Tidsskriftet Arbejderhistorie

Forord

Jubilæumsfejringer handler som regel om alt det gode og mindeværdige, der er sket og opnået. SFAH’s 50-års jubilæum er og bliver ingen undtagelse. Dette nummer af Arbejderhistorie vil for eftertiden vidne om netop det. Vi postulerer frimodigt, at selskabet har været medvirkende til, at arbejderne er kommet på det historiske danmarkskort. Intet mindre.

To yderpunkter illustrerer det: Mens bestyrelsen i første nummer af Årbog for Arbejderbevægelsens Historie kunne konstatere, at arbejdet inden for “dette væsentlige forskningsområde”, indtil da i 1971 havde levet en skyggetilværelse, så kan man senest i en lidt beklagende forlagsomtale af en bog om søfartshistorier læse næsten det stik modsatte: “Historieskrivning om det moderne Danmark har traditionelt været domineret af de folkelige bevægelser og deres bedrifter i forhold til opbygning af demokrati og velfærdsstat.” Underforstået, alle de andelsbønder, arbejdere, kvinder o.l. fylder efterhånden for meget. Det er måske nok en skarpvinkling, men lad gå.

Selskabet vil selvfølgelig ikke indhøste hele æren for den positive udvikling. Vi har derfor valgt at indlede manchetten til Anette Eklund Hansens gennemgang af SFAH’s historie med at inddrage omas Nielsens legendariske og hybris-nære udsagn om, at LO-fagbevægelsen i 1982 havde sejret ad helvede til godt – i en lettere omskrevet version.

SFAH, udgivelserne, årbøgerne og Arbejderhistorie har først og fremmest udgjort en platform for både medlemmer og andre interesserede, hvor de kunne udveksle forskning og ideer. For at arbejderhistorien lever og tolkes på ny, skal nye generationer fatte interesse for den enten på jobbet, på studiet, i deres forskning eller på arkivet. Historie skal fortælles, udforskes og udgives, hvis den skal bestå. Selskabets medlemmer har så afgjort stået for de første punkter, og SFAH/Arbejderhistorie har ydet et væsentligt bidrag til sidstnævnte.

Til trods for løbende diskussioner for og imod, har vi holdt fast i betegnelsen “Arbejderhistorie”. Det kan måske for unge født efter årtusindeskiftet lyde lidt bedaget, noget fra deres forældre, bedsteforældre eller oldeforældres tid. Det gør ikke noget, for forskning og særligt historieforskning behøver ikke at ligge under for modeluner.

Arbejderhistorien har imidlertid udviklet sig meget i de forløbne 50 år, og de skiftende redaktioner har udlagt lektien forskelligt. Og heldigvis fleksibelt. Arbejdernes historie, arbejdets historie og arbejderbevægelsens historie, og en række andre historier, der måtte starte med a, hører selvindlysende til selskabet og tidsskriftets kerneområde. Der gør en lang række andre emner som velfærdshistorie, den Kolde Krig, besættelsestidens historie, efterretningshistorie, udenrigshistorie, sociale bevægelser og ligestilling imidlertid også. Danmark har hverken et tidsskrift for samtidshistorie eller for socialhistorie, og Arbejderhistorie har derfor gang på gang været det naturlige forum, hvor tidens historiske debatter har fundet spalteplads. Den brede tolkning af mandatet er nyttigt for historieskrivningen i Danmark. Den er også et produkt af det forhold, at arbejdernes historie og arbejderbevægelsens historie er så integreret en del af danmarkshistorien, at den med største naturlighed griber ind i (næsten) alle samfundsmæssige sfærer.

Overvejelser om, hvor bredt selskabet og Arbejderhistories virke er, og hvor bredt arbejderhistorien i de forgangne år har været tolket, giver en af selskabets og redaktionens trofaste støtter, Knud Knudsen, et kvalificeret bud på i en historiografisk artikel om de seneste to årtier.

