Foredragsholder
Louise Andreassen
Louise Andreassen, historiker og faglig organizer i 3F København
I takt med industrialiseringen i Danmark i sidste halvdel af 1800-tallet flyttede flere og flere arbejdere med deres børn til byerne for at søge job på fabrikkerne. Her var arbejdet ikke reguleret, og man var overladt til sig selv, hvis man fik en arbejdsskade. Dette ændrede sig i 1873 og årtierne frem, da partier som Venstre og Socialdemokratiet vedtog flere arbejderbeskyttelses og -forsikringslove, der skulle beskytte og sikre fabriksarbejderne på deres arbejde.
Louise Andreassen har undersøgt baggrunden for vedtagelsen af disse arbejderbeskyttelses og -forsikringslove i perioden 1873-1920, samt hvilken betydning lovene fik for landets fabriksarbejdere.