OM BOGEN
Ifølge den tyske filosof Wolfgang Fritz Haug er teori sammenhængsviden. Hans mangeårige arbejde drejer sig om at kortlægge de historisk-epistemologiske, ideologiteoretiske, metodologiske og almen filosofiske implikationer af Marx’ hovedværk Kapitalen. Kritik af den politiske økonomi og dets tilblivelsestrin og om at anvende disse erkendelser i analysen af nutidens transnationale hightech- og online kapitalisme. Trods at hans navn mange steder i den tysktalende del af verden nævnes i samme åndedrag som f.eks. Oskar Negt, er han endnu meget ukendt i Danmark.
Bortset fra Haugs gennembrudsværk Kritikken af vareæstetikken fra 1971, hvis hovedkapitel i sin tid hurtigt udkom på dansk og dannede afsæt til en brederes modtagelse i Danmark, har de fleste af hans arbejder hidtil kun været kendt blandt tysk, engelsk eller spansklæsende specialister.
Præsentationen af Det praksisfilofiske blik fra neden. Bidrag 2007-2021 prøver at råde bod på dette, ved at præsentere centrale tekster som Haug har skrevet i denne periode.
Bogen er redigeret af Klaus Schulte, Rolf Czeskleba-Dupont og Hartmut Haberland og udgives af Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie (SFAH).
INDHOLD
Indledning v/ Klaus Schulte og Rolf Czeskleba-Dupont
Er det nemt at være filosof inden for marxismen? Æresdoktorforelæsning ved Roskilde Universitet (2013)
Hvad er det kulturelle ved kulturen? På sporet af den tabte kritik (2015)
Ekskurs om Holbeins købmandsportræt fra 1532. Kulturel distinktion eller eller distinktionskultur? (2011)
Antonio Labriolas grundlæggelse af praksisfilosofien. (2018)
Økologiens kopernikanske vending? Jason Moores verdensøkologiske tilgang til praksisfilosofien (2020)
Og dog bevæger den sig. Overvejelser omkring Fridays for Future (2019)
Krav til en ny begyndelse. (2007 / 2021)
For praktisk dialektik. For praktisk dialektik. (2008 / 2021)
ANMELDELSER:
Hans Erik Avlund Frandsen i Eftertryk:
https://www.eftertrykket.dk/category/anmeldelser/#sidr
Temanummer af Kritisk Debat om praksisfilosofi:
Artikler af Haug, Gert Sørensen, Detlef Siegfried, Carsten Jensen, Rolf Czeskleba-Dupont og Klaus Schulte.
https://kritiskdebat.dk/kategori/aktuelt-nummer/