Arbejderhistoriefestival 2019Lørdag 5. oktober 2019

PROGRAM

LOFTET:
12.00 – 12.55: MARIE NIELSEN OG REVOLUTIONEN

Ved et tilfælde faldt foredragsholderen over en del af Marie Nielsens arkiv, som han ikke havde adgang til, da han for 45 år siden skrev en artikel om hende til SFAH’s årbog. Fundet gjorde, at han besluttede at skrive en biografi om denne forbløffende revolutionære. Den udgiver SFAH om et halvt års tid. I foredraget fortælles historien om, hvorfor Marie Nielsens arkiv overlevede, således at vi i dag ved mere om hendes liv, end hun havde tænkt sig.
Indleder: Morten Thing, dr.phil., kulturhistoriker

13.00 – 13.55: CIVILFORSVARET OG VELFÆRDENS TIDSÅND
Civilforsvaret skulle få folk uskadte gennem en atomkrig. Skønne spildte kræfter, kunne man sige. Men det skulle også få folk til at tro på, at de kunne klare sig, uagtet om de kunne eller ej. Civilforsvaret talte ind i det moderne velfærdssamfunds teknologisk optimisme og i en samfundskontrakt, hvor individ og samfund passede på hinanden. Således er civilforsvarets oplysningsmaterialer ikke blot forældede og urealistiske bud på overlevelse – de er også dokumenter, som fortæller om en tidsånd. Filmen ”Luftangreb” fra 1959 vises, og dens symbolik og budskab analyseres.
Indleder: Iben Bjørnsson, historiker og museumsinspektør

14.00 – 14.55: DANSK KAPITALISME OG SPÆNDINGERNE I ARBEJDERKLASSEN
Historien om ekspansionen i dansk kapitalisme de seneste 100 år: Fra simpel vareproduktion til selskabskapitalisme. Og om den udviklede spænding mellem arbejderklassen og de offentligt ansatte: Er det revolutionære subjekt blevet udskiftet?
Indleder: Anders Lundkvist, cand.scient.pol. og politisk økonom

SKOLESTUEN:
12.00 – 12.55: DEN SPANSKE SYGE
Influenzapandemien 1918-20 kostede over 15.000 danskere livet, men har været delvist glemt i historien. Litteraturen om den har mest været baseret på myndighedsarkiver og aviser. Erindringer fra danske øjenvidner giver en ny vinkel – et ’bottom up’-syn – på katastrofen.
Indleder: Hans Trier, læge og cand.mag. i historie

13.00 – 13.55: DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM 100 ÅR
DSU fylder 100 år i februar 2020. På baggrund af en gennemgang og kategorisering af medlemsbladene fra 1970 til 2019 tegnes et billede af den skiftende politiske prioritering i ungdomsorganisationen og af DSU’s forhold til Socialdemokratiets politik gennem årene.
Indleder: Peter T. Christensen er tidl. redaktør af DSU’s blad 1976-80

14.00 – 14.55: ILLEGALT TYSK KOMMUNISTISK VIRKSOMHED I HITLERTIDEN
Det tyske kommunistparti KPD var et stort parti og havde opbygget et illegalt apparat med erfaring fra opstande først i 1920’erne. Alligevel kunne det ikke forhindre, at Hitler og nazisterne kom til magten i 1933. Torkil Sørensen har forsket i Stasi-arkiverne i Berlin og fremlægger ny viden. Der vil også være nyt om nogle af de danskere, der havde kontakt med illegalt arbejde ledet af tyske kommunister.
Indleder: Torkil Sørensen, historiker

15.00 – 15.55: EN SOCIALDEMOKRATISK SIKKERHEDSPOLITIK?
Med udgangspunkt i socialdemokratisk arkivmateriale beskriver foredraget tilblivelsen og gennemførelsen af Socialdemokratiets og det norske Arbeiderpartis politik i forhold til spørgsmålet om opstilling af mellemdistanceraketter i Europa i perioden 1979-1983.
Indleder: Jakob Linnet Schmidt, historiker

