Arbejderfotografbevægelsen i Tyskland (1926-1933) var knyttet til tidsskriftet Arbeiter Illustrierte Zeitung/AIZ som en modoffentlighed til den daværende illustrerede borgerlige bladverden.
Bevægelsen blev international og bredte sig til mange europæiske lande, til Latinamerika og USA. Hitlers magtovertagelse i 1933 og krigen blev bevægelsens endeligt. Nogle fotografer emigrerede, mange endte i fængsel eller døde i koncentrationslejre. Bevægelsen fik sin første genopståen i 1970’erne og 1980’erne i Tyskland og mange andre lande i forbindelse med folkelige demokrati- og befrielsesbevægelser. Siden 2010 i Spanien. I det tidligere DDR havde arbejderfotografbevægelsen været kulturpolitisk levende siden efter 2. Verdenskrig.
I Danmark har vi ikke en bevægelse, der kunne genopstå, men lad os diskutere, om vi i dag har behov for arbejderfotografer, der kunne blive en demokratiserende og solidaritetsudviklende kraft i samfundet. Hvilken kulturpolitisk rolle kan fagbevægelsen her spille? Hvordan finder kvalificerede fotografer og arbejderhistorikere hinanden?