Irene er uddannet kranfører fra Burmeister&Wain Skibsværft og var i 1970’erne og 1980’erne fagligt aktiv som klubbestyrelsesmedlem samt i Skibsværftsarbejdernes Forbund i Arbejdsløshedsudvalget, hvor hun var drivende i kampagnen mod 26-ugers-reglen for optjening af arbejdsløshedsunderstøttelse, som siden blev lempet.
Uddannet cand.mag. i historie og samfundsfag fra Roskilde Universitetscenter i 1987; ansat i Arbejdsministeriet og herefter (1989) ansat tillidsmand i SiD’s Fabrikgruppe, Hovedforbundet, med ansvar for strategi og projekter omkring ny teknologi. I praksis i form af en række udspil omkring ændring af arbejdsorganisationer og IT-støttesystemer, programmatisk funderet i SiD’s krav om mere demokrati på arbejdspladsen og konkretiseret i et samarbejde med afdelinger, tillidsrepræsentanter, forskere og partnere fra ind- og udland.
I 2006-7 forestod hun 3F’s kongresprojekt omkring globaliseringens udfordringer – i form af en række seminarer, håndbøger og kongresudgivelser.
Hun har på seneste arbejdet med konceptuelle bidrag til fænomenet prekarisering/udbredelsen af atypisk arbejde, “flexicurity” og “den danske model”. Hun er aktiv i Socialdemokratiet og har siden 2020 været medlem af Socialdemokratiets Centrale Internationale Udvalg og næstformand i Internationalt Udvalg i Socialdemokratiet i Region Hovedstaden. Hun er redaktør for netmediet Ny Politik.
Blev i 2021 valgt til bestyrelsen i SFAH.