LOUIS PIO-SALEN:
12.00 – 12.55: FOLKEDANS OG SOVJETISK KULTURDIPLOMATI
Under Den Kolde Krig fra 1945-91 brugte supermagterne store summer på at påvirke hjerte og sind ved både at danne organisationer, der på overfladen skulle fremme bestemte sager såsom fredssagen, kvindesagen, ungdomssagen eller faglige interesse. For Sovjet var ønsket at opnå opbakning til sine udenrigspolitiske mål. Med kulturelle foreninger søgte man at fremme et sympatisk syn på Sovjetunionen ved at sende folkedansere og andre kunstnere på turneer, arrangere udstillinger eller foredrag mv.
Indleder: Kim Frederichsen, historiker, Ph.d.

13.00 – 13.55: LOUIS PIO, KRONPRINSEN OG SLAGET PÅ FÆLLEDEN

I arbejdet med en biografi om Frederik 8. har Poul Smidt fundet materiale, så han kan omskrive fortællingen om Slaget på Fælleden 5. maj 1872. Det var kronprins Frederik, der trynede socialisterne Louis Pio, Harald Brix og Poul Geleff og forsøgte at kvæle arbejderbevægelsen i dens spæde begyndelse. Christian 9. var begejstret og håbede meget, at man nu var færdig med det pak, der senere blev til Socialdemokratiet.
Indleder: Poul Smidt, journalist og biografiforfatter

14.00 – 14.55: FORBRUGEREN OG VELFÆRDSSTATEN
Forbrugeren er allestedsnærværende og ombejlet i den danske velfærdsstat. Borgerne bliver ikke kun tiltalt som forbrugere på markedet, men også i den offentlige sektor og i kulturlivet. I forsøget på at gøre velfærdsstaten så ‘kundevenlig’ som mulig hævder alle større partier, at de fører politik for forbrugeren. Men hvorfra kommer ideen om borgeren som forbruger? Hvilken rolle har ideen spillet i velfærdsstatens historie fra 1945 og fremefter? Og hvad betyder ideen om borgeren som en forbruger for indretningen af det danske samfund i dag?
Indleder: Niklas Olsen, historiker, lektor

15.00 – 15.55: BOLIGEN MELLEM UTOPI OG DYSTOPI
Boligområder som Gellerupparken, Vollsmose og Brøndby Strand har siden deres opførelse levet en særdeles omstridt tilværelse. Fra at repræsentere socialt fremskridt og det gode liv i 1960’ernes danske velfærdsamfund stod de allerede årtiet senere som det ultimative symbol på denne modernitets hybris. Det gør dem imidlertid til en interessant linse at studere det danske velfærdssamfund igennem i disse omskiftelige årtier.
Indleder: Mikkel Høghøj, ph.d., historiker

LÆSESALEN/STUDIEPLADSERNE:
12.00 – 12.55: INDVANDRIDNG I VELFÆRDSSTATEN

1960’erne præget af økonomisk vækst og velfærdsstatens ekspansion. Men bedst som den var i sin storhedstid, meldte sig nye spørgsmål: hvad skulle man stille op med indvandrerne? Fra 1960’erne steg antallet af først gæstearbejdere og siden flygtninge. Skulle de nye borgere have fulde sociale rettigheder på niveau med statsborgere? Eller kun en ’light-udgave’? Var velfærdsstaten for alle? Kunne den overhovedet løse de ny uligheder, der fulgte i med en globaliseret og multikulturel virkelighed? I foredraget fortælles historien om, hvordan velfærdsstaten reagerede, da Danmark mødte verden.
Indleder: Heidi Vad Jønsson, lektor, Ph.d.

