De røde flertal handler om store politiske ambitioner, der bristede for flertalsregeringerne i 1966-1967 og 1971-1973. Bogen sætter fokus på den indbyggede spænding, der opstår i et flertal, hvor den socialdemokratiske (største) part ønsker et kontrolleret klassekompromis, mens den mindre part slås for at flytte hegnspæle til fordel for en mere lige magtorden. Nederlagene var følgelig, men arbejderflertallet gjorde også i mange tilfælde en forskel og satte sig blivende spor i forhold til velfærd og arbejderrettigheder.
Bogen behandler også den franske Venstreunion under Francois Mitterand (1981-1984) og Oluf Palmes regering (1982-1986), som var afhængig af Venstrepartiet Kommunisternes, uden at der dog var tale om et formaliseret samarbejde.