Plakathistorie: Nexø og årets bogbegivenhed - 1929

Man bliver aldrig færdig med Martin Andersen Nexøs store mangfoldige forfatterskab. Med sine fine skildringer af mennesker, med sin sociale indignation og sin stærke tro på fællesskabet kan han stadig fascinere sine læsere. En ny biografi om ham og en konference i den 22. juni  – Erobreren – i anledning af 150-årsdagen for hans fødsel, er begge vidnesbyrd om Nexøs betydning også i dag.

Han voksede op i en stor københavnsk arbejderfamilie. Familien slog sig senere ned på Bornholm i Nexø, en by hvis navn familien tog til sig.

Nexøs eget liv blev udgangspunkt for mange af hans værker. Der var vogterdrengen, skomagerlærlingen, højskoleeleven, socialisten og skolelæren.

Hele livet var han en flittig skribent og en ivrig debattør. Som del af den revolutionære ungdomsbevægelse tournerede han som agitator og foredragsholder. Foredragene bragte ham på hele rejser gennem Tyskland og Østrig.

Efter megen forberedelse udgav han mellem 1906 og 1910 det, der viste sig at blive hans hovedværk: ”Pelle Erobreren”, en proletardrengs historie. Romanen gjorde Nexø internationalt berømt, en styrke han fik brug for senere i sit politiske liv. Nexø blev medstifter af Socialistisk Arbejderparti og var aktiv i sammenlægningen af Danmarks Vestresocialistiske Parti og Fagoppositionens Sammenslutning. De dannede Danmarks kommunistiske Føderation, der senere blev til Danmarks Kommunistiske Parti. Mellem 1917 og 1921 udgav han endnu et stort værk: ”Ditte Menneskebarn” om en lille proletarpiges triste liv.

Nexø fejrede i 1919 sin 50 års fødselsdag under pressens store bevågenhed. En særlig lille hilsen kunne læses i Arbejdernes Børneblad. Bladet havde bl.a. bragt en føljeton af Nexø, men ”… alle  Arbejderklassens små Pelle’r og Ditte’r” … glædede sig mest af alt til selv en dag at kunne læse bøgerne.

Der skulle gå ti år før Forlaget Aschehoug i 1929 kunne udgive Nexøs tredie roman: ”Midt i en jærntid”. Nexø fyldte netop 60 år, og i København fejrede Socialdemokratiet dagen med fakkeltog og fest. Som der stod på den store plakat, var der tale om ”Aarets store Bogbegivenhed”.

Romanen var et opgør med den danske storbonde, som i sindet var grundtvigianer og demokrat. Krigen rumlede forude, og bonden blev én, der ”dansede om guldkalven” og forgudede ”den ny tid – maskintiden”.

Den mærkelige titel har Nexø fundet hos den norske digter, Jonas Lie. Digteren skrev en ”Sang for Norden” i forbindelse med et studentermøde i Oslo i 1869 og hentydede til våben og krig.

Ordspillet blev senere brugt som litterært forbillede for romanerne ”Midt i en jazztid” (1931), ”Midt i en klunketid” (1955) og ”Midt i en klynketid” (1978).

Der ventede stadig Nexø et langt forfatterliv, en politisk karriere og forfølgelse, men et rigt familieliv forude.

Han døde i sin æresbolig i den tyske by Dresden i juni 1954 og ligger i dag begravet på Assistens Kirkegård i København.

Af Dorte Ellesøe Hansen

(Plakaten er stillet til rådighed af Arbejdermuseet & ABA)