13.00 – 13.55: 1960-OPRØRET I DANMARK SET INDEFRA
En beretning fra en fuldtidsaktivist om arbejdet på venstrefløjen i 1960’erne, hvor han kan fortælle om bevægelserne set indefra. Det er et billede af Danmark under den kolde krig, om anti-atomvåbenbevægelsen, Vietnambevægelsen, opgøret med traditionerne og om de anti-autoritære holdninger, som prægede ungdomsoprøret i 1960’erne. Steen Bille Larsen, forfatter til bogen ”I Venstrefløjens Øje. Mit Liv som Fuldtidsaktivist i 60’erne”.
Indleder: Steen Bille Larsen, historiker og forfatter

14.00 – 14.55: PORTUGAL OG VENSTREALLIANCEN
Efter valget i 2015 i Portugal dannede de portugisiske socialister en mindretalsregering baseret på en alliance med venstrefløjspartierne, og man kan roligt sige, at det har været den mest venstreorienterede regering i Europa. Det er første gang i historien, at de portugisiske kommunister har lagt stemmer til en regering, og foredraget vil komme ind på både baggrunden for regeringen, hvad den har opnået, og hvorfor Venstrealliancen nu står i målingerne til en stor valgsejr.
Indleder: Britta Thomsen, cand.mag. i historie og portugisisk, tidl. MEP (S) 

15.00 – 15.55: FRANSKE FORSØG I 1990ERNE
1990’erne var socialdemokraternes årti. Overalt i Europa kom centrum-venstre til magten – ofte efter mange års borgerligt styre og i en tid med nyliberale idésæt. I Frankrig blev der dannet et rent rødt flertal i 1997, tilsvarende i Sverige i 1994. Foredraget sammenligner forskellige strategier. Det er historien om store håb, men også smertefyldte nederlag.
Indleder: Søren Kolstrup, lektor emeritus, historiker

UDSTILLINGEN (KÆLDEREN):
12.00 – 12.55: FORREST I KAMP, STOLTE I FAG

Københavns murersvende fejrer 100 år i 2019. Få fagforeninger kan bryste sig af at være blevet en del af Danmarkshistorien og have sat deres aftryk i ”Slaget på Fælleden” i 1872. I 1918 kostede kampen for 8 timers arbejdsdagen fagforeningen livet efter en bod i Arbejdsretten på 60.000 kr. Svendene oprettede en ny fagforening, der i 1919 blev spydspids i 8 timers-kampen. Henning Grelle har skrevet et jubilæumsskrift, der fortæller om svendenes kampe, arbejdsforhold og traditioner og trækker en røde tråd mellem fortidens kampe og nutidens udfordringer, ligesom betingelserne for at skrive jubilæumsskrift i 2019 præsenteres.
Indleder: Henning Grelle, seniorforsker emeritus

13.00 – 13.55: PREKARISERING FØR OG NU
Prekarisering bliver både omtalt som et afgørende nyt fænomen, der skaber nye klasseskel – og som et fænomen, der kun findes inde i nogle akademikere og venstrefløjsaktivisters hoveder. Men ser man på arbejderhistorien fra kvinders og migranters perspektiv, er prekarisering hverken nyt eller forestillet. Det er en realitet med vidtrækkende konsekvenser for arbejdsliv og organiseringsformer. Dette foredrag sætter prekarisering i historisk perspektiv gennem marginaliserede arbejderes fortællinger.
Indleder: Nina Trige Andersen, historiker og journalist

14.00 – 14.55: HVA MÆ’ ARBEJDERLITTERATUREN?
Fra de tidlige 1970’ere og et lille årti frem var arbejderlitteraturen et stærkt profileret emne herhjemme. I dag er begrebet imidlertid stort set forsvundet fra dansk litteraturforskning såvel som fra den bredere litterære offentlighed. Men er det ensbetydende med, at den danske arbejderlitteratur ikke længere findes? Og hvis den gør: Hvordan tager den sig så ud anno 2019?
Indleder: Nicklas Freisleben Lund, ph.d., postdoc

15.00 – 15.55: SLAVERI OG POLITIVOLD

I 2018 åbnede The National Memorial for Peace and Justice i byen Montgomery i delstaten Alabama. Parkens formål er at mindes ofrene for en skamfuld fortid og samtid i USA og rejser med dets opførelse en diskussion om, hvorvidt man som nation kan mindes det grusomme, man har været en del af.
Indleder: Sarah Noes Sørensen, kunsthistoriker