Ti år efter den første Arbejderhistoriefestival i 2014 og 100 år efter stiftelsen af Byggefagenes Samvirke i 1924 afholder Selskabet for Arbejderhistorie og Byggefagenes Samvirke årets festival under overskriften BYGGEFOLK. BALLADEMAGERE OG SØFYRBØDERE.
Et fyldigt program med historiske foredrag, aktuel debat om fremtiden for byggeriet og de faglige organisationer og fællessang og debatter venter deltagerne.
Og så afsløres det, hvem der vinder årets ARBEJDERHISTORIEPRIS på 30.000 kr. indstiftet af SFAH, Arbejdermuseet og dets venneforening.
Det foregår:
Lørdag den 26. oktober 2024 kl. 9.30 – 18.30
på Arbejdermuseet
Rømersgade 22, 1362 København K.
Der er gratis adgang.
Program:
MORGENSANG KL. 9.30 – 10.00: ARBEJDERKORET SYNGER FOR
AKTUEL DEBAT 10.00 – 11.30
Fremtidens København:
Bæredygtig, klimavenlig og socialt retfærdig – men hvordan?
Denne paneldebat tager et kritisk og konstruktivt blik på fremtidens hovedstad med fokus på bæredygtighed, social retfærdighed og byens udvikling. Hvordan sikrer vi, at fremtidens København bliver en by, hvor der er plads til alle – fra skolelæreren og sygeplejersken til børnefamilierne – samtidig med, at byggeriet er bæredygtigt og ansvarligt?
Byggebranchen tegner sig for 30 procent af Danmarks CO2-udledning. Så hvordan kan vi gøre den grønnere? Hvilken rolle spiller renovering og genbrug i stedet for nedrivning? Og hvordan bygger vi smartere, så vi undgår spild og sikrer kvalitet fra starten?
Oplæg af teknik- og miljøborgmester Line Barfod, repræsentant for Pension Danmark og Peter Schultz-
Jørgensen Ordstyrer: Henrik Juul Rasmussen.
Årets vinder af Arbejderhistorieprisen offentliggøres kl. 11.30. Der er indstillet tre kandidater til prisen, der overrækkes til vinderen i festsalen.
Læs mere om Arbejderhistorieprisen og de indstillede kandidater her.
Eftermiddag: Foredrag i 3 spor:
SPOR 1 (Pio-salen):
DA BYGGEFAGENE BLEV STIFTET I 1924
Med et årtier langt tilløb lykkedes det i 1924 at skabe et samvirke, ikke en sammenslutning, mellem byggefagforeningerne i København. Det svar skrøbeligt og tøvende i starten. Men efterhånden glattedes forskelligheder og personligheder ud, blandet andet i kampen for 8-timersarbejdsdagen.
Henning Grelle (arkivar emeritus)
MALERRAPPORTEN OG ARBEJDSMILJØET
I 1970erne opdagede man de skadelige virkninger af maling, som var baseret på opløsningsmidler – et
fænomen kendt som Malerhjerne. I foredrag fortælles, hvordan danske malere led under disse skader. Og
hvordan kampen for et mere sikkert arbejdsmiljø blev skudt i gang i samarbejde med læger og andre til en
strøm af rapporter om sundhed og arbejdsmiljø.
Benny Christensen (pensioneret malersvend)
STRIDEN MELLEM FAGLÆRTE OG UFAGLÆRTE I BYGGERIET
Byggeriets begyndende industrialisering i 1950’erne og kampen om retten til de nye job.
Kenn Schoop (historiker og forfatter)
SPOR 2 (Skolestuen)
Debat: FREMTIDENS FAGLIGE ORGANISERING
Hvilke strategier skal fagbevægelsen anvende for at engagere unge og organisere dem i fremtiden? Og hvordan kan den faglige kamp understøtte den grønne omstilling? To markante stemmer fra en ny generation af fagligt aktive inviterer deltagerne til at være med til at skabe fremtidens arbejdsmarked. Med udgangspunkt i egne erfaringer med organisering af unge, giver oplægsholderne visionære bud på, hvordan frygten for robotter, migranter og klimakrise kan omdannes til handling, muligheder og sammenhold.
Helga Mathiasen, tømrer (3F BJMF) og Amanda Irina Larsen (forkvinde, Dansk Metal Ungdom)
INTERNATIONALISME I DEN TIDL. FAGBEVÆGELSE
Dansk fagbevægelse spillede en central rolle i udviklingen af internationalismen. Fra 1880’ernes arbejderskandinaviske kongresser til etableringen af det Internationale Sekretariat af Landsorganisationer (ISLO) i 1901 havde LO-formand Jens Jensen mere end en finger med i udbredelsen af den faglige internationalisme. Foredraget stiller spørgsmålet til diskussion: Kan dansk fagbevægelse bruge internationalismen til noget i dag?
Søren Federspiel (historiker og forfatter)
SLAGET PÅ GRØNTTORVET 1918
Første Verdenskrig var slut i 1918. Ledigheden voldsom. Jorden gødet for revolutionære ideer og brydninger i arbejderbevægelsen. Skønt udfordret fra venstrefløjen var Socialdemokratiet i 1920 den dominerende kraft.
Søren Kolstrup (historiker og lektor emeritus)
SPOR 3 (Loftet)
ANARKISTMORDET I KØBENHAVN 1907
13. november 1907 skete der et overordentligt blodigt politisk attentat i København, som var ganske usædvanligt. Flere revolverskud gjaldede i den ellers så fredelige Husumgade og efter en kort stund var to mænd døde. Den dramatisk begivenhed skete på baggrund af en periode med skærpede modsætninger i samfundet og en voksende arbejderbevægelse. En del af bevægelsen ønskede mere direkte aktionsformer for at skabe forandringer i samfundet. Nogle gik endda meget langt i den retning.
Christian Holte (forfatter og redaktør af Radio Stjernen)
RICHARD JENSENS MANGE ANSIGTER
Søfyrbøderen og fagforeningsmanden Richard Jensen var en af Danmarks ledende kommunister i 1930erne. Han var kontroversiel blandt arbejdsgiverne og også i kommunistpartiet i strid med Aksel Larsen. Han førte et dobbeltliv som Moskvas mand i Danmark og stod bl.a. for smugling af våben og penge til Spaniens regering under borgerkrigen 1936-39. Og han var også involveret i sortbørshandel i Edderkoppens
netværk efter Besættelsen.
Lars Halskov (journalist og forfatter)
HVAD SIGER DE UDE PÅ ØEN?
Værftsarbejdets historie i Danmark – og i København? Sådan spurgte man i mange år på københavnske arbejdspladser, når der var optræk til konflikt. Øen var B&W’s skibsværft på Refshaleøen. Hvad man besluttede derude, kunne være med til at afgøre om andre københavnske arbejdspladser valgte at gå i strejke, eller holde sig i ro. Lars K. Christensen er historiker og har netop udgivet en bog om værfterne som arbejdspladser, om arbejdskultur, politiske stridigheder og faglig organisering.
Lars K. Christense (historiker).
Byggefagenes Samvirke inviterer til 100 årsjubilæumsreception i Festsalen på Arbejdermuseet kl.
15.30 – 18.30
Program: Velkomst v. Henrik Juul Rasmussen, formand
Hilsner fra nær og fjern, lækker musik leveret af ”De røde ører” og frisktappet øl, vin og vand og
mumsstykker mundgodt.