Under den danske neutralitet og med voldsomme protester fra krigsmodstandere var 50.000 mand blevet indkaldt til en såkaldt sikringsstyrke. Prisstigninger, rationering, lønnedgang og bolignød radikaliserede i krigsårene arbejderne, og i vrede over socialdemokraternes regeringsalliance med Det radikale Venstre forlod oppositionen inden for Socialdemokratiet deres gamle parti.
Da den revolutionære fløj i april 1918 havde dannet Socialistisk Arbejderparti, stillede dette straks op til valget, om end kun i København. Måske var det hele gået lidt for hurtigt, for partiets navn var ikke kommet med på plakaten, og på en officiel trykt kandidatliste blev partiet tilmed kaldt ”Socialdemokratisk” Arbejderparti.
Det lille nye parti havde ikke nået at konsolidere sig, og var internt uenig bl.a. om forholdet til parlamentarismen. Valget vandt de konservative med nød og næppe foran den socialdemokratiske valgalliance og hjulpet på vej af et nyt valgsystem, mens Socialistisk Arbejderparti med sine to skarpe kandidater øverst på listen fik 1.410 stemmer. Partiet blev med tiden til Danmarks Kommunistiske Parti, og ”Liste G” kom atter i brug.
Dorte Ellesøe Hansen
(Plakaten er stillet til rådighed af Arbejdermuseet & ABA)