Tidsskriftet Arbejderhistorie

Forord: DEN NYE ARBEJDERHISTORIE

I de 25 år SFAH har eksisteret, har forskningen i arbejdernes og arbejdets historie, kultur og sociologi taget kæmpe-skridt i sin udvikling. Vores samlede viden om hele dette område er i dag umådelig meget større end da

Selskabet startede sin udgivelsesvirksomhed. Dette skyldes ikke mindst Selskabets to tidsskrifter Årbogen og Arbejderhistorie. Sammen med Skriftserien er det især her den nye forskning har set dagens lys.

De 25 års forskning er imidlertid ikke kun en forøgelse af vores viden. Selve den kendsgerning, at arbejderne er kommet til stede på det historiske kort har også ændret historieforskningens dagsorden. Det er ikke længere muligt at benægte den historiske betydning af arbejderklassens og arbejderbevægelsens kampe og bestræbelser. Men også videnskabeligt, metodisk har denne synliggørelse af arbejderne haft en betydning, som ikke kan rulles tilbage umiddelbart. På samme måde, som kvindeforskningen har gjort kønnet synligt i historien og ikke blot kvinderne, så har arbejderhistorieforskningen hjulpet med til at gøre klasserne synlige i historien. Ikke kun arbejderklassen selv. Men også de andre klasser og sociale grupper.

Det er som en markering af dette vendepunkt, at vi i SFAH har ment, at vi ville modernisere vores tidsskrifter. Du står med et første resulat i hånden.

For fremtiden udgiver SFAH kun ét tidsskrift. Årbogen udkommer ikke mere. Til gengæld udkommer et nyt og større Arbejderhistorie. Vi har slået de to tidsskrifter sammen til ét, således at det nye tidsskrift rummer lige så meget som de to gamle før gjorde. Navnet er gammelt, form og indhold derimod nyt.

Det nye Arbejderhistorie er tænkt som et mere åbent og indbydende blad. Det skal stadig rumme de dybtgående analyser, vi tidligere bragte i Årbogen, men også kortere artikler og andre typer artikler. Samtidig er det vores hensigt, at bladet skal blive et debatorgan, som afspejler den metodiske fornyelse, som arbejderhistorien har lagt åben. Vi håber læserne vil være ivrige debattører. Bladet vil samtidig fastholde den dybtgående anmeldelsesvirksomhed, som kendetegnede det gamle Arbejderhistorie. Endelig vil vi bringe nyhedsstof med tilknytning til arbejderhistorieforskningen.

Man kunne sige, at det vi har gjort er at synliggøre det i historien, som man skulle være blind for ikke at kunne se. Men samtidig åbner synliggørelsen op for nye forskningsperspektiver. Det er perspektiver, som peger i retning af det bidrag til den moderne industrielle civilisations historie, som arbejdet, arbejderne og arbejderbevægelsen har ydet. Sådanne perspektiver kræver tværfaglighed og metodisk mod.

Vi kalder bladet for et tidsskrift for historie, kultur og politik. Det gør vi ud fra den betragtning, at historie og kultur er to sider af samme sag i udforskningen af arbejdernes liv og færden. Men ingen udforskning af en klasses liv og kampe kan foregå, uden at politikken er nærværende. Forskeren står selv et sted, hvorfra verden ses. Også dette sted er historisk formet, som de kræfter, der strukturerer historien. Politik er således ikke kun en del af historien, vi udforsker. Selve udforskningen er politisk i og med forskeren indtager en bestemt position i forhold til udforskningen.

For en sådan selvbevidst, tværfaglig og modig forskning åbner vi det nye Arbejderhistorie.

Bestyrelsen