Det er nyttigt at sammenligne nutiden, med hvad der skete for et par generationer siden. Det er indfaldsvinklen for Torkil Sørensen, til det emne, som han både har studeret og i oktober er leder af en arbejderhistorisk læsekreds i regi af Selskabet for Arbejderhistorie og Arbejdermuseet. I dette interview fortæller han lidt om sin baggrund og om oprindelsen til sin interesse for emnet.
Af Mads Bruun Pedersen
Hvordan opstod din interesse for de tyske flygtning?
- Jeg gik i gymnasiet i Svendborg 1971-74 og var glad for historie og desværre lidt mindre engageret i tysk. Men det hjalp, når Brecht var tema, for han havde i 1930’erne boet i et gammelt bondehus i Skovsbostrand tæt på, hvor en af mine klassekammerater nu boede. Vi gik forbi, men først sidste år nåede jeg indenfor. Senere var jeg journalist i Dansk Flygtningehælp 1986-2000, og selv om fokus var på aktuelle flygtningeproblemer, så var det også interessant at læse om, hvordan Danmark havde klaret 1930’ernes udfordringer. En kollega var polsk jøde, der kunne fortælle om hvordan han dengang kom til Danmark for at få en landbrugsuddannelse. Siden læste jeg efter 29 ‘sabbatår’ historie på Københavns Universitet, og lidt tilfældigt blev mit speciale om DDRs forbindelser til den danske venstrefløj i Berlinmurens tid. Jeg fandt spændende materiale også om Danmark i gamle DDR arkiver, som jeg siden har besøgt mange gange.
Hvilke udfordringer har du mødt under vejs i din research?
- Egentlig har jeg mest mødt velvilje og god service, når jeg har forsket i Bundesarchiv i Berlin og nogle gange også i det gamle DDR udenrigsministeriums arkiv. Jeg var ikke alt for flittig i tysk, men nu et mit passive tysk blevet langt bedre, så jeg forstår det meste. Det kniber mere med at tale og skrive, men i mit tidligere job i Nordisk Råd klarede jeg dog en gang at holde oplæg i Berlin for tysk-nordisk parlamentarikergruppe om nordisk samarbejde. De fik også lidt at vide om min interesse for dansk-tyske forbindelser også med det nu forsvundne DDR.
Hvad har overrasket dig mest under dit arbejde?
- Jeg blev sådan set ikke overrasket over, at det ofte var kredse, der senere blev aktive i modstandsbevægelsen, der i 1930’erne hjalp de tyske flygtninge. Men jeg er blevet overrasket over, at der også i Tyskland var en række modstandsgrupper mod nazismen. Det var livsfarligt, og mange mistede livet. Alligevel var der f. eks jødisk-kommunistiske modstandsgrupper, der klarede at være aktive også i 1940’erne, efter at kraftig undertrykkelse havde fået fjernet de oprindelige illegale grupper 1933-35. Noget jeg samtidig er blevet mere bevidst om, er hvor farligt det for tyske kommunister var at søge eksil i Sovjetunionen. Stalins udrensninger gik meget hårdt ud over også tyske kommunister.
Har dine undersøgelser alene historisk interesse, eller er der forhold fra dengang, som har relevans for idag?
- Jeg synes, det er nyttigt at sammenligne nutiden, med hvad der skete for et par generationer siden. Vi kan ikke bruge historien som en facitliste, men det er f. eks imponerende at læse om, hvordan fattige danskere gav husly eller måltider til tyskere på flugt fra Hitler. Der var mange triste skæbner, men heldigvis også den slags lyspunkter.
Torkil Sørensen leder den arbejderhistoriske læsekreds om flygtninge fra Hitlertyskland.