plakaten, indbød gennem Sydsjællands Socialdemokrat den 17. december lokale ”ældre og yngre Partifæller til en Svingom.”

Rammerne var Lou Kro (eller Lov, som det staves i dag). Kroen var et naturligt samlingssted og lagde i årene 1946 til 1968 sal til en biograf med 159 sæder. I 1978 nedbrændte kroen, og blev aldrig siden genopbygget.

Festtalen og oplæsning stod skoleinspektør Alfred Andreassen for. Han var 42 år og nyansat på Lindevangskolen på Frederiksberg. Forude ventede ham en plads i folketinget, hvor han blev Socialdemokratiets ordfører i skolesager. Han fik en solid karriere i sit lokale skolevæsen og som Statskonsulent for Undervisningsministeriet. Alfred Andreassen var kendt for at være stærk modstander af eksamen i folkeskolen. Han mente, at man i de små klasser kun burde tænke på barnets behov.

Aftenen blev aldrig refereret i avisen, så hvad skoleinspektørens tale indeholdt, og hvad han læste op under kaffen, vides ikke.

Et orkester fra børneorganisationen De unges Idræt underholdt i løbet af festen. Korpset var ellers travlt optaget med julekoncerter og optrådte på een og samme eftermiddag i Vordingborg på to alderdomshjem, på sygehuset og ved kommunens juletræ på torvet.

Solhvervsfesten på kroen sluttede ikke med det store fakkeltog gennem byen – nej for der var bal bagefter!

Ti dage senere var DsU’s afdeling i Lundby på benene igen med nytårsfest, revy – og bal bagefter!

Af Dorte Ellesøe Hansen

(Plakaten er stillet til rådighed af Arbejdermuseet & ABA)

Plakathistorie: Solhvervsfest i Lov