Som illustration til de to selvcentrerede jubilæumsartikler har Dorte Ellesøe Hansen samlet en oversigt over SFAH’s plakater og fortæller om de begivenheder, plakaterne blev lavet til. Oprindeligt hang de typisk rundt omkring på historiske institutter og blev for mange historiestuderende det første møde med selskabet.

Resten af dette udvidede jubilæumsnummer afspejler udviklingen mod et bredere felt, og forfatterne udgør efter redaktionens vurdering et godt mix af både garvede og yngre historikere, der alle bidrager med både ny forskning og nye perspektiver på kendte emner.

Det første bidrag er af sidste års vinder af Arbejderhistorieprisen, litteraturhistoriker Nicklas Freisleben Lund, der på baggrund af sin ph.d.-afhandling har taget fat i et af arbejderbevægelsens absolutte kernebegreber. Via en analyse af den amerikanske forfatter John Steinbecks In Dubious Battle (1936) demonstrerer artiklen, hvordan strejkeromanen tilbyder et perspektivrigt blik på strejkens historie og det stadigt presserende spørgsmål: Hvad vil det sige at agere politisk?

De små, men ambitiøse miljøer omkring de internationale arbejderesperantoforeninger efter Første Verdenskrig bød på en radikal sammentænkning af verdenssprog og socialisme. De gentænkte relationerne mellem ikke blot sprog og samfund, men også nutid og fremtid, det nationale og det globale, hvilket AU-historikeren Bertel Nygaard har undersøgt nærmere. Artiklen ligger i forlængelse af forfatterens artikel i sidste nummer af Arbejderhistorie om danske indsatser for et socialistisk verdenssprog.

Sproget som omdrejningspunkt går igen i historiker Niels Nyegaards artikel, hvor den københavnske arbejderpresses konstruktion af den homoseksuelle mand som social figur under Den store Sædelighedssag i 1906-1907 analyseres. Hans fokus er samspillet mellem seksualitet, køn og klasse. Herunder kommer han også ind på, hvordan arbejderpressen brugte disse konstruktioner til en politisering af sædelighedssagen og inddrog dem i periodens medborgerskabsdiskussioner.
Ligeledes politiseret var et arbejderhistorisk træf i DDR. Professor emeritus Claus Bryld og studiekammeraten Niels Finn Christiansen mødtes med den østtyske forsker, politiker og politiske fange Kurt Vieweg. De to danske historikere, der med ret kan regnes blandt the founding fathers i dansk arbejderhistorie, besøgte skandinavienskenderen tidligt i deres egne og sent i hans karriere. I essayet præsenteres stationerne i Viewegs omskiftelige tilværelse, der førte ham på en farlig kollisionskurs med ledelsen i det østtyske kommunistparti.

2020 er ikke kun jubilæumsår for SFAH, men som bekendt kan også den dansk-tyske grænse fejre fødselsdag i år. I denne anledning har redaktionen inviteret Frode Sørensen, tidligere MF’er, skatteminister og nuværende formand for Lokalhistorisk Arkiv for Arbejderbevægelsen i Sønderborg Kommune, til at kaste et arbejderhistorisk blik på Genforeningen i 1920 set fra Sønderborg.

Jubilæumsåret 2020 har dertil to krigsjubilæer, nemlig 80 året for besættelsen og 75 året for befrielsen af Danmark. I den anledning bringer vi historiker Hans Kirchhoffs dokumentationsartikel Fog versus Hedtoft -november 1943. En brevveksling mellem Mogens Fog og Hans Hedtoft i 1943 trykkes her i sin helhed. Brevene kaster et lys over forholdet mellem de to arbejderpartier, og Kirchhoff reflekterer over de ideologiske og politiske problemer, som tankerne om en enhedsfront rejste.

Endelig afslutter vi nummeret med anmeldelserne, der er så vigtige for at følge med i forskningen – ikke mindst i de dele, der ikke bliver dækket af de kommercielle massemedier. Tillykke!