Selskabet for
Arbejderhistorie

Metal, musik og fagligt medlemskab

			
			

Hvert år i juni vågner det nedlukkede københavnske skibsværft B&W op. Tusindvis af mennesker, ikke riggere og skibssmede, men folk i tøj med nitter, ringe og kæder har sat hinanden stævne på en festival dedikeret til heavy metal-musikken. Indhyllet i røg og ild buldrer pladsens beton under musikkens hamrende og skærende lyde, som var det i værftets tid.

I en åben container – vi skriver 2014 – udsmykket med et smeltende logo fra metalarbejdernes faglige organisation, Dansk Metal, fås materialer om fagforeningen og en metalplombe til dit festivalarmbånd. En SMS og “vi ringer dig op og fortæller dig om fordelene ved at være medlem af Dansk Metal, når dine tømmermænd er væk!”

Hvordan får man unge i tale, organiseret og engageret dem?

Det faglige ungdomsarbejde har altid givet fagbevægelsen kamp til stregen. Ungdomsarbejde var mindre et spørgsmål om alder end arbejdssituation, dengang revolutionære unge i tiden omkring 1. Verdenskrig stod bag den første bevægelse for lærlinge.

Op gennem 1920erne dannede de enkelte fagforbund særlige lærlingeafdelinger, og senere fulgte de unge ufaglærte med i en tværfaglig lokal struktur. I 1950erne klagede fagbevægelsen over, at de unge ikke længere viste noget fagligt engagement, men interesserede sig mere for “øl, jazz og tyggegummi.”

Med den økonomiske vækst i 1960erne fulgte ungdomsoprør og nye uddannelsesmuligheder. Da fagbevægelsen forstod denne nyorientering, satte man mange kræfter ind over for netop ungdomsarbejdet. Politisk var der også sket en venstredrejning blandt de unge, de ville ikke lade sig diktere, og fra 1970ernes start var de unges organisering på støt kollisionskurs med de gamle strukturer.

Og jazzen var med ét erstattet af rockmusikken, de unges egen musik, som fremover fulgte med en hver faglig politisk og aktivitet.

Et fint eksempel på dette er en lille plakat fra 1975. Stilistisk er den helt på linje med samtidens kunst, men skønt The Beatles som band for længst var opløst, var der en slående lighed mellem ikoniske fotografier af gruppen og plakatens motiv.

Metalarbejderforbundet havde på dette tidspunkt 7.175 lærlinge, og plakaten var en del af et studiemateriale, der henvendte sig til allerede indvalgte eller potentielle medlemmer af forbundets lokale ungdomsudvalg.

Det skulle ruste de unge til ordentlig planlægning af de fremtidige opgaver, aktiviteter såsom at være til stede, hvor der kom og gik mange unge mennesker – som f.eks. somrenes voksende antal af musikfestivaler gennem årene.

Dorte Ellesøe Hansen

(Plakaten er stillet til rådighed af Arbejdermuseet & ABA)

Vi har bestræbt os på at finde rettighedshaver til plakaten. Ophav er ukendt. Evt. krænkelser af ophavsretten er derfor utilsigtet