Christoph er student fra Duborg-Skolen i Flensborg i 1999. Militærnægtertjeneste 1999-2000. Cand.mag. i historie og filosofi & videnskabsteori fra Roskilde Universitetscenter i 2006. I perioden 2006-2008 ansat som både lagerarbejder og sprogassistent hos TOP-TOY A/S. Siden 2008 i arbejde i stads- og lokalarkiver på Sjælland.
Christoph skrev speciale om den danske deltagelse i X. verdensungdomsfestival i 1973 i Øst-Berlin og har stadigvæk en stor interesse for dét, der engang var syd for Sjælland. Udover SFAHs egne udgivelser kan han godt lide at læse børger om marxisme og den kolde krig.
Christoph siger med en slet skjult reference til Karl Marx:
Arbejderne har forandret verden på forskellig vis, og hvad det nu kommer an på, er at fortælle om forandringerne. SFAH står for forskningsbaseret formidling af forandringerne og aktuelle arbejderhistoriske debatemner. Det er ikke muligt at fortælle demokratihistorier uden at inddrage arbejderbevægelsernes historier – med henblik på lokale, regionale, nationale og internationale udviklinger og problemstillinger vedrørende klasser, køn, konflikter og kulturer.