Sydslesvig - og eventyrpolitikken

Hen over foråret og sommeren 2020 skulle en lang række arrangementer have markeret 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark. Genforeningen blev i 1920 konkret gennemført ved folkeafstemninger i de berørte områder og resulterede i en deling af Slesvig med den grænse, som vi stadig har i dag. Det blev et lærestykke i en balanceret mindretalspolitik.

Sommerens store fejringer forløb dog ikke som ventet. Overalt i verden var samfundsmaskineriet i mellemtiden blevet helt eller delvist lukket ned i takt med viruspandemiens vækst og voldsomme angreb. Konsekvensen blev, at også landegrænserne lukkede, al rejseaktivitet gjort umulig og ingen kom dermed til at krydse den berømte grænse til vores sydlige nabo.

Genforeningen skabte megen debat i sin samtid, da man i visse nationaleliberale kredse mente, at også Sydslesvig burde blive en del af Danmark. Sådan kom det ikke til at gå.

I kølvandet på Tysklands nederlag under 2. Verdenskrig voksede forventningerne om Sydslesvigs genforening med Danmark, og i Danmark kom netop Sydslesvig-politikken til at præge den første tid efter besættelsen.

Den danske samlingsregering med Vilhelm Buhl i spidsen var ikke dannet efter sædvanlig parlamentarisk skik, ”men stillede sig helt og fuldt på parlamentarisk grund”. Den var imod en aktiv Sydslesvig-politik og erklærede, at Danmarks grænse lå fast! Et flertal af politikerne ønskede ikke grænseflytning, men ville støtte det kulturelle og humanitære arbejde i landsdelen. Vældige flygtningestrømme var kommet fra øst, og nøden var stor. Venstre-politikeren Knud Kristensen havde tidligt luftet sine helt private standpunkter og agiterede for en aktivistisk Sydslesvig-politik. Dette bragte ham ofte på kant med den øvrige regering.

Valget 30. oktober 1945 blev en katastrofe for Socialdemokratiet. Knud Kristensen overtog statsministerposten og dannede en Venstre-mindretalsregering.

Danskheden i Sydslesvig var i stærk vækst. En dansksindet forening, Sydslesvigsk Forening, havde ved sin dannelse i 1946 12.000 medlemmer, og en dansk fødevarehjælp blev iværksat netop gennem denne forening. I Danmark havde en bevægelse omkring Sydslesvigsk Udvalg indsamlet 500.000 underskrifter på en henvendelse til regering og folketing om Sydslesvigs frigørelse fra tysk overherredømme.  Danske og tyske myndigheder samt den britiske besættelsesmagt i området betvivlede ægtheden af denne pludselige sindelagsændring, men folketingsflertallet med socialdemokraterne ønskede at sikre de dansksindedes rettigheder og hjælpe med det massive flygtningeproblem.

Briterne kunne ikke acceptere, at den danske regering blandede sig i forholdene i Sydslesvig, og stillede i oktober 1946 regeringen tre forslag til løsning af det danske mindretals problemer.

Efter svære drøftelser sendte regeringen englænderne en svarnote, den såkaldte ”oktobernote”. Noten var uklar, for regeringen agtede ikke at stille noget forslag om ændring af Sydslesvigs statslige tilhørsforhold, men mente, at sydslesvigerne på længere sigt skulle have adgang til at udøve deres selvbestemmelsesret. En eventuel folkeafstemning blev udskudt på ubestemt tid. Englænderne svarede aldrig og opgav videre forhandlinger med Danmark

Statsministeren fortsatte sin egen politik. Venstre-regeringen gik ind for en genforening, og Knud Kristensen for sin part så gerne en hurtig folkeafstemning i Sydslesvig. I oktober 1947 måtte han dog udskrive valg, fældet af en dagsorden, som misbilligede hans politik i det sydslesviske spørgsmål.

Valget kom i oktober 1947, og i november satte Hans Hedtoft sig i statsministerstolen for første gang.

Knud Kristensens ”eventyrpolitik” var forbi. Det var ikke lykkedes ham at skabe et folketingsflertal for en aktivistisk Sydslesvig-politik.

Plakaten blev brugt ved folketingsvalget 28. oktober 1947. Samtiden var præget af mange store plakatkunstnere, som også tegnede anonymt på reklamebureauerne. Kunstnerens signatur mangler her, men i et hjørne ses et ulæseligt mærke. Den rød/hvide grænsepæl skulle symbolisere grænsen efter 1864, som blev markeret med hvide træpæle. Plakatens omdrejningspunkt er ordet ”eventyrpolitik”. Begrebet dækker over en dristig og risikabel politik skabt af storhedsvanvid, stormagtsdrømme eller sværmeri.  ”Eventyrpolitik” er at gå i krig alene sammen med eller mod de store magter. Erfaringerne efter nederlaget i 1864 var frygtelige for Danmark og ikke mindst for sønderjyderne.

Socialdemokratiet ønskede med valget et endeligt farvel til Knud Kristensens nationalliberale ”eventyrpolitik”.

(Plakaten er stillet til rådighed af Arbejdermuseet & ABA)

Af Dorte Ellesøe Hansen